Udenrigsministeriet                                                                           

                                                                                                            Den 26. marts 2009

 

                                                                                                      Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren af 10. marts 2009 stillet af Jeppe Kofod (S)

 

 

 

Spørgsmål 141:

”Vil ministeren redegøre for planerne for Udenrigsministeriets nye struktur, som

omtalt på Udenrigsministerens pressemøde den 24. februar 2009, herunder for

den organisatoriske placering af administrationen af den danske

udviklingshjælp?”

 

Svar: De annoncerede organisationsændringer er kulminationen på en omfattende fornyelses- og forandringsproces, som Udenrigsministeriet igangsatte i 2005 med henblik på at ruste ministeriet til at håndtere globaliseringens udfordringer. Processen resulterede i 2006 i Udenrigsministeriets Globaliseringsanalyse, der fremkom med en række anbefalinger til, hvordan Udenrigsministeriet kunne indrette sig for bedst muligt at håndtere globaliseringens udfordringer og muligheder.

 

Der er siden Globaliseringsanalysen gennemført en række tiltag som opfølgning på analysens anbefalinger, bl.a. oprettelsen af et 24/7-Borgerservicecenter, oprettelse af nye ambassader i en række af globaliseringens brændpunkter, opprioritering af Public Diplomacy-området samt styrket fokus på terrorbekæmpelse, skrøbelige stater, klima og miljø samt globale udviklingsspørgsmål.

 

Reorganiseringen skal ses som en naturlig følge af denne analyse og er alene møntet på hjemmetjenesten. Der er tale om den mest gennemgribende reorganisering af Udenrigsministeriet siden 1991, hvor Udenrigsministeriets struktur blev tilpasset ændringerne efter den kolde krig.

 

Formålet med den nye struktur er at sikre en mere klar og tidssvarende opgavefordeling. Den nye struktur vil fremme den samtænkning i opgavevaretagelsen, som er Udenrigsministeriets styrke og forudsætningen for at kunne håndtere nuværende og fremtidige udfordringer. Dette forøger også muligheden for til stadighed at have kapaciteten til tidligt at forudse og analysere nye tendenser og politiske strømninger, så Danmark kan opnå indflydelse på eller præge den globale udvikling. Til styrkelse af dette er der udpeget en strategisk-politisk direktør.

 

Kernen i reorganiseringen er en overgang fra den nuværende opdeling i Nord og Syd til en struktur baseret på 11 centre. Formålet med centerstrukturen er at sikre en mere klar og tidssvarende opgavefordeling, således at der bl.a. skabes en stærkere strukturel forankring af globaliseringens nye emner.

 

De nye centre bliver Center for Global Sikkerhed, Center for Globale Udfordringer, Center for Europa, Center for Udviklingspolitik, Center for Danmarks Eksportråd, Center for Borgerservice, Center for Public Diplomacy, Center for Juridisk Tjeneste samt et samlet Center for landene i Afrika, Asien, Nord- Sydamerika og Mellemøsten. Hertil et Center for Koncern-HR og Ressourcer og et Center for Drift og Digitalisering.  Uden for centrene etableres desuden en Strategi- og Planlægningsenhed, som udover at inddrage den politiske direktørs område, vil få til opgave at tænke frem og sikre, at organisationen hele tiden har fokus på de nye udviklingstræk og forholder sig strategisk til de nye udfordringer.     

 

Foruden den ny struktur i hjemmetjenesten lægges også op til en nyorientering af tilgangen til ministeriets personaleudvikling med henblik på at styrke ministeriets håndtering og udvikling af menneskelige ressourcer til gavn for både opgavevaretagelsen og alle medarbejdergrupper. Der vil i den forbindelse blive gjort en særlig indsats for at sikre, at Udenrigsministeriet også i fremtiden vil kunne bemande de vanskelige poster i udetjenesten, som der med den skærpede sikkerhedssituation er kommet flere af de senere år.

 

Fsva. udviklingsbistanden vil det traditionelle udviklingssamarbejde, som man bl.a. kender den fra programsamarbejdslandene, såvel som de komplicerede stabiliseringsoperationer i bl.a. Afghanistan få endnu større fokus og en mere klar forankring i den nye struktur.  Den nye struktur vil derfor betyde en styrkelse af håndteringen af udviklingsbistanden gennem skabelsen af et mere klart udviklingspolitisk miljø. . Man kan sige, at udviklingsbistanden har vokset sig ud af søjlerne.

 

Det er årsagen til, at der oprettes et selvstændigt Center for Udviklingspolitik, som skal understøtte den markante danske udviklingspolitiske profil. Centret vil samtidig i endnu højere grad end i dag samle ekspertressourcerne og vil desuden have et tværgående ansvar og dermed bidrage til at sikre en fortsat sammenhængende kvalitetssikring af bistanden. 

 

Det er også årsagen til, at Center for Global Sikkerhed oprettes med henblik på bl.a. at styrke håndteringen af de nye former for udviklingsbistand, der er langt mere politiske og typisk gennemføres under meget vanskelige omstændigheder i f.eks. post-konfliktsituationer og som kræver andre typer eksperter. Hermed ønskes sikret reel samtænkning. Centret giver mulighed for at kombinere udviklingspolitiske eksperter med sikkerhedspolitiske eksperter, specialister i humanitær bistand, militær– og politirådgivere samt eksperter med særlig erfaring fra post-konflikt situationer.

 

Endelig vil Centeret for Globale Udfordringer beskæftige sig fokuseret med de nye prioriterede emner inden for udenrigs- og udviklingspolitik, herunder klima og energi, miljø, sundhed, fødevarekrisen, ligestilling, FN’s årtusindemål (2015 målene), menneskerettigheder og demokrati samt globale økonomiske spørgsmål. Ved at samle disse emner i ét center skabes en mere sammenhængende tilgang. Fælles for alle disse problemstillinger er, at de kræver globale og multilaterale løsninger i regi af bl.a. FN. Derfor vil de største multilaterale organisationer, herunder Verdensbanken, IMF og OECD, blive samlet i dette center for yderligere at styrke Danmarks multilaterale indsatser.  

 

Endelig er der i den ny ledelsesstruktur i Udenrigsministeriet oprettet en stilling som direktør for udviklingspolitiske anliggender med henblik på at styrke den tværgående forankring af dansk udviklingspolitik som et integreret element i dansk udenrigspolitik.

 

Sammenfattende er der altså tale om, at der med den nye struktur bliver endnu større fokus på udviklingssamarbejdet som en del af dansk udenrigspolitik.