Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 62 (Alm. del):                                                                           13-01-2009
I brev af 27. november 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 62:
"Vil ministeren kommentere vedlagte notat af UNI-C: Profilresultater for kommunerne?"
Svar:
Notatet viser en beregning af profilmodellen 2006 på kommuneniveau over andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.
Beregningerne pÃ¥ kommuneniveau viser, at kommunerne nord for København har den højeste andel af en ungdomsÃ¥rgang, som forventes at fÃ¥ en uddannelse. Hvis man ser pÃ¥ de ti kommuner med den højeste andel, som fÃ¥r en ungdomsuddannelse, mindst en ungdomsuddannelse og en videregÃ¥ende uddannelse, er kommunerne Allerød, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte i top ti pÃ¥ alle tre omrÃ¥der, jf. tabel 1 i notatet â€Profilresultater for kommunerneâ€. PÃ¥ de videregÃ¥ende uddannelser placerer de pÃ¥gældende kommuner sig i top fire. I Allerød forventes næsten 89 pct. af den Ã¥rgang, som afsluttede 9. klasse i 2006, at opnÃ¥ en ungdomsuddannelse. Det er 9 procentpoint højere end landsgennemsnittet pÃ¥ 80 pct. For de videregÃ¥ende uddannelser ligger Rudersdal helt i top med næsten 71 pct. af en ungdomsÃ¥rgang 2006, som forventes at fÃ¥ en videregÃ¥ende uddannelse, mod et landsgennemsnit pÃ¥ 47 pct.
Det er specielt i udkantsområderne, nogle forstadskommuner og i de små ø-kommuner, at det forventede uddannelsesniveau for ungdomsårgangen 2006 er lavt. Både med hensyn til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse ligger kommunerne Ishøj, Lolland, Kalundborg, og Samsø således blandt de ti kommuner med laveste andele.
På Samsø forventes 70 pct. at opnå en ungdomsuddannelse, og på Langeland er det 74 pct. Andelen, der opnår videregående uddannelse er lav på Læsø, Langeland, Slagelse, Tårnby, Morsø og Norddjurs. På Læsø forventes 35 pct. at opnå en videregående uddannelse, og på Norddjurs er det 39 pct.
I de små kommuner er beregningsgrundlaget dog mere usikkert end i de store kommuner.