Dato:           

Kontor:        Kommunal sundhed

J.nr.:              2009-1472-68

Sagsbeh.:     MU

Fil-navn:      spm30.ugf

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 30 (alm. del), som Udvalget for Grønlandske Forhold har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 21. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristen Touborg (SF).

 

Spørgsmål 30:

"Ministeren bedes kommentere konklusionerne i henholdsvis MIPI’s rapport om børns levestandard i Grønland og undersøgelsen ”Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland (2004)” med særligt henblik på spørgsmålet om sultproblemer i Grønland og grønlandske børns generelle helbred og sundhed".

 

Svar:

I rapportserien ”Børns levestandard i Grønland”, der udkom i 2007, er der udgivet tre rapporter af MIPI – Videnscenter om Børn og Unge i Grønland. Disse handler om børn i familier med knap økonomi, børnefattigdom og FN’s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard.

 

Disse tre rapporter samt undersøgelsen ”Sundhed og helbred hos skolebørn i Grønland”, 2004, peger på, at der er sociale forskelle i grønlandske børns trivsel, sundhed og levestandard.

 

Nogle af konklusionerne i undersøgelserne er, at børn i mindre velhavende familier har et dårligere selvvurderet helbred, de giver oftere udtryk for at blive mobbet og føler sjældnere, at de har et godt liv i sammenligning med børn fra mere velhavende familier. Forskellene kommer også til udtryk ved, at børn fra familier med lav indkomst hyppigere end andre børn går sultne i seng eller i skole. Rapporterne peger på, at velstanden ikke kun er ulige fordelt i social forstand, men også i geografisk forstand. Således har børn i bygderne en lavere velstand i forhold til børn fra byerne og særligt i forhold til hovedstaden, hvor den højeste velstand blandt børn findes.

 

For så vidt angår de dele af undersøgelserne, der vedrører Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressort, skal jeg bemærke, at Grønlands hjemmestyre med virkning fra 1. januar 1992 overtog sundhedsområdet, jf. lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland. Det betyder, at hjemmestyret har den regelfastsættende og administrative kompetence på området.

 

Efter de for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foreliggende oplysninger er Grønlands hjemmestyre optaget af de grønlandske børns sundhed og livsvilkår, og børn og unge indgår som et tema i Landsstyrets mål og strategier for folkesundheden 2007-2012.

 

Herudover bør nævnes, at hjemmestyrets nationale strategi for selvmordsforebyggelse, nationale strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 samt cariesstrategi for Grønland 2008-2012 også er særligt rettet mod børn og unge.

 

Grønlands hjemmestyre har således fokus på at forbedre de grønlandske børns og unges sundhed.

 

Konklusionerne i undersøgelserne om grønlandske børns helbred og sundhed giver mig på den baggrund ikke anledning til yderligere kommentarer.