Høringsnotat om Europa-Kommissionens grønbog Flere unge i

læringsmobilitet

Den 8. juli 2009 fremlagde Europa-Kommissionen grønbogen ”Flereunge i læringsmobilitet”, KOM (2009) 324. Grønbogen har til hensigt atinddrage interesserede parter og offentligheden i en debat om styrkelse afmuligheder for læringsmobilitet for unge.Kommissionens grønbog skal ses i forlængelse af EU-programmerne formobilitet, Livslang Læring Programmet og Aktive Unge. Grønbogen harsamtidig sit udgangspunkt i 1) Rapporten om Lissabonstrategien fra de-cember 2007, 2) en rapport om mobilitet blandt unge fra 2008 fremlagtaf et ekspertforum nedsat af Kommissionen, 3) Kommissionens medde-lelse om den nye sociale dagsorden, KOM(2008) 412, 4) rådskonklusio-ner fra november 2008, hvori der konkluderes, at alle unge bør havemulighed for at deltage i en eller anden form for mobilitet, 5) Leuven-kommunikéet vedtaget den 29. april 2009 af de lande, der deltager i Bo-lognaprocessen og 6) Kommissionens meddelelse om beskæftigelse frajuni 2009, KOM(2009) 257, hvor mobilitet bliver understreget som enchance for unge arbejdsløse til at forbedre deres kvalifikationer.Som forberedelse til evalueringen af de nuværende EU-programmer formobilitet og planlægningen af kommende EU-programmer for mobilitethar Kommissionen samtidig med fremlæggelsen af grønbogen iværksaten bred høring med svarfrist den 15. december 2009. Desuden har davæ-rende Kommissær Figel’ skriftligt opfordret Undervisningsministeriet tilat svare på høringen.Grønbogen består af tre dele: 1) Forberedelse af et læringsmobilitetsop-hold, 2) Udlandsophold og opfølgning og 3) Nyt partnerskab for mobili-tet. Under hver del af grønbogen stiller Kommissionen adskilligespørgsmål som led i høringen.På denne baggrund har Undervisningsministeriet sammen med Ministe-riet for Videnskab, Teknologi og Udvikling foretaget en høring i EU-

Oversigt over indkomne høringssvar om grønbogen ”Flere unge i

læringsmobilitet”, KOM (2009) 324

Følgende organisationer har indsendt svar på høringen foretaget af Un-dervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling:1) CIRIUS2) Danske Lærerorganisationer International3) Danske Universiteter4) Dansk Folkeoplysnings Samråd5) Indenrigs- og Socialministeriet (ingen bemærkninger)6) IT-Universitet i København7) Københavns Universitet8) Professionshøjskolernes Rektorkollegium (ingen bemærkninger)

CIRIUS

har svaret indgående på de spørgsmål, som Kommissionenstiller i grønbogen. CIRIUS kommer med mange eksempler på god prak-sis i Danmark vedrørende promovering, motivation og forberedelse.Ifølge CIRIUS er der brug for mobilitetsvinduer i alle uddannelser oglæringsmiljøer, så elever, studerende og andre har mulighed for at lade etmeritgivende udlandsophold indgå i deres uddannelse.Væsentlige hindringer for mobilitet er blandt andet kendskab til sprog,meritoverførsel, opholdstilladelser og forsikring. CIRIUS fremhæverherunder læringsaftaler, sende- og modtage-apparater, hjemmesider, ud-viklingen af overordnede transparens- og anerkendelsesredskaber, ligeadgang til kurser, en stærkere forbindelse mellem studerende og inspira-torer som løsninger på barriererne for mobilitet.Ordningen Praktik i Udlandet, praktikpladser til udenlandske studerendeog en ”eksport” af idéen bag en ErhvervsPhD nævnes som god danskpraksis, når det gælder samarbejdet mellem erhvervslivet og uddannelses-institutioner.Ifølge CIRIUS kan fælles-europæisk målsætninger udstrækkes til at om-fatte flere niveauer, og opfyldelsen af målsætninger kan blandt andetsikres gennem resultatkontrakter med institutioner.Desuden er resultater fra CIRIUS’ undersøgelser om udbytte af mobili-tetsophold vedlagt styrelsens høringssvar.

Danske Lærerorganisationer International

lægger overvejende vægtpå mobilitet blandt lærerstuderende og lærere i høringssvaret samt deninspirator rolle, der understreges i grønbogen. Danske Lærerorganisatio-ner International mener, at mobilitetsmålsætningen i Bolognaprocessen(20 pct.) er for uambitiøst i relation til unge danskere i uddannelse.Danske Lærerorganisationer International understreger, at det er af afgø-rende betydning, at praktik- og studieophold i udlandet indgår i et samletuddannelsesforløb. Manglende mulighed for merit og forlænget studietider i den sammenhæng væsentlige hindringer for mobilitet. Et veletableretsamarbejde uddannelsesinstitutioner imellem er en klar forudsætning foret praktik- eller studieophold på pædagog- og læreruddannelserne.Danske Lærerorganisationer International finder det beklageligt, at det ermeget vanskeligt for lærere at få mulighed for at deltage i mobilitetsakti-viteter, også set i lyset af den inspirator-rolle, lærere har.Herudover forholder Danske Lærerorganisationer International sig sær-ligt kritisk til formuleringen ”inden for områderne af strategisk betyd-ning”, hvad angår lærermobilitet, og beder om en uddybning.

Danske Universiteter

har forholdt sig til en række af grønbogens speci-fikke spørgsmål, der blandt andet tæller forberedelsesarbejdet i forbin-delse med et udlandsophold, fremme af mobilitet, barriere, motivation aferhvervslivet og målsætninger for mobilitet. Vedrørende sidstnævnte erDanske Universiteter kritiske over for formuleringen af yderligere natio-nale og internationale mål for uddannelsesområdet.Med hensyn til forberedelsesproceduren henviser Danske Universitetertil eksempler på god praksis så som information på deres hjemmeside,informationsmøder, erfaringsrapporter, dialogmøder med Udlændinge-service og besøg hos partnerinstitutioner.Økonomi, sprog, personlige forhold og arbejdsgivers syn på udlandsop-hold nævnes som mulige barrierer for læringsmobilitet på universitets-området. Det vil være fremmende for danske studerendes læringsmobili-tet, hvis danske arbejdsgivere ser positivt på udlandsophold.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

fremhæver i deres svar, at de er posi-tive over for de muligheder, der i grønbogen lægges frem for at ikke-ressourcestærke unge og arbejdsløse unge kan få en chance for at prøvesig selv af internationalt i et velstruktureret læringsforløb med indbyggetudenlandsophold.Derudover henviser Dansk Folkeoplysnings Samråd til de tilrettelagteforløb under fælles-overskriften Individuelt Forberedende Udannelse,hvor læringsmobilitet spiller fint sammen med intentionerne bag lærings-forløbet, samt til højskolerne der allerede i et vist omfang omfavner in-ternationalt mobilitet.

4Dansk Folkeoplysnings Samråd påpeger afslutningsvis, at det for demvirker uhensigtsmæssigt, at mulighederne i det internationale arbejde påproduktionsskolerne er begrænset.

IT-Universitetet i København

fokuserer på forberedelse og promove-ring af mobilitetsophold samt hindringer for læringsmobilitet, herunderøkonomi og uoverskuelighed.Det fremhæves af IT-Universitetet i København, at faktorer så som godservice og information ved ankomst til et nyt land, god forberedelsestid,tidlig information om optagelse, EU-sprogkurser, kortere visumansøg-ningstid blandt andet kan være med til at promovere og motivere ud-landsophold.Desuden fokuserer IT-Universitetet i København på samarbejde mederhvervslivet. Samarbejde kan med fordel etableres mellem uddannelses-programmer og relevante virksomheder eller brancher. Institutionernekunne i et sådan partnerskab stå for ”integrationen” af en elev, således atvirksomheder kan fokusere på det egentlige studenterjob eller lignende.IT-Universitetet fremhæver til sidst i høringssvaret eksempler på virtuellemobilitetsmuligheder.

Københavns Universitet

forholder sig mest til spørgsmålene, der ved-rører forberedelse af læringsmobilitet i grønbogen, erhvervslivets enga-gement og opstilling af mål.Informationskampagner, der oplyser vejledere og studerende om mobili-tetsmuligheder, er ifølge Københavns Universitet vigtige. Praktiske for-hold, manglende information, økonomiske forhold, frister, sprog, op-bygning af netværk i Danmark nævnes blandt andet som mulige hindrin-ger for mobilitet.Erhvervslivet og arbejdsgivere bør involveres mere. Hvis erhvervslivetog arbejdsgivere begynder at udtale sig positivt om udlandsophold somkarrierefremmende, vil det kunne motivere de studerende.Let og hurtig adgang til meritoverførsel af beståede uddannelseselemen-ter fra udlandet, stipendieordninger og gode aftaler, herunder fleksibleuddannelsesstrukturer, fremhæves ligeledes af Københavns Universitetsom motiverende for mobilitet.Mål som hensigtserklæringer kan fungere fint og er at foretrække fremfor mål i form af tal.