UDU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om de høje klassekvotienter i gymnasieuddannelsen, til undervisningsministeren

”..men også de høje klassekvotienter … kan gøre det svært for læreren atopdage elevernes vanskeligheder. En stor del elever oplever ikke atkunne kommentere eller diskutere undervisningen med lærerne. Lærerenfår derfor ikke den relevante viden om elevernes oplevelse afundervisningen, og hører ikke deres ideer til udvikling, men risikererderimod at eleverne reagerer med irritation, passivitet eller forstyrrelse”.Med udgangspunkt heri ønskes ministeren svar på følgende spørgsmål:a. Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om at sikre denpædagogiske kvalitet i gymnasieuddannelsen med udgangspunkt iovenstående citat, når de kraftigt stigende klassekvotienter har endokumenterbar skadelig effekt på særligt de elever, der kommerfra uddannelsesfremmede hjem?b. Hvordan vurderer ministeren, at de stigende klassekvotienterstemmer overens med målsætningen om, at 95 pct. af enungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, set ilyset af, at der heraf også er en stor gruppe elever, der kommerfra faglærte og ufaglærte hjem, hvis indlæringsmuligheder ogtrivsel i særlig grad forringes af større klasser? ”Svar:

2Jeg vælger at svare på de to delspørgsmål under ét.Den forskningsrapport, der citeres fra i spørgsmålet, fokuserer på degymnasieelever, hvis forældre ikke selv har gået i gymnasiet. Af tekstenpå rapportens omslag fremgår det, at projektet ”belyser de vanskelighe-der, disse elever har med gymnasiet, ikke mindst vanskeligheder med atforstå, hvilke krav man skal leve op til, med at forstå lærerens sprog, ogmed at forstå, hvordan man bliver en god gymnasieelev.”Rapporten indeholder 17 anbefalinger, hvoraf de første seks retter sigmod lærerne, de næste seks mod ledelsen og de sidste fem mod det poli-tisk-administrative system. En af de 17 anbefalinger er at ”give økonomi-ske rammer for undervisning i mindre grupper eller med flere lærere”,mens de øvrige 16 handler om lærernes tilrettelæggelse og gennemførelseaf undervisningen, deres evaluering af eleverne, det sociale miljø i klassenog efteruddannelse af lærerne mv.Rapporten er efter min mening både relevant og tankevækkende, og jeghar derfor haft en af forfatterne, Lars Ulriksen, med til møder i ministe-riet for at diskutere problematikken. Jeg er meget optaget af, at undervis-ningen ikke bliver unødigt akademisk, og jeg har for nylig i et møde medvores fagkonsulenter på det gymnasiale område understreget, at de vedden forestående justering af læreplanerne for fagene i de gymnasiale skalvære meget opmærksomme på denne udfordring.Som det fremgik af mine indlæg på det åbne samråd i Uddannelsesudval-get den 8. september 2009, vil jeg ikke indføre et centralt fastsat loft overklassestørrelserne i gymnasiet. Det må og skal være en lokal beslutning,hvordan undervisningen organiseres inden for de lokale rammer. Minholdning underbygges af, at de undersøgelser, som Uni-C har foretaget,og som jeg refererede til på samrådet, dokumenterer, at der hverken ersammenhæng mellem klassestørrelser og frafald eller mellem klassestør-relser og eksamensresultater.Helt tilsvarende resultater kan læses i en artikel i Newsweek fra august iår, hvor der i tidsskriftets tillæg om uddannelse står (i dansk oversættel-se): ”Forskning ved bl.a. Stanford Universitetet og IFO – det økonomi-ske institut ved universitetet i München – har vist, at ved blot at brugeflere penge på uddannelse, skaber man ikke bedre resultater. Elever lærerikke nødvendigvis mere ved at sidde i mindre klasser eller at gå i meremoderne og bedre udstyrede skoler – og selv ikke, hvis deres lærere bli-ver betalt bedre. Ifølge professor Ludger Wöβmann fra IFO har en for-højelse af udgifterne pr. elev i sig selv ingen virkning på læringsudbyttet.”Jeg har derfor valgt at koncentrere min og ministeriets indsats om nogleaf de øvrige 16 anbefalinger i rapporten fra Lars Ulriksen m.fl. Der skal

3først og fremmest ske ændringer af selve undervisningen, så alle elever –og ikke mindst de gymnasiefremmede – kan gennemføre gymnasiet medet godt personligt og fagligt udbytte.I Undervisningsministeriet har vi derfor lige før sommerferien igangsat etprojekt, der har til formål at udvikle redskaber og metoder, som kanhjælpe de gymnasiefremmede til at gennemføre uddannelsen. Vi har ned-sat en snes arbejdsgrupper, der i det enkelte fag og i den enkelte uddan-nelse skal udpege barrierer, som hindrer eller besværliggør eleverne i at fåoptimalt udbytte af undervisningen. Sådanne barrierer kan være fagligtindhold, begreber eller teknikker, som eleverne erfaringsmæssigt har van-skeligt ved at forstå og beherske. Men det kan også være de kriterier, somdeltagelsen i undervisningen vurderes efter, eller det kan være lærernestilbagemeldinger til elever i forbindelse med fx skriftligt arbejde og øvrigeevalueringer.Arbejdsgrupperne skal udarbejde et idékatalog med forslag til, hvordanman i det enkelte fag kan tilrettelægge undervisningen, så elever med engymnasiefremmed baggrund får bedre muligheder for at udvikle dekompetencer, som er beskrevet i de faglige mål, og grupperne skal ind-drage de undersøgelser af gymnasiefremmede elevers erfaringer fra gym-nasieskolen og erfaringer fra udviklingsarbejder og fagdidaktisk forsk-ning.Ministeriet har medio august sendt en opfordring til skolerne om atmedvirke i projekt ved at afprøve idékataloget og kombinere det medderes egne erfaringer. Ministeriet yder støtte på tilsammen 2,7 mio. kr.fra forsøgs- og udviklingsmidlerne til projektet, herunder til de skoler,der beslutter sig for at deltage, og ministeriet taler for øjeblikket medGymnasieskolernes Lærerforening om, hvordan GL kan blive inddraget.Lars Ulriksen, der som nævnt er en af forskerne bag rapporten ’Fragymnasiefremmed til student’, er knyttet til projektet og vil samle alleerfaringerne op, dels på en afsluttende konference og dels i et materiale,der vil blive udsendt til alle skoler.Jeg er overbevist om, at vi med denne indsats hjælper mange af de gym-nasiefremmede elever til at få et bedre udbytte af undervisningen, og atvi derigennem kommer tættere på målsætningen om, at 95 pct. af enungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.