Notat om sundhedsaspektet i miljø- og forureningsundersøgelser i Thule-

området

Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandske Forhold har den 16. december 2008stillet følgende spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse:Spørgsmål 9 (UGF alm. del)Ministeren bedes sende udvalget et notat om sundhedsaspektet i samtlige tidligereog igangværende miljø- og forureningsundersøgelser foretaget på og omkringThule-basen med henblik på de generelle sundhedsmæssige konsekvenser ogeventuelle særlige anbefalinger for sårbare grupper (f.eks. ældre, syge eller gravi-de), herunder også spørgsmålet om indtagelse af lokale fødevareprodukter somfisk, sæl m.v.Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 5. januar 2009.Under henvisning til den relative korte svarfrist omkring årsskiftet er der nedenforgivet et kort oversigt over de miljø- og forureningsundersøgelse Statens Institutfor Strålebeskyttelse umiddelbart har kendskab til og de generelle sundhedsmæs-sige konklusioner, der gennem årene har været draget heraf.Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly med 4 kernevåbenombord ned på havisen ca. 12 km vest for Thule-basen i det nordvestlige grøn-land. Ved sammenstødet med isen udløstes en eksplosion i bombernes detonatoreraf konventionelt sprængstof, hvorved alle 4 bomber og flyet sprængtes i stykker,og bombe- og flydele, herunder plutonium, spredtes. Efter flystyrtet og oprydnin-gen blev der i 1968 og senere gennemført målinger af plutonium-forureningen imiljøet, ligesom der er blevet udført kontrolmålinger for plutonium i urinprøverfor udvalgte personer.Kort tid efter flystyrtet i 1968 blev der af den danske videnskabelige gruppe, dervar blevet sendt til Thule, indsamlet sne- og isprøver på havisen og langs kystenfra Thule-basen mod sydvest forbi Narssarssuk-området. Det blev også indsamletprøver fra 25 lokaliteter over hele Grønland. Analyseresultaterne viste, at der kun-ne påvises plutonium i Narssarssuk-området. Det var konklusionen, at mængden

og fordelingen af plutonium i Thule-området efter ulykken ikke kunne antages atvære af betydning for indbyggernes helbred.Senere i sommeren 1968 blev der gennemført radioøkologiske undersøgelser iområdet af Forskningscenter Risø med deltagelse fra Københavns Universitet.Disse undersøgelser indbefattede indsamling af prøver af havvand, bundmateriale,dyr i fødekæden samt urinprøver fra grønlandske fangere, der havde opholdt sig iNarssarssuk-området. Det var konklusionen, at der ikke i nogen prøve kunne på-vises plutoniumniveauer, der kan betragtes som skadelige for mennesker eller dethøjere dyreliv i Thule-området eller i nogen del af Grønland.Resultaterne af begge undersøgelserne i 1968 er bl.a. beskrevet i den fælles dansk-amerikanske rapport ”Project Crested Ice”, der blev offentliggjort i 1970.Efter 1968 er der gennemført opfølgningsundersøgelser i primært det marine miljømed bl.a. prøveindsamlinger i 1970, 1974, 1979, 1984, 1991, 1997 og 2003.Undersøgelserne i 2003 (DANCEA-projekt støttet af Miljøstyrelsen) blev afrap-porteret af Forskningscenter Risø i 2006. Undersøgelsen omfattede såvel det ma-rine miljø som landarealer tæt på nedfaldsstedet. I undersøgelsen blev der udtagetprøver af sedimentet fra 27 lokaliteter i Wolstenholme Fjord og 2 lokaliteter i Baf-fin Bay. Der blev i alt udtaget næsten 300 prøver. Analyser af disse prøver viser,at der fortsat kan måles plutonium fra det nedstyrtede B-52 fly i sedimentet. Dervar meget store variationer i resultaterne. De højeste koncentrationer blev fundettæt på det sted, hvor flyet faldt ned. Herfra aftager koncentrationerne med afstan-den fra stedet.Der blev udtaget prøver af havvand på 6 lokaliteter, af tang på 12 lokaliteter og afrejer, muslinger og snegle på 4 lokaliteter. Endvidere blev der udtaget prøver fraen enkelt sæl. Selvom de målte niveauer af plutonium er lave, overstiger de dogbaggrundsniveauet for plutonium i vand, tang og havdyr. Det vurderes i rapportenpå linje med resultaterne af alle tidligere målinger, at de målte niveauer i vand,tang og havdyr kun udgør en helt ubetydelig risiko for mennesker i området. Sta-tens Institut for Strålebeskyttelse er enig i denne vurdering.Ved undersøgelsen på landjorden i 2003 blev der indsamlet jordprøver fra 8 loka-liteter ved Narssarssuk sydvest for nedstyrtningsstedet, hvor der i 1968 kunnepåvises plutonium. Analyse af disse prøver viste indhold af plutonium på overbaggrundsniveauet for samtlige prøver. En del af aktiviteten er knyttet til plutoni-umholdige partikler. Det vurderes i rapporten, at såfremt disse partikler frigøres tilluften (resuspenderes), således at de kan inhaleres, kan de muligvis udgøre enrisiko for personer, der opholder sig i området.Det er Statens Institut for Strålebeskyttelses vurdering, at det ikke er muligt pågrundlag af Risøs afrapportering af 2003-undersøgelserne at konkludere nogetendeligt med hensyn til risikoen ved at opholde sig i Narssarssuk-området. Der erfortsat behov for supplerende oplysninger om en række faktorer, herunder bl.a.

om fordelingen af størrelsen af de radioaktive partikler i jordprøverne, og om de ijorden målte radioaktive partikler under visse omstændigheder kan frigøres tilluften og indåndes af personer, der måtte befinde sig i området.På denne baggrund blev det i 2006 besluttet at gennemføre en systematisk under-søgelse af plutoniumforureningen i området og på denne baggrund gennemføre envurdering af risiko for mennesker for indånding af radioaktive partikler og forrisikoen ved at færdes i området. En forundersøgelse blev gennemført af RisøDTU i sommeren 2006, der også omfattede informationsmøder med lokalbefolk-ningen. Ud fra denne og tidligere undersøgelser blev der opstillet et undersøgel-sesprogram med følgende indhold og formål:−En systematisk kortlægning af forureningen med plutonium ved Narsaarsuk,herunder måling af plutoniumholdige partikler i luften med kontinuert prøve-tagning.−Screening af forekomst af forurening med plutonium på følgende områder:Området ved Grønnedal (35 km sydvest for basen), Saunders Ø, Wolstenhol-me Ø, bopladsen Moriusaq (40 km nordvest for basen) og Thulebasen.−Skabe grundlag for en vurdering af risiko for mennesker for indånding af ra-dioaktive partikler og for risikoen ved at færdes i området. Denne risikovurde-ring vil blive udarbejdet af Statens Institut for Strålebeskyttelse.Et omfattende måleprogram er blevet gennemfør i området i somrene 2007 og2008. Afrapporteringen af måleprogrammet og udarbejdelsen af risikovurderingenforventes afsluttet i 2009.I tillæg til de omtalte miljøundersøgelser kan det nævnes, at der som en del afSundhedsstyrelsens rammeoplæg fra 1987 vedrørende helbredsundersøgelser aftidligere ansatte på Thule-basen i 1987/1988 blev gennemført urinanalyser forplutonium for 53 tidligere Thule-arbejdere. Den undersøgte gruppe omfattedepersoner, der efter optegnelser m.v. fra 1968 skønnedes at have haft størst mulig-hed for optag af plutonium. Tilsvarende urinanalyser blev gennemført for 25 per-soner i Grønland, heraf 12 personer, der havde opholdt sig i Narssarssuk-omådet.Der påvistes ved disse undersøgelser ikke plutonium i de analyserede urinprøver.Man har således fra kort tid efter Thule-ulykken i 1968 været opmærksom på, atder kunne forventes en målelig forurening i Thule-området, og der er foretagetmålinger for at karakterisere og vurdere betydningen af denne forurening. I 1995arrangerede det daværende Sundhedsministerium i samarbejde med en følgegrup-pe en offentlig høring. Følgegruppens flertal fastslog i sammenfatningen af hørin-gen bl.a., at de hidtil gennemførte undersøgelse ikke har kunnet påvise, at Thule-arbejderne, de grønlandske fangere eller den lokale befolkning har fået helbreds-skader som følge af radioaktiv eksposition, og at der ikke er påvist nogen optagel-se af plutonium hos de pågældende som følge af ulykken.