Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 69 (Alm. del):

I brev af 3. december 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 69:

"Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 21/11-08 fra Susan Jensen, vedrørende SU, jf. alm. del - bilag76."

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at det er en betingelse for at få SU, at den uddannelsessøgende opfylder en aldersbetingelse, idet der ifølge SU-loven først kan gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende fylder 18 år.

 

Endvidere kan jeg oplyse, at reglerne om udbetaling af børnefamilieydelse hører under skatteministeren. Disse regler blev ændret ved lov nr. 1406 af 21. december 2005, hvor Folketinget vedtog en ændring af børnefamilieydelsesloven, der betyder, at børnefamilieydelsen for unge periodiseres i forhold til deres fødselsdag, således at udbetalingen af ydelsen stopper ved fødselsdatoen, når de fylder 18 år. Denne ændring har haft virkning siden 1. januar 2006, og der er ikke i den forbindelse gennemført ændringer i bestemmelserne om SU.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder