Notat

Redegørelse for den specialpædagogiske støtteordning på ungdomsuddannelsesområdet, jf. UDU spørgsmål 61, alm. del.

 

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen antaget, at spørgsmålet relaterer sig særligt til ungdomsuddannelsesområdet, idet der specifikt refereres til gymnasier.

 

SPS-bekendtgørelsen

Særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. ydes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte med hjemmel i bekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ung­domsuddannelser m.v. (SPS-bekendtgørelsen).

 

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i ungdomsuddannelsesområdets to institutionslove, nemlig:

 

Lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen­uddannelse m.v.

 

Bekendtgørelsen fastlægger, at de institutioner, der modtager driftstilskud i henhold til institutionslovene, kan få tilskud til deres udgifter til de elever eller kursister, som i henhold til uddannelseslovene skal have tilbud om specialpædagogisk støtte (SPS). Tilskuddet, som i daglig tale kaldes SPS, kan ydes, hvis bistanden er fagligt velbegrundet og nødvendig for at kompensere handicappet eller tilsvarende svære vanskeligheder i forbindelse med at gennemføre uddannelsen. Handicappet skal derudover kunne kompenseres, bistanden skal være mulig at anskaffe, og den elev, som støtten vedrører, skal være uddannelsesaktiv og optaget på en uddannelse, der er omfattet af enten lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), lov om erhvervsuddannelser eller lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

 

Der kan også ansøges om tilskud til specialpædagogisk bistand til Egu til den del af et forløb, der er en del af en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelserne m.v.. Der ydes tilskud til hele fag, hele forløb eller hele temaer, fra de uddannelser, der er tilskudsberettiget. Den enkelte elevs uddannelsesplan anvendes for at kunne afgøre, om forløbet er tilskudsberettiget.

 

Gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser

Elever på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) og erhvervsuddannelserne, som har et handicap eller vanskeligheder, som kan sidestilles hermed, skal ved behov have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand fra skolerne. Skolens rektor har et selvstændigt ansvar for, at elevens behov for støtte afdækkes, og at relevante tiltag løbende iværksættes samt ændres ved behov gennem hele elevens uddannelsesforløb, jf. nedenfor.

 

På de gymnasiale uddannelser vurderer skolen på baggrund af dokumentation for handicappet i form af sagkyndige udtalelser, om eleven skal tilbydes specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Tilbuddet iværksættes efter drøftelse med eleven og elevens lærere eller lærerteam.

 

På erhvervsuddannelser afdækkes elevens behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gennem en pædagogisk vurdering af behovet for støtte i skoleundervisningen og i praktik. Behovsidentificeringen danner grundlag for, at lærere og vejledere i samarbejde med eleven - og praktikvirksomheden, såfremt støtten vedrører praktikdelen - beslutter, om der skal ydes støtte samt hvilken form, støtten skal have. Alle elever skal kompetencevurderes inden to uger fra påbegyndelse af et grundforløb.

 

Tilskuddet til ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan ydes til en eller flere af følgende former for støtte:

o         Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

o         Personlig assistance og sekretærhjælp

o         Tegnsprogstolkning og skrivetolkning

o         Særligt udformede undervisningsmaterialer

o         Støttetimer med henblik pÃ¥ kompensation af handicap eller tilsvarende svære vanskeligheder.

 

Det er uddannelsesstedet, der er ansvarlig for at ansøge om tilskuddet. Ansøgningen om tilskud skal indeholde:

1)     Oplysninger om elevens navn og cpr. nr.

2)     En skriftlig tilkendegivelse fra eleven eller kursisten om behovet for bistand.

3)     Dokumentation for handicappet eller tilsvarende svære vanskeligheder.

4)     En indstilling fra uddannelsesstedet, som redegør for det ’gab’, der er mellem de krav, eleven stilles over for i sin uddannelse, og de vanskeligheder, som funktionsnedsættelsen giver (det oplevede handicap).

5)     Baggrundsoplysninger om eventuel tidligere specialundervisning m.v. Tidligere erfaringer med støtteformer og de undervisningssituationer, som støtteformerne har været anvendt i, skal sÃ¥ledes beskrives.

 

Uddannelsesinstitutionen er den instans, som er ansvarlig for at udarbejde indstillingen i samråd med eleven og eventuelt forældre. Den pågældende uddannelsesinstitution er også ansvarlig for, at ansøgningen både redegør for elevens behov for specialpædagogisk bistand og for formålet med den bistand, der søges tilskud til. Såfremt eleven er under 18 år, skal indehavere af forældremyndigheden ved underskrift tilkendegive deres samtykke til bistanden.

 

Specialundervisning og specialpædagogisk bestand

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand finansieres som udgangspunkt gennem statslige taxametertilskud til ungdomsuddannelserne, og skolen er derfor den instans, som afholder de direkte udgifter. Skolerne kan dog søge Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om et særligt økonomisk tilskud til bestemte former for specialpædagogisk bistand i henhold til reglerne i SPS-bekendtgørelsen. Som det fremgår af denne, yder Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ikke særlige tilskud til specialundervisning eller andre pædagogiske initiativer, der iværksættes med henblik på at afhjælpe utilstrækkelige generelle forudsætninger, jf. bekendtgørelsens § 5 stk. 2, ligesom der ikke ydes særlige tilskud til befordring til og fra uddannelsesstedet, til sygeundervisning eller til bygningsmæssige ændringer, som nødvendiggøres af elevens behov for tilgængelighed jf. stk. 3, 4 og 5.

 

Uddannelsesstederne har sÃ¥ledes selv det fulde ansvar for specialundervisningen. Det er skolens leder, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolernes elever, og forpligtelsen hviler derfor pÃ¥ rektor og skolen. Der skal videre henvises til bekendtgørelse nr. 742 af 30. juni 2008 om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen), §114, bekendtgørelse nr. 743 af 30. juni 2008 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), § 111, og bekendtgørelse nr. 741 af 30. juni 2008 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen), §142. I henhold til disse bekendtgørelser pÃ¥hviler det uddannelsesstederne at yde specialundervisning samt afholde udgiften hertil af det ordinære tilskud.

 

Leverandørkontrakter

Med baggrund i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (lov nr. 484 af 31.maj 2000) samt bemærkningerne til lovforslaget (L 249 til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser - se især bemærkning til § 12) har Sstyrelsen har indgået en række standardaftaler med leverandører m.v. for at sikre den bedste kvalitet, stordriftsfordele m.v. En del af disse aftaler har et omfang og en karakter, der indebærer, at der skal gennemføres udbud i henhold til EU’s udbudsdirektiv. Dette indebærer, at styrelsen ca. hvert fjerde år gennemfører udbudsforretninger, og disse udbud er en naturlig anledning til at gå de forskellige produktområder grundigt efter i sømmene 

 

Af interesse for ungdomsuddannelsesområdet kan nævnes to områder, hvor der er indgået sådanne aftaler. Det drejer sig om indkøb af it-udstyr m.v. samt om indkøb at studiematerialer på særlige medier.

 

På it-området er der bl.a. indgået aftale om levering af såkaldte startpakker til elever med dysleksi, svagsynede og blinde elever samt hørehæmmede elever og elever med bevægehandicap.

 

Startpakkerne

Startpakkerne giver mulighed for hurtigst muligt at levere de hyppigst anbefalede it-hjælpemidler til brug for uddannelsen og for hver af grupperne nævnt ovenover. Startpakkerne tilpasses individuelt, i forbindelse med at der ydes instruktion i brugen af dem. Startpakkerne består af en rygsæk med en bærbar computer med specialsoftware samt andet IT udstyr, som eksempelvis en scanner, alt efter elevens funktionsnedsættelse. Der er således startpakker til ordblinde, blinde, svagsynede, døve og bevægehæmmede. Startpakkerne kan ligeledes være målrettet specielle uddannelser. En startpakke til en elev på teknisk skole er derfor ikke identisk med en startpakke til en elev med samme funktionsnedsættelse på en videregående uddannelse eller på en gymnasial uddannelse, da det er behovet for kompensation på den pågældende uddannelse, der er udgangspunkt for støttetildelingen.

 

Den grundlæggende tanke bag startpakkekonceptet er, at støtten skal nå ud til eleven så hurtigt som muligt efter bevilling er godkendt i sStyrelsen, så eleven ikke kommer unødigt bagud med sin uddannelse, og så eleven hurtigst muligt bliver ligestillet med sine medstuderende.

 

Ved at have oparbejdet et lager af startpakker hos styrelsens leverandør af IT hjælpemidler, er det muligt for styrelsen at sikre en hurtig ekspeditionstid på startpakkerne. Konceptet indebærer, at der altid er startpakker klar til afsendelse hos leverandøren. Styrelsens fagsystem (SPS2005), som uddannelsesstederne har adgang til, er også med til at nedbringe ekspeditionstiden, i og med at sps-vejlederen på uddannelsesstedet umiddelbart efter bevillingen kan se denne i systemet, så uddannelsesstedet hurtigt kan bestille startpakken hos leverandøren.

 

Med bevilling af en startpakke følger endvidere instruktion i brug af startpakken, så eleven bliver kompenseret bedst muligt for sin funktionsnedsættelse. Instruktionen ydes af skolen eller en af skolen udpeget instruktør. Styrelsen yder tilskud til denne instruktion.

 

Indholdet i startpakkerne er som tidligere nævnt både betinget af elevens funktionsnedsættelse og af behovet for kompensation på uddannelsen. For elever med dysleksi (ordblindhed) anvender styrelsen specialprogrammerne Vital (talesyntese), Viseord (ordprædiktionsprogram) og FineReader (OCR- tekstgenkendelsesprogram) som udgangspunkt for startpakkerne. Udover den bærbare computer følger der også en scanner med. Med de nævnte programmer kan eleven få oplæsning med talesyntese via computeren samt ordforslag, som støtter eleven i skriveprocessen. Derudover kan eleven scanne tekster til computeren, således at teksterne kan læses op med computerens talesyntese. Udover grundprogrammerne i startpakkerne er der efter behov mulighed for, at startpakken kan indeholde en scannepen, en diktafon samt diverse elektroniske ordbøger.

 

Det primære specialsoftware i startpakker til blinde er en skærmlæser (Jaws) og talesyntese til oplæsning af tekst samt oplæsning i forbindelse med navigation på computeren. Derudover følger til startpakken afspillere til lydbøger (Daisyformat), diverse elektroniske ordbøger, skærmslukker m.m.

 

Specialsoftware i startpakker til svagsynede er et forstørrelses- og skærmlæserprogram (Zoomtext) og talesyntese til oplæsning af tekst samt oplæsning i forbindelse med navigation på computeren. Svagsynsstartpakkerne indeholder endvidere speciallampe og specialforstørrelsesapparater (CCTV)

 

Blinde- og svagsynsstartpakkerne indeholder, som ordblindestartpakkerne, et tekstgenkendelsesprogrammer (OmniPage og Fine Reader) og en scanner, således at eleverne kan scanne tekster til oplæsning på computeren.

 

I tæt sammenhæng med startpakkerne til ordblinde, blinde og svagsynede bevilger styrelsen studiematerialer på særlige medier. Det er yderst tidskrævende for eleven selv at scanne alt studierelevant materiale, og det vil sætte eleven i en væsentlig dårligere situation end de andre elever, hvorfor eleven derfor ikke ville kunne siges at være ligestillet. Styrelsen har derfor sat produktionen af studiematerialer i system, så eleven ved behov kan få bevilget en ramme til at bestille studiematerialer til oplæsning på computer. Studiematerialerne produceres i Fine Reader formatet og i et særligt lydformat (Daisy), som også kan afspilles på startpakkerne ved et specialsoftware (Easereader). Scanneren i startpakken giver mulighed for, at eleven selv kan indscanne kortere dag-til-dag-tekster, som fx udleverede noter m.v.

 

Styrelsen har valgt, at startpakkerne til bevægehæmmede og hørehandicappede skal indeholde ordprædiktionsprogram, som støtter stavning og begrænser antallet af tastetryk for den bevægehæmmede. Derudover leveres til bevægehæmmede diverse ergonomiske tastatur- og museløsninger samt til hørehæmmede eksternt tastatur til brug for notetagning via sekretær, som også er en støtteform, styrelsen yder tilskud til.

 

Det bør fremhæves, at styrelsen på trods af startpakkekonceptet behandler enhver ansøgning om støtte individuelt, og der tages individuelle hensyn, i det omfang det er muligt, og der vurderes at være behov herfor. Således er det muligt for en elev at få bevilget andre programmer end dem, der som udgangspunkt ligger i startpakken, hvis elevens særlige situation og behovet taler herfor. Der sker også efter bevillingen af en startpakke en yderligere udredning, hvor elevens beherskelse af de bevilgede hjælpemidler evalueres og behovet for supplerende hjælpemidler vurderes. For blinde og svagsynede studerende sker denne læsepædagogiske og ergoterapeutiske udredning på Institut for Blinde og Svagsynede, som styrelsen har samarbejdsaftale med.

 

For ordblinde elever sker denne udredning på skolen i forbindelse med den instruktion, der følger startpakken. Hørehæmmede elever bevilges af styrelsen bistand fra en hørekonsulent, som vurderer behovet for høretekniske hjælpemidler på skolen i tæt samarbejde med styrelsens leverandør på området. Vurderingen af behovet for supplerende hjælpemidler til bevægehæmmede sker typisk ved en evaluering på skolen eller efter udtalelser fra læge. Ofte kan der her være tale om andre støtteformer end hjælpemidler, f.eks. sekretærhjælp eller praktisk hjælp, som skolen ansøger styrelsen om.

 

I forbindelse med startpakkekonceptet har styrelsen i samarbejde med sin it-leverandør udviklet et gendannelsessystem, som reetablerer den bærbare computer og software til den opsætning, som startpakken blev udleveret med. Eleven kan i forbindelse med fejl på computeren derfor let få genskabt maskinen, så der så vidt muligt ikke spildes unødigt tid for eleven i forbindelse med reparationer.

 

 

Studiematerialer på særlige medier

Studiematerialer på særlige medier er et andet område, som styrelsen har gennemført udbud på i 2004, og som nu skal i udbud igen. Området dækker produktion af studiematerialer på særlige medier og i en række forskellige formater, der bruges til at kompensere studerende som har dysleksi, er svagsynede eller er blinde.

 

Udgangspunktet for den tekstproduktion, der finder sted i dag, er primært indscannede tekster, som gennemgår en eller anden grad af bearbejdning.

 

I henhold til SPS-bekendtgørelsen søger uddannelsesstedet styrelsen om en ramme til produktion af studiemateriale. På ungdomsuddannelserne bevilges normalt en ramme på 6.000 kr. til elever med dysleksi og 24.000 kr. til svagsynede og blinde elever. På baggrund af disse rammer træffer uddannelsesstederne aftale med den leverandør, som styrelsen har indgået aftale med. Det er således uddannelsesstedet, der afgør, hvilket materiale der skal produceres til en given elev og i hvilken kvalitet.

 

Det mindst bearbejdede format, der kan bestilles, leveres som en råscannet tekst, som ikke er fejlrettet. Dette format er blot scannet ind og leveres til den studerende på cd. Formatet henvender sig først og fremmest til studerende, der har behov for en hurtig levering, og den vil oftest kunne leveres få dage efter, at leverandøren har modtaget den trykte bog fra forlaget. Fordelen ved dette format er altså den korte leveringstid, mens ulempen er, at den vil indeholde scanningsfejl.

 

Ligeledes produceres to formater med en relativ lav forarbejdningsgrad; nemlig formaterne OCR 6 og OCR 8. Disse formater tager udgangspunkt i en råscannet tekst med en efterfølgende bearbejdning på ca. 6 timer pr. 100 sider for OCR 6, mens OCR 8 er bearbejdet i 8 timer pr. 100 sider. OCR-formaterne henvender sig primært til elever med dysleksi, men kan i nogle tilfælde anvendes af svagsynede og blinde elever. Hvorvidt, de kan anvendes, vil bero på en læsepædagogisk vurdering af teksten. OCR-formatet bør således kun i sjældne tilfælde anvendes til elever fra svagssyns- eller blindegruppen og kun i tilfælde, hvor der er tale om et rent tekstforløb uden illustrationer, tabeller figurer m.v.  Man skal dog være opmærksom på, at behovet for materiale i svagsynsgruppen vil være meget differentieret afhængig af bl.a. synsstyrke og funktionsnedsættelse i øvrigt.

 

E-tekst er et format, der baserer sig på indscannet tekst, og det egner sig bl.a. til blinde, der kan læse med braille-display (punktskrift-display – et apparat der gengiver teksten en linje ad gangen som punktskrift). Ved produktion af e-teksten foregår der en væsentlig bearbejdning, idet der foretages en egentlig specialpædagogisk bearbejdning. Dette forgår ved, at teksten markeres, så den bliver søgbar med hensyn til fx overskrifter, ligesom alle grafiske elementer bearbejdes, så teksten bliver tilgængelig for brugere, der ikke kan anvende synet. Formatet kan eventuelt suppleres med taktile materialer, hvor figurer, grafer eller væsentlige illustrationer gøres tilgængelige – enten med svulmepapir, hvor der arbejdes i to niveauer, eller med egentlige taktile materialer, hvor der er mulighed for flere niveauer. Det skal pointeres, at brugen af taktile materialer og til dels opbygningen af e-teksten til en vis grad er individuel, idet den studerendes forudsætninger og det tekstlige materiale skal indtænkes, når produktionen planlægges. Teksten vil kunne læses på en Pronto (notat-apparat, der kan gengive punktskrift), eller et Braille display (som har væsentligt flere tegn end Pronto’en – linjen er altså længere) 

 

Der produceres videre en række formater på baggrund af de standarder, der er beskrevet af DAISY Consortium (www.daisy.org). Der er således tale om internationalt anerkendte formater. Det drejer sig om følgende versioner

 

·         Daisy fuldtekst uden lyd (Daisy FT), der indeholder hele teksten og strukturen, men uden lyd. Lyden genereres pÃ¥ den studerendes maskine med den tildelte talesyntese.

 

·         Daisy FT med lyd i form af lydfiler genereret med TTS (text-to-speech) formatet indeholder hele teksten og strukturen med lyd genereret med talesyntese

 

·         Daisy FT med human indlæsning. Indeholder hele teksten og strukturen med indtalt lyd.

 

·         Daisy Navigation Control Centre only (Daisy NCC). Her er teksten indtalt, men der er ikke tale om en fuld-tekst-produktion, idet der kun er indholdsfortegnelse og evt. kapiteloverskrifter til at navigere efter. Formatet anvendes fx ved meget dÃ¥rlige forlæg.

 

·         Endelig kan en daisy-bog leveres som en fuldtekst men med en kombination af humant indtalt tekst og talesyntese.

 

Daysiformatet kan i fuldtekstudgaverne betragtes som multimedieudgaver af teksterne, idet de nyere daisyformater består af en kombination af OCR-behandlet og bearbejdet tekst samt lyd. Da formatet indeholder en bearbejdet tekst, burde det principielt set også kunne anvendes til læsning i fx Pronto, men denne mulighed udnyttes tilsyneladende ikke i dag, hvor daisyformatet af mange betragtes som et lydformat. Det har i uddannelseskredse været diskuteret, i hvilket omfang det er hensigtsmæssig at anvende lyd – således vil informationer gå tabt i rene lydformater (fx hvordan ordene staves).

 

Studiematerialer på særlige medier skal i udbud i 2009, og i forbindelse med forberedelsen har Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte bedt analyseinstituttet Capacent Epinion gennemføre en brugerundersøgelse for at afgøre, hvor præcist de nuværende formater imødekommer brugernes behov. Baggrunden for undersøgelsen er, at styrelsen i sommeren 2008 konstaterede, at en væsentlig del af brugerne kun udnytter en mindre del af de bevilgede rammer. Det har derfor været væsentligt for styrelsen at få afdækket dette forhold, inden et nyt udbud kravspecificeres.

 

Resultatet af brugerundersøgelsen foreligger endnu ikke, men styrelsen har på baggrund af Capacent Epinions forundersøgelser en formodning om, at der i forbindelse med det nye udbud skal arbejdes på tre fronter. For det første kan noget tyde på, at der ikke er tilstrækkelig viden på uddannelsesstederne om de forskellige formater, og at der derfor i nogle tilfælde har været bestilt mindre velegnede formater. Styrelsen har i den forbindelse allerede bedt den nuværende leverandør om at styrke den specialpædagogiske vejledning af grupperne af sværere svagsynede og blinde. Et andet tiltag er at søge at styrke uddannelsen af de SPS-ansvarlige, som ofte står for bestillingen af studiematerialet. Til denne gruppe tilbydes et kursus på Institut for Blinde- og Svagsynede (IBOS). Det bemærkes, at styrelsen ikke har instruktionsbeføjelser i forhold til institutionerne, og at kurserne dermed alene er et tilbud til de SPS-ansvarlige. Dog findes der på styrelsens ekstra-net til institutionerne vejledninger om de forskellige formater. Endelig vil styrelsen arbejde på at formaterne i højere grad gøres kompatible, så de studerende bliver mindre afhængige af, om teksterne findes i forvejen i styrelsens samling. Brugerne har hidtil i et vist omfang måtte indstille sig på, at studiematerialeaftalen indebar et vist mål af genbrug – hvis materialet var produceret i forvejen i et for brugeren anvendeligt format, blev dette stillet til rådighed.

 

Det er således styrelsens praksismålsætning, at studiematerialet tilpasses brugeren – og ikke omvendt.

 

Det er aftalt med leverandøren, at produktionstiden højst må være 10 arbejdsdage for en tekst på 250 sider eller mindre. Dog må produktionstiden være 15 dage i ”højsæsonen” dvs. august og september. Produktionstiden regnes fra den dato, hvor leverandøren har modtaget værket fra forlaget.

 

Der er endnu ikke taget stilling til de konkrete formater i forbindelse med det kommende udbud, da styrelsen afventer resultatet af undersøgelsen.

 

Som det fremgår af ovenstående, er der en hel række instanser involveret i produktionen af studiematerialer på særlige medier. Styrelsen er involveret, idet den skal bevilge rammen, og uddannelsesstedet vælger format og sender bevillingen til leverandøren samt træffer aftale om bestilling. Forudsætningen for et vellykket studiematerialeforløb er derfor, at styrelsen søges tilstrækkeligt tidligt, at uddannelsesstedet har pensumlisterne klar i tilstrækkelig god tid, at uddannelsesstedets SPS-ansvarlige har tilstrækkelig handicapfaglig viden – eller søger den – til at afgive bestilling i et format, som tager højde for både tekstens egenskaber og den studerende funktionsnedsættelser og færdigheder.

 

Andre støtteformer

Det er muligt at søge en række andre støtteformer for grupperne med syns- og læsehandicaps, fx sekretærhjælp og studiestøttetimer.

 

Studiestøttetimer er en støtteform, som varetages af læsevejledere på uddannelsesstederne eller relevante eksterne fagpersoner fx ved kommunikationscentre eller ordblindeinstitutter. Formålet med støtteformen er at få kompensation i forbindelse med fx læseforståelse eller skriftlig formidling – områder, hvor IT-hjælpemidler ikke på nuværende tidspunkt kan kompensere. Der arbejdes fx med sætningsdannelse, med tekststrukturer og med planlægning af skrivningen i forbindelse med større skriftlige opgaver.

 

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår, har styrelsen så vidt muligt valgt løsninger, der er it-understøttede, hvor det er muligt. Dette udviklingsarbejde er sket i samarbejde med forskellige ekspertinstitutioner. På synsområdet har styrelsen et tæt samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede og på dysleksiområdet samarbejdes bl.a. med Hovedstadens Ordblindeskole og Dansk Videncenter for Ordblindhed.

 

Strategien har været at standardisere, når der kan standardiseres, men under hensyn til den enkelte elevs individuelle behov. Startpakkerne er sammensat, så de fleste har glæde af det meste. Men samtidig står standardløsningerne ikke alene. Et startpakkeforløb skal altid følges op af en vurdering af, om der er yderligere behov – og her individualiseres løsningerne.

.

EEndelig er det vigtigt for styrelsen at sikre et ensartet støtteniveau, uanset hvor i landet eleven bor. En gnidningsfri leverance af relevant støtte forudsætter dog alle involverede parters – styrelsens, uddannelsesinstitutionernes og leverandørers – positive bidrag til opgaveløsningen. Det er styrelsens opfattelse, at det alt overvejende fungerer godt, om end der er områder, der kan forbedres. Dette arbejdes der løbende med.