talepapir

Det talte ord gælder

Tilhørerkreds:   Udvalget vedr. Grønlandske Forhold

Anledning:          Samråd om Thulesagen

Taletid:                20 – 25 min.

Tid og sted:        Den 26. februar kl. 13.30 i Udvalgets mødelokale

Fil-navn:              thule/samråd tale stor

Spørgsmål C:

 

Ministeren bedes redegøre for status for de undersøgelser og det måleprogram vedrørende plutoniumforureningen i Thuleområdet, som Risø er i gang med, samt hvilke initiativer der forventes i forlængelse heraf.

 

Spørgsmål D:

 

Vil ministeren medvirke til, at der foretages helbredsundersøgelser af befolkningen i Thuleområdet og alle de grønlandske og danske ansatte på Thulebasen, der er berørt af plutoniumforureningen i forbindelse ulykken i 1968?

 

Svar:

 

Jeg vil gerne takke for invitationen til samrådet. Jeg er glad for at have fået mulighed for at redegøre for, hvad der er sket i sagen de senere år, og hvad skiftende regeringer har gjort for at imødekomme de ønsker, som lokalbefolkningen i Thuleområdet har haft til at få undersøgt den mulige forurening, som er i området som følge af flystyrtet i 1968.

 

Jeg tillader mig at besvare begge spørgsmål under et, og så kan vi tage supplerende spørgsmål bagefter.

 

Jeg vil også godt endnu engang understrege, hvad både statsministeren og jeg selv og mine forgængere i Sundhedsministeriet har sagt flere gange: Regeringen ønsker ikke at skjule noget i denne sag. Alt, hvad vi har fået kendskab til i tidens løb, er lagt åbent frem. Det er en sag, som regeringen ser på med stor alvor.

 

Lad mig begynde med at give et kort rids over, hvilke undersøgelser af forureningen med plutonium, der er foretaget i området omkring Thule siden flystyrtet i 1968.

 

Allerede i forbindelse med oprydningsarbejdet i 1968 efter flystyrtet blev der foretaget en række prøver af forureningen i området af Risø. Konklusionen var, at forureningsniveauet generelt var meget lavt, også tæt på de områder, hvor sneen var farvet sort af røgpartikler.

 

Senere på sommeren i 1968 blev der gennemført radioøkologiske undersøgelser i området af Risø og Københavns Universitet. Disse undersøgelser indbefattede indsamling af prøver af havvand, bundmateriale, dyr i fødekæden og urinprøver fra grønlandske fangere.

 

Begge undersøgelser i 1968 er beskrevet i en fælles dansk-amerikanske rapport ”Project Crested Ice”, der blev offentliggjort i 1970.

 

Det var konklusionen i 1968, at der ikke i nogen prøve kunne påvises plutoniumniveauer, der kan betragtes som skadelige for mennesker eller det højere dyreliv i Thule-området eller i nogen del af Grønland.

 

Efter 1968 har Risø DTU - primært ud fra en forskningsmæssig interesse -  gennemført en række opfølgningsundersøgelser i havmiljøet i 1970, 74, 84, 91, 97 og 2003. Afdelingen for Strålingsforskning på Risø DTU er meget velkendt og respekteret for deres radioøkologiske forskning. Resultaterne fra undersøgelsen i 1997 kunne tyde på, at tidligere beregninger af den samlede mængde plutonium på havbunden muligvis ikke havde taget tilstrækkelig hensyn til radioaktive partikler. Det betød, at der kunne være en større mængde plutonium på havbunden end tidligere antaget.

 

Bl.a. på baggrund af disse måleresultater gav Miljøstyrelsen i 2003 tilsagn om at støtte endnu en undersøgelse af den radioaktive forurening i området omkring Thule.

 

Konklusion på denne undersøgelse, som blev gennemført af Risø DTU, var, at analyser af prøver indsamlet i Bylot Sund i august 2003 viser, at plutonium fra kernevåben i det amerikanske B52-fly, der i januar 1968 styrtede ned på havisen og brød i brand, stadig kan påvises i havmiljøet og på landjorden. De højeste koncentrationer findes i havsedimenterne under det sted, hvor flyet styrtede ned. 

 

Fordelingen af plutonium i havsedimentet er forholdsvis stabil, men bunddyrenes opblanding af sedimentet medfører, at der fortsat er høje koncentrationer af plutonium i kontakt med havvandet, hvilket medfører overførsel af plutoniumholdige partikler fra sedimentet til vandsøjlen og videre transport væk fra området.  Koncentrationerne af plutonium i havvand og havdyr er dog meget lave.

 

Plutonium i havmiljøet ved Thule udgør således efter ekspertenes udsagn kun en ubetydelig risiko for mennesker. De største mængder plutonium ligger forholdsvis stabilt bevaret i havsedimentet på bunden af Bylot Sund fjernt fra mennesker. 

Koncentrationer af plutonium i havvand og havdyr er lave og kan ikke give anledning til strålingsmæssig risiko for mennesker selv ikke ved indtag af muslinger med de højeste koncentrationer.

 

I 2003 blev der også indsamlet et antal jordprøver ved Narssarssuk, ca. 15 km sydvest for Thulebasen. Disse prøver viste indhold af plutonium fra ulykken i 1968 med niveauer over baggrundsniveau.  Plutonium er her knyttet til partikler i jorden og meget ujævnt fordelt. 

 

Det er ikke nyt, at der har kunnet påvises plutonium ved Narssarssuk. Således blev der kort tid efter flystyrtet i 1968 indsamlet sne- og isprøver på havisen og langs kysten fra Thule-basen mod sydvest forbi Narssarssuk-området af den danske videnskabelige gruppe, der var blevet sendt til Thule, og i sommeren 1968 blev der i forbindelse med de radioøkologiske undersøgelser indsamlet urinprøver fra grønlandske fangere, der havde opholdt sig i Narssarssuk-området. 

 

Statens Institut for Strålebeskyttelse og Risø fandt imdlertid, at der var behov for at følge op på resultaterne af Risøs målinger på jordprøverne fra 2003 og undersøge om jordforureningen indebærer mulighed for eksponering via indåndingsluften, der er den vigtigste eksponeringsmåde for plutonium. Da de første foreløbige resultater forelå i 2005 tog regeringen derfor straks initiativ til at følge anbefalingerne fra Risø og Statens Institut for Strålebeskyttelse om yderligere undersøgelser i Narssarssuk-området.

 

Samtidig blev der nedsat et samarbejdsudvalg mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Departementet for Familie og Sundhed i Grønland for at følge op på sagen. Endvidere deltog embedsmænd fra Hjemmestyret og Statens Institut for Strålebeskyttelse i nogle borgermøder med lokalbefolkningen i området. Her fik lokalbefolkningen information om, hvilken betydning de nye undersøgelsesresultater havde. Endelig blev der oprettet en hjemmeside, hvor man på både dansk og grønlandsk kan få oplysninger om, hvad der sker i sagen.

 

Behovet for opfølgende undersøgelser hænger bl.a. sammen med, at det ikke er muligt alene ud fra resultater af måling på jordprøver at vurdere de sundhedsmæssige aspekter af forureningen. Plutonium er først og fremmest farligt, hvis det kommer op i luften og kan indåndes dybt ned i lungerne. Plutonium, der ligger et lille stykke nede i jorden udgør ikke umiddelbart et problem. Der er derfor behov for supplerende oplysninger om bl.a. fordelingen af størrelsen af de radioaktive partikler i jordprøverne, og om de i jorden målte radioaktive partikler under visse omstændigheder kan frigøres til luften og indåndes af personer, der måtte befinde sig i området.

 

For at sikre at vi nu kunne få alle de nødvendige informationer, blev der i sommeren 2006 gennemført en pilotundersøgelse i Grønland af Risø for nærmere at fastsætte omfang og indhold af et egentlig undersøgelsesprogram.

 

På basis af pilotundersøgelsen udarbejdede Risø og Statens Institut for Strålebeskyttelse et egentligt projektforslag, der efter forelæggelse og drøftelse i Samarbejdudvalget i begyndelsen af 2007 blev tiltrådt af regeringen og de nødvendige penge blev bevilget.

Formålet med dette projekt var:

- at foretage en systematisk undersøgelse af den radioaktive forurening på landjorden ved Narsaarsuk,

- at foretage en mere detaljeret undersøgelse og afgræsning af det konstaterede område med særlig forhøjet forurening,

- at undersøge forekomsten af radioaktive partikler i luften ved Narsaarsuk,

- at foretage screening af radioaktiv forurening på landjorden landjorden ved fangstområdet Grønnedal, Saunders Ø, Wolstenholme Ø, bopladsen Moriusaq og Thulebasen og

- at skabe grundlag for en vurdering af risiko for mennesker for indånding af radioaktive partik-ler og for risikoen ved at færdes i området.

 

Risø er ansvarlig for den målemæssige side af projektet og Statens Institut for Strålebeskyttelse vil stå for vurderingen af den sundhedsmæssige risiko.

 

Jeg vil gerne nævne her, at der i forbindelse med drøftelsen af projektet i Samarbejdsudvalget blev udtrykt ønske om en uafhængig vurdering af det tekniske indhold i projektet, herunder af de anvendte målemetoder. Dette er blevet imødekommet, og der har været gennemført et såkaldt Internationalt Peer Review af projektet af IAEA, FN’s Internationale Atomenergi Agentur i Wien. Projektet blev bedømt meget positivt af den internationale ekspertgruppe, der kiggede det efter i sømmene.

 

Hvad er så status for disse ganske omfattende undersøgelser, som gerne skulle give os mulighed for en sober og fyldestgørende vurdering af den målte forurening i Grønland og den mulige risiko knyttet hertil?

 

Alle feltundersøgelserne var planlagt til at skulle gennemføres i sommeren 2007. Uheldigvis stødte skibet, der skulle transportere det meste af Risø’s måleudstyr til Thule, ind i en isskosse undervejs til Thule og måtte repareres på vejen. Det betød, at det fulde måleprogram først kunne afsluttes i sommeren 2008. Projektet er derfor forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan og Risø’s endelige afrapportering af måleprojektet og den tilhørende risikovurdering fra Statens Institut for Strålebeskyttelse forventes nu færdig i begyndelsen af næste år.

 

Det kan måske være svært at forstå, at der skal gå så lang tid fra prøveindhentningen i Grønland til, at vi kan få de endelige svar. Men der er tale om et ganske stort antal prøver, der skal behandles og måles i laboratorierne på Risø, før de kan indgå i den endelige vurdering og tilhørende rapportskrivning.

 

Jeg kan dog nævne, at der efter feltundersøgelserne i 2007 og 2008 er lagt korte beskrivelser på Thulesundhed-hjemmesiden af forløbet af disse, herunder oplysninger om de foreløbige generelle resultater af søgning efter og opmåling af radioaktiv forurening på jorden i området med særligt bærbart udstyr.

 

Disse - man kan kalde det screeningsmålinger – bekræfter tilstedeværelse af plutonium i området, herunder på steder, hvor der ikke tidligere er målt. Man finder dette fortrinsvis på steder, hvor sneen er forsvundet. Stederne er ofte små, kun nogle få meter i udstrækning. På alle steder, hvor der er konstateret en målbar plutoniumforurening med det bærbare udstyr, er der indsamlet jordprøver for nærmere at undersøge forureningen ved laboratorieanalyser.

 

Statens Institut for Strålebeskyttelse har over for mig bekræftet, at de hidtil fundne forhøjede forureninger i Grønland ikke kræver akut indgriben, men at der naturligvis skal gennemføres den planlagte vurdering af den mulige risiko forbundet hermed ved færden i området. Jeg ser derfor frem til at få afsluttet det igangværende projekt med de to rapporter fra henholdsvis Risø og Statens Institut for Strålebeskyttelse.

 

Når vi kommer dertil vil jeg sørge for, at disse bliver sendt til Hjemmestyret og de lokale myndigheder i Grønland men naturligvis også til Folketinget. Det vil endvidere blive en væsentlig opgave at drøfte disse rapporter med alle parter og om nødvendigt tage de fornødne initiativer i forlængelse heraf.

 

[Thulearbejdernes sag]

Udvalget har spurgt, om jeg vil medvirke til, at der foretages helbredsundersøgelser af befolkningen i Thuleområdet og alle de grønlandske og danske ansatte på Thulebasen, der er berørt af plutoniumforureningen i forbindelse ulykken i 1968.

 

For så vidt angår lokalbefolkningen i området kan jeg svare helt kort: Ja, jeg vil gerne medvirke til, at der foretages helbredsundersøgelser af lokalbefolkningen i Thuleområdet.

 

Det er allerede aftalt i Samarbejdsudvalget mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Departementet for Familie og Sundhed i Grønland, at der bør gennemføres en sundhedsundersøgelse af de folk, som bor i området omkring Thule, og af folk, som har boet i området.

 

Der er udarbejdet et projektforslag til en sådan undersøgelse. Samarbejdsudvalget har imidlertid ikke haft mulighed for at drøfte forslaget, så det endelige projekt er endnu ikke på plads. Samarbejdsudvalget mødes igen til april. Hvis Samarbejdsudvalget kan blive enige om projektet, er regeringen villig til at afsætte de penge, der skal til for at gennemføre en sådan sundhedsundersøgelsen.

 

For så vidt angår Thulearbejderne, er det ikke nogen hemmelighed, at regeringen anser denne del af Thule-sagen for afsluttet. Det har både statsministeren, jeg selv og mine forgængere i Sundhedsministeriet klart tilkendegivet flere gange de senere år.

 

Spørgsmålet om Thulearbejdernes helbredstilstand kom for alvor op helt tilbage i 1986 ved omtale i pressen. På baggrund af denne omtale blev der i perioden 1986-1995 gennemført register-, laboratorium- og helbredsundersøgelser med henblik på en vurdering af mulige helbredsfølger af den opståede forurening fra flystyrtet i 1968.

Bl.a. blev der i 1988 foretaget undersøgelse af plutoniumudskillelse blandt udvalgte Thulearbejdere og grønlændere. I 1989 -1990 fik i alt 769 danskere, der havde opholdt sig på Thulebasen i oprydningsperioden, samt 39 grønlændere foretaget en individuel arbejdsmedicinsk helbredsundersøgelse.

 

Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed har gennemført flere registerundersøgelser af Thulearbejderne, senest i 2005.

 

Alle disse undersøgelser og analyser har med stor sikkerhed kunnet afvise, at Thule-arbejderne som gruppe er blevet påført en stor overdødelighed eller en stærkt forøget kræftsygelighed på grund af forurening med plutonium eller andre radioaktive stoffer efter flystyrtet.

 

Lad mig også nævne, at der i 1995 blev afholdt en offentlig Thule-høring med deltagelse af politikere og eksperter.  Thule-foreningen og Foreningen af Stråleramte Thule-arbejdere var også repræsenteret i den Thule-følgegruppe, som afholdt høringen.

 

Thulefølgegruppen kom frem til en række klare konklusioner. Man konkluderede bl.a., at de hidtil gennemførte undersøgelser ikke har kunnet påvise, at Thule-arbejderne, de grønlandske fangere eller den lokale befolkning har fået helbredsskader som følge af udsættelse for radioaktiv stråling.

 

Efter Thule-høringen blev der udbetalt en kulancemæssig godtgørelse på 50.000 kr. til hver af Thule-arbejderne. Godtgørelsen blev givet som en påskønnelse af den store indsats, som Thule-arbejderne havde ydet ved oprydningsarbejdet.

 

Så for så vidt angår Thule-arbejderne er svaret, at regeringen ikke finder, at der er grundlag for at gennemføre yderligere helbredsundersøgelser af Thule-arbejderne.

 

De eventuelle nye oplysninger, som måtte komme frem om forurening i området omkring Thule, når de sidste prøver er analyseret, vil ikke få nogen betydning for Thulearbejdernes sag. Det er 40 år siden, at Thulearbejderne opholdt sig på Thulebasen.

 

Så nye oplysninger kan jo ikke rokke ved den kendsgerning, at Thulearbejderne ikke er blevet syge som følge af, at de var på Thulebasen helt tilbage i 1968. Det er jo påvist både ved helbredsundersøgelser og registerundersøgelser, at Thulearbejderne som gruppe ikke er blevet syge, som følge af, at de opholdt sig på Thulebasen på tidspunktet omkring Flystyrtet i 1968. Så derfor anser regeringen Thulearbejdernes sag for afsluttet.