Udenrigsudvalget 2008-09
URU Alm.del
Offentligt
UdenrigsministerietDen 11. maj 2009Spørgsmål fraUdenrigsudvalget tiludviklingsministeren af 29.april 2009 stillet af formandNaser Khader på vegne afudvalget. URU alm. del -spørgsmål 187
Spørgsmål 187:Vil ministeren oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 28. april 2009 om samrådsspørgsmål AB, AC,og AD om WFP?Svar:Vedlagt følger talepapir fra det åbne samråd den 28. april 2009 om samrådsspørgsmål AB, AC,og AD om WFP.
2
Spørgsmål AB:Vil ministeren, i lyset af de udfordringer som den finansielle krise har skabt for deinternationale nødhjælpsorganisationer, redegøre for, hvornår regeringen planlægger at yde det danske bidrag tilWFP?Spørgsmål AC:Vil ministeren belyse, om og hvordan den danske regering vil lægge pres på andre donorer, såde også fremrykker deres bidrag til WFP?Spørgsmål AD:Vil ministeren oplyse, om den danske regering er villig til at drøfte finansieringen af WFPmed de øvrige donorer, herunder muligheden for at WFP fremover kan modtage "core funding" frem for alene atvære afhængig af frivillige, løbende bidrag?]
1. Den finansielle krise: konsekvenser for WFPJeg er af Udenrigsudvalget blevet stillet tre spørgsmål om støtten til WFP,blandt andet i lyset af den globale finanskrise. Da spørgsmålene alle omhandlerfinansieringen af WFP, vil jeg besvare dem samlet.
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg er meget enig i, at finanskrisen oveni fødevarekrisen betyder store udfordringer for flere af de internationalenødhjælpsorganisationer, og ikke mindst WFP. Ifølge Verdensbanken har denfinansielle krise alene i 2009 skubbet yderligere 100 mio. mennesker ud ifattigdom.
I forbindelse med de nordiske landes årlige møde om WFP i København for enmåned siden, mødtes jeg med WFP’s eksekutivdirektør Josette Sheeran. Undermødet diskuterede vi bl.a. de humanitære konsekvenser af klimaændringer ogden globale finanskrise. WFP gjorde opmærksom på at udfordringen i forholdtil klima handler primært om udvikling af landbrugsteknologi for småbøndernemed fokus på Afrika. En del asiatiske lande blev fremhævet som gode
3
eksempler på lande, som har tilpasset sig de ændrede landbrugs- ogmarkedsvilkår. Endelig blev underernærede børn påpeget som det størsteproblem, og et problem som vokser bl.a. på grund af finanskrisen.
2. Danmarks støtte til WFP – hvornår udbetales den
WFP modtager ligesom mange andre FN-organisationer (bl.a. UNDP, OCHA,UNHCR, UNICEF) kun frivillige bidrag, og opererer ikke med fastemedlemsbidrag (som f.eks. FAO og WHO). Der er altså for disse organisationerikke en fast aftale donorerne imellem om byrdefordelingen.
Uforudsigeligheden i frivillige bidrag er problematisk set fra organisationernesside – og vanskeliggør effektiv planlægning. Men det er nu en gang det, manblandt medlemslandene har kunnet blive enige om. Og set fra donorernes sidegiver det jo en mulighed for at kanalisere midlerne til de organisationer, som vivurderer er de mest effektive, og som er bedst gearet til at afhjælpe aktuelleudfordringer.
Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at donorerne de seneste århar vist stor vilje til at finansiere WFP. WFP modtog således i 2008 5,1 mia.USD fra donorerne mod 2,7 mia. USD i 2007.
Danmark bidrager sammen med 10 andre donorer årligt med faste uøremærkedekernebidrag til WFP – såkaldt ”core funding”. Bidragene optræder påfinansloven og består i en humanitær del og en udviklingsdel – og er på i alt
4
195 mio. kr. Beløbet udbetales over to rater – én i april og én i september. I årvil første rate – efter aftale med WFP – blive udbetalt den 30. april. WFP vedaltså i god tid præcis, hvad de kan regne med fra Danmark.
Hertil kommer så de danske øremærkede WFP-bidrag, der varierer fra år til år,men som i gennemsnit har ligget på 40-73 mio. kr. om året. Bidragene gives tilspecifikke kriser på baggrund af konkrete appeller.
WFP’s egen budgetstruktur er også forældet, idet den afspejler et system hvordonorerne hovedsagelig gav bidrag i naturalier. I dag modtager WFPhovedsagelig bidrag i form af kontanter, hvilket kræver en andenbudgetstruktur.
3. Hvad gør Danmark for at lægge pres på andre donorerPå spørgsmålet om hvad Danmark gør for at presse andre donorer til atfremrykke deres bidrag, må jeg sige, at vores fokus ikke alene er på tidligeudbetalinger, men først og fremmest på problemet med uforudsigelighed ogudbredt anvendelse af øremærkning. For der er desværre stadig en rækkedonorer, som alene giver WFP øremærkede bidrag til specifikke formål.
På det nordiske møde i København var vi enige om at problemet med donorer,som betaler meget sent bør tages op snarest muligt. Konkret vil Danmark rejseproblemet overfor de andre donorer på WFP’s bestyrelsesmøde i juni, hvorWFP’s finansielle rammebetingelser vil blive diskuteret.
5
Sammen med ligesindede donorer er vi fra dansk side stærke fortalere for størreanvendelse af uøremærkede kernebidrag. Det sker i gennem dialogen i WFP’sbestyrelse, som Danmark er medlem af.
Behovet for en større forudsigelighed i finansieringen af WFP drøftes desuden ide uformelle fora om fødevarebistand. Bl.a. deltager ambassaden i Rom i enarbejdsgruppe med andre donorer om rettidig og mere forudsigelig finansieringtil WFP.
Jeg kan tilføje, at på det årlige møde, som de nordiske lande holder med WFP,og som Danmark var vært for i år, er WFP’s finansieringssituation altid et af devæsentligste dagsordenspunkter.
De nordiske lande bidrog i 2008 med ca. 1,25 mia. kr. til WFP, hvilket gørNorden til WFP’s 5. største bidragsyder og dermed en indflydelsesrig partner.Fra dansk side påpeger vi ved enhver lejlighed, både i EU og i andre foraulemperne ved øremærket bistand.Desværre er der grænser for, hvor meget vi fra dansk og nordisk side kan gørefor at ændre andre donorers bidragspolitikker – men gennem dialog og ved atgå foran med et godt eksempel, håber vi, at det vil lykkes at sikre WFP flerekernebidrag.
6
