Spørgsmål 186:

Vil ministeren oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 28. april 2009 om samrådsspørgsmål Æ omZimbabwe?

Svar:

Vedlagt følger talepapir fra det åbne samråd den 28. april 2009 om samrådsspørgsmål Æ omZimbabwe.

Samrådsspørgsmål Æ:”Vilministeren redegøre for, hvorledes den danske regering planlægger at ud-vikle bistanden til Zimbabwe, så man kan sikre en positiv udvikling i landetsamt intensivere kapacitetsudvikling af civilsamfundet gennem ngo’er?”

IndledningJeg er glad for denne lejlighed til at orientere om Danmarks engagement i Zim-babwe. I en tid, hvor principper om demokrati og menneskerettigheder generelthar vundet frem i Afrika, har Zimbabwe længe været en mørk plet på kontinen-tets omdømme. Det har Robert Mugabe den tvivlsomme ære for. Med den nyeovergangsregering i Harare er der åbnet for mulighed for genoprettelse af landetbåde politisk, økonomisk og i forhold til menneskerettighederne. Fra dansk sideskal vi naturligvis støtte de demokratiske kræfter i regeringen, der arbejder for,at denne mulighed fører til en positiv udvikling i landet.

Udenrigsministeren orienterede i sidste uge Udenrigsudvalget om regeringensgenerelle vurdering af situationen i Zimbabwe, og i dag vil jeg koncentrere migom bistandssiden. Udgangspunktet er min skriftlige besvarelse af Udvalgetsspørgsmål 128. Først vil jeg dog gerne benytte lejligheden til at berette om ho-vedindtrykkene fra mit besøg i Harare i marts.

Zimbabwe-rejsenFormålet med rejsen var at understrege den danske støtte til de demokratiskekræfter og samtidig understrege behovet for fortsatte politiske og økonomiskereformer. Desuden ønskede jeg at få et førstehåndsindtryk af udviklingen og2

dermed vore muligheder for at støtte reformprocessen. Jeg havde under besøgetlejlighed til at mødes med en lang række fremtrædende aktører både fra alle treparter i regeringen og fra den private sektor og civilsamfundet. Jeg besøgte ogsået dansk-ejet mejeri i udkanten af Harare. Hvad angår regeringen havde jeg bl.a.samtaler med premierminister Morgan Tsvangirai og finansminister Tendai Bitifra MDC og med udenrigsminister Simbarashe Mumbengegwi og minister forjordspørgsmål Herbert Murerwa fra Zanu-PF.

Det var slående at opleve, hvorledes alle samtalepartnere i og uden for regerin-gen udtrykte opbakning til magtdelingsaftalen og overgangsregeringen. Detskyldes naturligvis ikke, at der ikke længere er politiske uoverensstemmelsermellem parterne, eller at der ikke fortsat vil finde magtkampe sted. Derfor må viogså være klar over, at der kan komme tilbageslag, også på vigtige områder.Men fra alle mine samtalepartnere i Harare blev det fremhævet, at overgangsre-geringen er et politisk kompromis, at den er et nødvendigt kompromis, og atden er det eneste mulige kompromis i den nuværende situation. Det blev ogsåfremhævet, at der er sket et afgørende politisk skift, og at magtbalancen er be-gyndt at flytte sig i retning af reformkræfterne. Det er denne spinkle proces, viskal støtte. Udfordringen er at sikre, at vi gør det på en måde, så vi kun hjælperdem, der fortjener det, og ikke – uden at ville det – bidrager til at konsolidereden gamle elites indflydelse.

I samarbejde med min norske kollega Erik Sollheim havde jeg taget initiativ tilet fælles donorarrangement i kanten af Verdensbankens forårsmøde i Washing-ton sidste weekend. Her redegjorde finansminister Tendai Biti for status i re-3

Solheim og jeg har haft en tæt dialog om Zimbabwe i de seneste måneder ogopfatter situationen meget ens. Begge ser vi den ny overgangsregering som enmulighed for reel, positiv forandring i Zimbabwe. Efter begge at have besøgtHarare er vi enige om, at reformkræfterne i regeringen kun kan overleve, hvisdet internationale samfund bakker op med politisk og finansiel støtte.

Formålet med mødet i Washington var at drøfte, hvad vi fra internationalt holdkonkret kan gøre for at støtte Zimbabwe her og nu. Det var meget positivt atkonstatere bred opbakning til den danske linje om øget og målrettet engagementtil støtte for reformkræfterne. I mødet deltog bl.a. like-mindede lande i EU,USA, Canada, Australien og Sydafrika samt Kommissionen, IMF, Afrika-banken og Verdensbanken. Der var enighed om at styrke engagementet i Zim-babwe gennem nytænkende indsatser, som tager højde for problemerne meddirekte støtte gennem statsadministrationen. Der var også enighed om fortsat atkoordinere aktiviteterne tæt. Det var mit indtryk, at Biti var meget tilfreds medinitiativet. Jeg er i kontakt med ham og andre om, hvordan vi hurtigt og kon-struktivt kan følge op. Dette lægger jeg meget vægt på.

OvergangsprogrammetSom nævnt i min skriftlige besvarelse af spørgsmål 128 betyder disse forhold,at regeringen har besluttet at udvikle et dansk overgangsprogram til Zimbabwepå 60 mio. kr. for 2009. Midlerne vil for indeværende blive kanaliseret uden om4

1) Det første område er støtte til opretholdelse af centrale offentlige service-ydelser i sundheds- og uddannelsessektoren, inkl. støtte til offentlige lønninger.Sundhedssektoren er i dag nærmest brudt sammen bl.a. på grund af manglendelønudbetalinger. Kombinationen af et sammenbrudt sundhedssystem og en om-fattende koleraepidemi med over 85.000 smittede betyder, at en indsats rettetimod lige netop denne sektor er presserende. Økonomien i Zimbabwe forventesførst at være bragt på ret køl om ganske lang tid. Det er derfor oplagt at fokuse-re bistanden omkring aflønning af sundhedspersonale for at understøtte reetab-leringen af en velfungerende sundhedssektor. Der er fra donorside allerede etab-leret et system til finansiering af midlertidige løntilskud til sundhedspersonalet,så midlerne går uden om regeringens kanaler. Vi har ydet et første tilskud på 10mio. kr. til denne mekanisme.

På vejen mod en normalisering af Zimbabwes økonomi er det naturligvis ogsåafgørende, at børnene kommer tilbage i skolerne, der i stort omfang har væretlukket de senere år. Derfor vil vi undersøge muligheden for på sigt også at støt-te løntilskud til uddannelsespersonale eller andre initiativer, som kan bringe ud-dannelsessektoren på fode.

2) Det andet prioritetsområde er støtte til fødevaresikkerhed og fødevarepro-duktion. Det seneste halve år har omkring halvdelen af befolkningen i Zimbab-we modtaget fødevarehjælp. Årsagen til fødevarekrisen er primært dårlig rege-5

ringsførelse og den katastrofale økonomiske politik. Ikke mindst har Mugabesjordreform ført til en kraftig reduktion af udbyttet - udover at være i strid medden private ejendomsret og Zimbabwes internationale forpligtelser til at beskyt-te bl.a. danske investeringer i landbrugssektoren. For at bryde den onde cirkelog få gang i sektoren igen vil der fra dansk side blive givet støtte til såsæd,gødning og rådgivning, der kan understøtte næste års høst og dermed genetable-ring af landets fødevareproduktion. Den danske bistand vil blive ydet gennemen fælles mekanisme med andre europæiske partnere.

3) Det tredje prioritetsområde er fortsat støtte til civilsamfundets arbejde fordemokrati og sikring af grundlæggende rettigheder. I Harare mødtes jeg somsagt med en række af de organisationer, der modtager dansk støtte og samarbej-der med danske NGO’er. Også de mente generelt, at der er grund til forsigtigoptimisme mht. Zimbabwes fremtid. Samtidig er det dog klart, at de forholdersig ganske kritisk til overgangsregeringen og stiller spørgsmålstegn ved, omden kan og vil levere de nødvendige reformer, når Mugabe og den øvrige gamleelite stadig er med. Især er der skepsis blandt de organisationer, der har tæt kon-takt til græsrødderne og dermed oplever den fortsatte daglige intimidering frasikkerhedsapparatets side – og hvis medlemmer måske selv har været udsat formishandling og tortur. Det gælder f.eks. Jestina Mukoko, leder af ZimbabwePeace Project, som jeg havde en meget åbenhjertig samtale med. Den danskestøtte vil gå til fortalervirksomhed, demokratiindsatser, menneskerettighedsind-satser samt støtte til frie medier. Endelig overvejer vi også mekanismer, dereksplicit skal overvåge gennemførelse af magtdelingsaftalen.

Hvad angår støtte via de store danske NGO’er arbejder både MellemfolkeligtSamvirke (MS) og Røde Kors fortsat med kapacitetsopbygning af civilsamfun-det i Zimbabwe gennem deres rammeprogrammer. Disse finansieres over NGO-bevillingen. Mellemfolkeligt Samvirke har et budget for 2009 på ca. 15,8 mio.kr. Deres aktiviteter fokuserer på styrkelse af demokratiet på lokalt niveau, sta-bilisering og konfliktforebyggelse samt bæredygtig handel med landbrugspro-dukter. Røde Kors har et budget på ca. 10 mio. kr. for 2009 til et lokalt funderethiv/aids-program. Disse programmer forventes at fortsætte på samme niveau ide kommende år. Endelig vil der fortsat være enkelte mindre civilsamfundspro-jekter finansieret under Projektrådgivningen og Genbrug til Syd.

Den humanitære indsatsPå det humanitære område vil Danmark også fortsat være engageret. Der er al-lerede i år blevet givet tilsagn for i alt 8 mio. kr. til Caritas og Røde Kors til ak-tiviteter inden for fødevaresikkerhed, og der er foreløbig afsat yderligere 20mio. kr. til nye projekter i 2009 med fokus på opfølgning af koleraepidemienog/eller støtte til fødevareproduktion. Udenrigsministeriet har netop modtagetansøgninger fra en række danske organisationer og er ved at vurdere dem.

DonorsamarbejdeFor hele den danske støtte til Zimbabwe – både overgangsbistand og humanitærbistand – gælder, at Danmark arbejder tæt sammen med andre internationalepartnere, både på landeniveau og på hovedstadsniveau. Dette er for at sikre enså effektiv indsats som mulig. Blandt andet har Danmark været med til at ved-tage et sæt fælles kriterier for at genoptage et normalt bistandssamarbejde, som7

AfslutningDer er lang vej endnu, til Zimbabwe kommer på ret køl. Meget kan endnu gågalt. Men der er sat en proces i gang, som forhåbentligt – med det internationalesamfunds hjælp – igen kan give Zimbabwe en plads i det respektable internati-onale selskab og samtidig forbedre levevilkårene for den hårdt plagede befolk-ning. Det fortjener den!