STATSMINISTERIET
                                                                                                       Dato: 4. november 2008
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 - 5 (UFF alm. del.) stillet af Udvalget vedrørende Færøske Forhold den 24. oktober 2008.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes oplyse, hvorfor Færøerne og de færøske myndigheder er nævnt i den Grønlandske‑Danske Selvstyrekommissions betænkning?
Betænkningen fra Grønlandsk-dansk selvstyrekommission indeholder i sit forslag til lov om Grønlands Selvstyre en omtale af Færøerne i forbindelse med videreførelsen af den fuldmagtsordning, som har været gældende for Grønland og Færøerne siden juni 2005.
Fuldmagtsordningen giver Færøerne og Grønland mulighed for at forhandle og indgå folkeretlige aftaler i forening, hvis begge landsstyrer beslutter sig herfor. Både den færøske og den grønlandske fuldmagtslov fra 2005 indeholder bestemmelser herom.
Det fremgÃ¥r af Selvstyrekommissionens betænkning (side 68), at â€Selvstyrekommissionen har lagt betydelig vægt pÃ¥, at selvstyreloven indeholder forslag til en samlet ordning, hvor de væsentligste aspekter af Grønlands deltagelse i udenrigspolitikken udformes i sammenhæng.†Endvidere fremgÃ¥r det (side 69) vedrørende kommissionens forslag til fuldmagtsbestemmelserne, at disse â€bygger pÃ¥ fuldmagtsordningenâ€, samt (side 70) at â€Forslaget indeholder pÃ¥ dette punkt en række formuleringsmæssige ændringer i forhold til den gældende ordning i fuldmagtsloven, uden at der dermed er tilsigtet ændringer i retstilstanden. Adgangen til at forhandle og indgÃ¥ folkeretlige aftaler pÃ¥ rigets vegne uden udenrigstjenestens medvirken er sÃ¥ledes undergivet de samme rammer og forudsætninger, som under den nuværende ordning.â€
Det er således Selvstyrekommissionens forslag, at bestemmelserne fra fuldmagtsloven for Grønland, herunder mulighederne for at Grønland og Færøerne kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler i forening, hvis begge landsstyrer beslutter sig herfor, indarbejdes i loven om Grønlands Selvstyre. Fuldmagtsloven for Grønland foreslås som konsekvens heraf samtidig ophævet.
Resultatet af Selvstyrekommissionens arbejde, som regeringen og Grønlands landsstyre er enige om at fremme, vil således ikke indebære ændringer vedrørende fuldmagtsordningen.
De færøske myndigheder er inddraget i forbindelse med høringen af Færøernes landsstyre den 18. oktober 2008 over udkast til lov om Grønlands Selvstyre og udkast til lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre, jf. § 7 i lov om Færøernes Hjemmestyre. De færøske myndigheders høringssvar foreligger ikke på nuværende tidspunkt.
I et brev af 17. oktober 2008 til lagmanden har jeg i øvrigt redegjort for spørgsmålet om medtagelse af fuldmagtsbestemmelserne i udkast til lov om Grønlands Selvstyre. Jeg vedlægger til orientering kopi af mit brev til lagmanden.
./. |
Ud over omtalen af Færøerne og de færøske myndigheder i relation til fuldmagtsbestemmelserne henviser Selvstyrekommissionens betænkning visse steder til rent faktuelle forhold vedrørende Færøerne.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes oplyse, hvilke juridiske bemyndigelser danske myndigheder har, når de indgår aftaler med grønlandske myndigheder, som nedfælder færøske aktiviteter i grønlandsk lovgivning?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 1.
For så vidt angår de danske myndigheders lovgivningskompetence er denne reguleret i grundloven. I relation til Færøerne og Grønland gælder yderligere henholdsvis lov om Færøernes Hjemmestyre og lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder samt lov om Grønlands hjemmestyre. Hjemmestyrelovene indeholder bestemmelser om høring af hjemmestyrerne.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, om danske myndigheder har fået bemyndigelse fra færøske myndigheder til at indgå disse aftaler med Grønland?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 1.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes oplyse, om de færøske myndigheder er blevet hørt, i forbindelse med at disse formuleringer blev vedtaget i forhandlingerne?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 1.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes oplyse, om færøske myndigheder for fremtiden kan forvente, at danske myndigheder indgår lignede aftaler på vegne af Færøerne, uden en bekræftelse fra Færøerne?
Svar:
Inddragelse af de færøske myndigheder i spørgsmål om lovgivning i relation til Færøerne sker i henhold til hjemmestyreloven og administrativt fastsatte regler m.v., jf. bl.a. den praksis, der har udviklet sig i samarbejdet mellem regeringen og landsstyret.
De færøske myndigheder vil også i fremtiden blive inddraget i disse spørgsmål i henhold til gældende regler og praksis m.v.
Â
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 1.