Undervisningsministeriets høringssvar på Europa-Kommissionens

grønbog "Flere unge i læringsmobilitet"

Baggrund

Den 8. juli 2009 fremlagde Europa-Kommissionen grønbogen ”Flereunge i læringsmobilitet”, KOM (2009) 324.Kommissionen iværksatte samtidig med fremlæggelsen af grønbogen enbred høring med svarfrist den 15. december 2009. Desuden har davæ-rende Kommissær Figel’ skriftligt opfordret Undervisningsministeriet tilat svare på høringen.På denne baggrund har Undervisningsministeriet sammen med Ministe-riet for Videnskab, Teknologi og Udvikling foretaget en national høringom grønbogen i EU-Specialudvalget for uddannelse i efteråret 2009.Høringssvarene er indgået i Undervisningsministeriets arbejde med atbesvare Kommissionens høring.

Indhold

Ifølge Kommissionen er læringsmobilitet overordnet medvirkende til, atder kan opbygges et videnintensivt samfund. Mobilitet kan således væremed til at styrke Europas konkurrenceevne samt bidrage til virkeliggørel-sen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. Samtidig er læ-ringsmobilitet med til at styrke mobilitet generelt i EU.Undervisningsministeriet er enig med Kommissionen i, at læringsmobili-tet overordnet er medvirkende til, at der kan opbygges et videnintensivtsamfund. Mobilitet kan desuden være med til at bidrage til målsætninger-ne i Lissabonstrategien samt fremtidige strategier for vækst og beskæfti-gelse.Der er mange relevante udfordringer og eksempler på gode løsningervedrørende mobilitet at beskrive. Undervisningsministeriet har valgt atfremhæve særlige områder, der alle har det til fælles, at de fokuserer påen videreudvikling af det nuværende samarbejde med den hensigt at øgeantallet og udvide profilen af unge i læringsmobilitet.

2Høringssvaret vil fokusere på 1) generelle udfordringer forbundet medmobilitet, 2) praktikophold 3) inspiratorer og 4) andre former for læ-ringsmobilitet. Alle fire emner er relateret til de tre overordnede ogfremhævede emner i grønbogen.1) Grundlæggende udfordringerDer er grundlæggende udfordringer, der omhandler praktisk informationi forbindelse med mobilitet, udfordringer af økonomisk og socioøkono-misk karakter samt udfordringer forbundet med meritoverførsel, der børadresseres på rette niveau, før målsætninger for mobilitet kan realiseres.Udfordringer forbundet med praktisk informationBåde på institutionelt og nationalt niveau arbejdes der i Danmark med atklæde unge på til læringsmobilitet. Et eksempel på god praksis, der om-handler udbredelse af praktisk information, er den velbesøgte hjemme-side www.udiverden.dk, hvor nødvendig information for unge, der erinteresseret i eksempelvis studieophold, frivilligt arbejde, praktik og ar-bejde efter endt uddannelse, er tilgængelig. Det nuværende arbejde kunnesuppleres med informationskampagner fra rette niveau.Især kan en kampagne om sprogundervisning være relevant. Danskestuderende tilkendegiver ofte, at sprog er en barriere for mobilitet. Man-ge unge kender ikke til muligheden for gratis sprogkurser i EU-medlemsstaterne i forbindelse med et ophold under mobilitetsprogram-merne.Udfordringer af økonomisk og socioøkonomisk karakterUndervisningsministeriet er enig i Kommissionens målsætning om atimødekomme de økonomiske udfordringer ved mobilitet og deltageraktivt i arbejdet med at udbrede muligheden for overførsel af studiestøtteog lån til uddannelse i udlandet til andre lande i Europa.Hvad angår økonomiske udfordringer, imødekommes disse i Danmarkved de studerendes muligheder for at tage SU’en med til et studieopholdeller hele uddannelser i udlandet under visse betingelser samt siden 2008at tilbyde danske studerende på studieophold eller hele kandidatuddan-nelser i udlandet muligheden for at modtage et udlandsstipendium tilbetaling af eventuel studieafgift i udlandet.Kommissionen foreslår at give en juridisk vejledning om uddannelses-mobilitet. Undervisningsministeriet deler Kommissionens opfattelse afvigtigheden af medlemsstaternes kendskab til EU-retten. Danmark harhaft stor glæde af samarbejdet i NESSIE-netværket (Network of Expertsof Student Support In Europe), hvor udviklingen i EU-retten følges tæt.Danmark mener, at Kommissionen, som alternativ til juridisk vejledning,med fordel kan benytte NESSIE-netværket som et forum til koordinati-on af en fælles fortolkning af EU-retten.Udfordringer forbundet med meritoverførselMeritoverførsel kan være en omfattende og til tider uoverskuelig proces,der i nogle tilfælde ender med, at unge ikke opnår et tilstrækkeligt antal

3point under et ophold i udlandet eller tidsmæssigt kommer bagud medderes studie i Danmark. Det bør fortsat tilstræbes, at mobilitet sker påbaggrund af læringsaftaler og samarbejde mellem studerende og involve-rede institutioner.Tidlige oplysninger om udbudte fag på institutioner, der modtager ud-vekslingsstuderende, dialog institutionerne imellem, samarbejde medpraktikudbydere og en bredere forståelse for de faglige og personligekompetencer, unge tager med sig hjem fra et ophold i udlandet, kan væremed til at undgå situationer, der kan have negative konsekvenser for deunges studier.Fleksibilitet i uddannelse (Flexication) er et vigtigt middel til at fremmeen internationalisering af uddannelserne, herunder ved at udvikle ogetablere flere parallelforløb og fællesuddannelser, der vil gøre det letterefor de studerende at tage på studieophold i udlandet uden at forlængederes studietid.Objektive kriterier og vurderinger skal ligge til grund for merit. Stude-rende på de videregående uddannelser under Undervisningsministerietskal sikres en neutral sagsbehandling og gøres opmærksomme på eksi-stensen klagemuligheder om meritoverførsel samt processen for dette.Kvalitetssikring spiller naturligvis en rolle i denne sammenhæng, ogsåhvad angår udveksling til og fra EU, hvorfor arbejdet under Bolognapro-cessen fortsat støttes.2) PraktikopholdAllerede nu eksisterer der muligheder under Erasmusprogrammet ogLeonardoprogrammet, der med fordel kan udbygges med henblik på atøge antallet af unge i læringsmobilitet samtidig med, at samarbejdet medarbejdsgivere styrkes.Danmark har oplevet en markant stigning i studerende, der benytter sigaf Erasmusprogrammet, fra 2008 – 2009. En afgørende faktor er, at detnu ligeledes er muligt at tage et praktikophold under dette program. Na-tionalt har Danmark ligeledes en ordning, Praktik i Udlandet, for er-hvervsuddannelsesstuderende, der supplerer de to programmer på euro-pæisk niveau for praktikmuligheder.Arbejdsgivere, både offentlige og private, kan med fordel inddrages forat skabe flere praktikpladser og ikke mindst for at udsagn om gevinsterneaf mobilitetsophold ikke alene fremføres af uddannelsessektoren.Praktikophold kan især være med til at realisere målsætningerne i Lissa-bonstrategien. Under et praktikophold stifter unge bekendtskab med atarbejde og leve i et andet land for en kortere periode. Det vil derfor ikkevære en fjern tanke for disse unge at være mobile som arbejdstagere efterendt uddannelse.3) InspiratorerDer henvises i Kommissionens grønbog til nødvendigheden af inspirato-

4rer. Ifølge en dansk undersøgelse foretaget af CIRIUS finder mange stu-derende, at den personlige kontakt og anbefalinger fra medstuderende,undervisere og vejledere er af stor betydning.Udbygning af erfaringsrapporter og mobilitetsambassadørerPå flere danske institutioner er der oprettet et internationalt kontor, hvorinteresserede unge kan søge information bl.a. ved at læse erfaringsrap-porter fra studerende, der tidligere har været på et mobilitetsophold, ellerved at kontakte vejledere. Dette arbejde kunne udbygges ved at gøreunge med udlandserfaring til mobilitetsambassadører inspireret af detlignende arbejde, der foregår i Den Europæiske Volontørtjeneste.Mobilitet i læreruddannelsenDen betydningsfulde kontakt med undervisere er afhængig af personligmobilitetserfaring. Undervisere på videregående uddannelsesinstitutionerbør involveres som inspiratorer for udveksling, da de er de studerendesumiddelbare kontakt på uddannelsen, og undervisers vurdering af bådefagligt og personligt udbytte ved et ophold er et vigtigt element i de stu-derendes lyst til at rejse ud for en kort eller længere periode.En anden mulighed for udvikling på dette område er, at medlemsstaterneog relevante institutioner ser nærmere på, hvilke muligheder der er for atinkorporere læringsmobilitet i læreruddannelse. Dette vil ligeledes være ioverensstemmelse med rådskonklusionerne om læreres og skolelederesfaglige udvikling vedtaget under det nuværende svenske formandskab.Undervisningsministeriet er i gang med at udarbejde en internationalise-ringsstrategi, der skal støtte og opfordre flere unge til at rejse ud underuddannelse, herunder studerende på læreruddannelsen. Studerende pålæreruddannelsen bør i langt højere grad benytte sig af læringsmobilitetfor faglig vindings skyld og med henblik på at styrke rollen som inspira-tor for unge. Studerende med sprog som fag kan især drage nytte af mo-bilitet, men det er samtidig vigtigt at understrege, at alle studerende pålæreruddannelsen uanset sammensætningen af fag skal inkluderes i enmobilitetsstrategi for lærerstuderende.4) Andre former for læringsmobilitetIfølge grønbogen bør virtuel mobilitet ikke erstatte, men i stedet fungeresom en katalysator for fysisk mobilitet. Mobilitet med det formål at øgeinterkulturel forståelse blandt unge udmøntes i mange former for samar-bejde.Alle former for læringsmobilitet kan på sin vis være medvirkende til, atunge med forskellige uddannelsesprofiler og baggrund får oplevelser,erfaring og viden, de kan drage nytte af i mange aspekter af livet samtbidrage til målsætningerne for den nuværende og de fremtidige strategierfor vækst og beskæftigelse.PartnerskaberPartnerskaber på institutionelt, kommunalt og regionalt niveau medlems-staterne imellem i form af virtuelle partnerskaber, studieture, sociale net-

5værk og lignende bør ikke undervurderes, men anerkendes for deresselvstændige bidrag til interkulturel forståelse udover det at være kataly-sator for fysisk mobilitet. Mobilitet i form af udveksling og udenlands-ophold bør derfor ikke ske på bekostning af partnerskaber, men i for-længelse deraf.SommerskolerLæringsmobilitet er ikke en fast størrelse. Eksempelvis arrangerer et sti-gende antal danske institutioner sommerskoleforløb, der strækker sigover et par til flere uger. Disse ophold giver unge mulighed for at stiftebekendtskab med et andet land for en kortere periode samt mulighed forat samle point til studiet.Alle former for læringsmobilitet kan på sin vis være medvirkende til, atunge med forskellige uddannelsesprofiler og baggrund får oplevelser,erfaring og viden, de kan drage nytte af i mange aspekter af livet samtbidrage til målsætningerne for den nuværende og de fremtidige strategierfor vækst og beskæftigelse.Afslutningsvis takker Undervisningsministeriet Kommissionen for grøn-bogen ”Flere unge i læringsmobilitet” samt muligheden for at bidrage tilhøringen. Grønbogen og den dertil hørende høring understøtter detigangværende arbejde på nationalt niveau i Danmark.Mobilitet er relevant for den danske globaliseringsstrategi samt Flexica-tion og er et bærende element i den internationaliseringsstrategi, somUndervisningsministeriet er i gang med at udarbejde for at støtte og op-fordre flere unge til at rejse ud under uddannelse. Undervisningsministe-riet støtter den vedtaget målsætning i Bolognaprocessen (20 procent affærdiguddannede kandidater i 2020 skal have været på et udlandsopholdog andelen af studerende fra lande uden for samarbejdet skal øges med20 procent) og afventer Kommissionens udspil til en mulig fremtidigeuropæisk målsætning for mobilitet under strategirammen for det euro-pæiske samarbejde på uddannelse 2020.Undervisningsministeriet opfatter grønbogen og høringen som et vigtigtførste skridt i arbejdet frem mod den næste generation af EU-programmer, hvori mobilitet fortsat skal spille den væsentligste rolle.