UDU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om oversendelse af Undervisningsministeriets endelige afgørelser i de 6 tilsynssager, hvorefter landbrugsskoler ikke skal tilbagebetale statstilskud vedrørende udenlandske elever, selv om tilskudsbetingelserne ikke har været overholdt, til undervisningsministeren

Tilsynsrapport, Grindsted Landbrugsskole, 30. januar 2009DeltagereFra skolen:forstander Kurt Østergaard, inspektør Jens Åby, koordinatorfor udlandsafdelingen Per Fink Nielsen. Formand for bestyrelsen Hen-ning Urup og underviser og lærernes repræsentant i bestyrelsen AnneEriksen deltog i den sidste del af mødet.Fra Undervisningsministeriet:kontorchef Jørgen T. Møller, fuldmægtig TinaHøpfner Christensen, undervisningskonsulent Philip Pedersen, fagkon-sulent Steen Forsmann.Anledning til besøget:Tilsynet skyldes det relativt store optag af uden-landske elever til uddannelsen faglært landmand og landmandsuddannel-sen, herunder at klarlægge, hvordan skolen har udfyldt og udfylder degivne rammer for disse uddannelser. Tilsynsbesøget skal ses i sammen-hæng med besøg på fem andre landbrugsskoler.Mødet fandt sted på Grindsted Landbrugsskole.Vedlagt bilag, der indeholder dagsorden og oversigt over materialer.

2Rapport fra besøgetMøde med administration og ledelse1. Udbud, information og markedsføring overfor udenlandske praktikanterUdbud:Skolen begyndte at optage udenlandske praktikanter for godt 10år siden. I begyndelsen især fra Letland. I 2006, 2007 og indtil april 2008optog skolen i alt 280 udenlandske praktikanter, svarede til 113,7 årsele-ver. Af de 280 var 264 praktikanter fra Ukraine, 13 fra Rusland, to fraMoldavien og en ikke oplyst.Opholdsgrundlaget er i alle tilfælde praktikantordningen. Skolen har haften løbende kontakt med Udlændingeservice, og alle praktikværter harværet godkendt til at uddanne elever og at modtage praktikanter.Skolen har oplyst, at den med engelsk som undervisningssprog i 2006 tilapril 2008 har gennemført 12 modul 1 b-hold med forudgående praktikog to modul 1 a-hold med efterfølgende praktik og evt. 1 b-forløb. Sko-len har udleveret holdlister for yderligere et hold 1 a og et hold 1 b forefteråret 2009 og har startet et hold op i februar 2009.Skolens praksis for optag af udenlandske ansøgere har varieret. Tidligereopsøgte skolen selv praktikanter i deres hjemland. Senere skete optagetprimært på baggrund af henvendelser fra landmænd og praktikanter.Praksis har været, at de to parter indgik en uddannelsesaftale, der inklu-derer praktiktid og skoleperiode for modul 1 b. Praktikanterne var typiskfritaget for modul 1 a.Skolen oplyste, at praktikanterne havde afsluttet eller var i gang med enuddannelse i deres hjemland på et teoretisk niveau, der er på højde medeller højere end ungdomsuddannelsesniveau, Og som praktikanternerefererer til at være på universitetsniveau – jf. gennemført elevundersø-gelse. Skolen oplyste, at med hensyn til det praktiske og forbindelsenmellem teori og praksis er praktikanterne på et lavt niveau.Praktikanten søgte herefter Udlændingeservice om forlængelse af op-holdstilladelsen eller om en ny opholdstilladelse som praktikant. Det nyeopholdsgrundlag var typisk givet for den resterende tid, som praktikan-ten kunne opholde sig i landet hvorved praktikanten kan deltage i et sko-leophold, typisk på 5 måneder, der er varigheden af modul 1 b.Skolen har ikke udbudt modul 2 på engelsk og praktikanter, der har øn-sket modul 2, blev henvist til Kalø Landbrugsskole. Skolen er bekendtmed ét konkrete eksempel på en praktikant, der har gennemført heleuddannelsen til faglært landmand, således at der er udstedt uddannelses-bevis.

3Information/markedsføring:Tidligere opsøgte skolen studerende og uddan-nelsesinstitutioner i Ukraine, idet skolen én gang om året tog til Ukrainefor at skaffe praktikanter til landmænd på egnen.Incitamentet for skolen var, at praktikanterne efterfølgende skulle opta-ges på skolen. To tidligere praktikanter på skolen har været aktive i atskaffe nye praktikanter til Danmark, men skolen har ikke betalt for den-ne indsats. Det er skolens indtryk, at de, der kom Danmark, har måttetbetale for at komme herop i praktik dvs. et gebyr til en agent.2. Dokumentation i forbindelse med optagUdvælgelse:Skoleopholdet blev aftalt mellem landmand og praktikant,hvorefter landmanden henvendte sig til skolen, hvor der blev aftalt etmøde mellem skole og elev. På mødet blev der set på praktikantenssprogkundskaber, øvrige kundskaber, praktik og visum. Der blev heref-ter indgået en uddannelsesaftale mellem praktikvært og praktikant. Detskete typisk med tilbagevirkende kraft, således at aftalen tidsmæssigt ogsåkom til at inkludere den forudgående praktik hos landmanden, jf. neden-for.Skolen lagde til grund for optagelsen af praktikanternes elevernes uddan-nelse fra hjemlandet, der var angivet i deres praktikantvisum. Skolen lag-de udlændingemyndighedens vurdering af relevansen af uddannelsen ihjemlandet til grund for evt. godskrivning. Der forelå således ikke enkonkret dokumentation for godskrivning for modul 1 a, men skolen op-lyste, at godskrivning for modul 1 a skete på baggrund af elevens tidlige-re uddannelse og praktik.Skolen oplyste, at den har haft tillid til de godkendte praktiksteders oplæ-ring af udenlandske praktikanter, hvorfor skolen ikke har foretaget enindividuel gennemgang af de udenlandske praktikanters faglige kunnenved optagelsen på skolen. Skolen påpegede, at tilsvarende praksis gør siggældende for danske elever. Skolen oplyste, at Meritudvalget har væretvidende om denne praksis, hvorfor skolen ikke har inddraget udvalget.Skolen oplyste, at den har deltaget i alle møder med Meritudvalget. Mini-steriet konstaterede, at skolen derfor også må have modtaget det brev,som er udsendt af udvalget ved Knud Pedersen, og som er dateret den 2.maj 2007. I brevet meddeles landbrugsskolerne, at de skal indsende op-lysninger til Meritudvalget vedr. udenlandske praktikanter.Ministeriet påpegede, at skolen skal foretage en individuel kompetence-vurdering af de enkelte ansøgere - også de udenlandske. Er skolen ikke istand til at vurdere niveauet af en udenlandsk uddannelse, skal de søgeoplysning herom, hvilket bør ske til CIRIUS. Skolen oplyste, at det harden ikke benyttet sig af tidligere.Indgåelse af uddannelsesaftaler:Skolen oplyste, at det i uddannelse til faglærtlandmand tidligere var praksis, at uddannelsesaftalen først blev aftalt ogindgået efter eleven havde arbejdet på et landbrug, der var godkendt af

4praktikudvalget. Ved uddannelsesaftalens indgåelse blev praktikantensforudgående beskæftigelse hos landmanden medtaget. Uddannelsesafta-len tilbagedateres således, at den starter på det tidspunkt hvor eleven harpåbegyndt en ansættelse hos en landmand. Dette skete under forudsæt-ning af, at landmanden var godkendt som praktikvirksomhed. Aftalenblev således indgået, så den også omfatter den forudgående ansættelse iden godkendte virksomhed – uanset arbejdet under ansættelsen, hvisblot praktikpladsen var godkendt. Denne praksis blev overført ved ind-gåelse af uddannelsesaftaler for udenlandske praktikanter.Ministeriet påpegede, at den anvendte praksis må ophøre omgående, daden ikke kan forenes med de gældende regler for uddannelsen til land-mand. Skolen oplyste hertil, at Knud Pedersen har meddelt skolerne, atmed den nye uddannelse skal uddannelsesaftalen dateres fra indgåelses-tidspunktet.Ministeriet henviste til hovedbekendtgørelsens § 54 om godskrivning ogpåpegede, at skolen skal være mere omhyggelig i sin kompetence- ogdermed meritvurdering af ansøgerne, udenlandske som danske. Skolenskal således tilbyde eleven anden undervisning, hvis eleven allerede påforhånd har de kompetencer, der skal tilbydes på det aktuelle niveau.Hvis eleven har en uddannelsesaftale og afkortningen udgør mere end 4uger, skal skolen forelægge afkortelsen for det faglige udvalg med henblikpå udvalgets eventuelle afgørelse om en tidsmæssig afkortning af elevenssamlede uddannelse.Opholdsgrundlag:De udenlandske praktikanter bliver optaget på skolenmed et opholdsgrundlag som praktikant.Det fremgår af et eksempel på uddannelsesaftale med tilhørende op-holdstilladelse, at personen har fået opholdstilladelse, som praktikantmed tilladelse til at blive optaget på Grindsted Landbrugsskole.Skolen har haft møde med Udlændingeservice, der også har holdt oplæg iforskellige sammenhænge omkring opholdsreglerne for praktikanter isamspil med uddannelser inden for landbruget. Ministeriet konstaterede,at et referat fra et møde mellem skolen og Udlændingeservice den 29.oktober 2006 tyder på, at skolen har været vidende om sondringen mel-lem praktikanter og elever/studerende. Det fremgår af skolen referat framødet, ”Modul 2 kan være lovligt, hvis det kan gøres indenfor 1 år (ung-domsuddannelse) – det vil sige visum til uddannelse kan forlænges udover de seks måneder. Udlændinge Service var dog uklar omkring dette,og bliver det aktuelt har vi brug for et møde om netop dette punkt”.Skolen har i øvrigt oplyst, at Udlændingeservice ikke stillede tvivl omopholdsgrundlaget i forbindelse med landbrugsskoleophold. Skole be-mærker: ”Det antydes, at skolen i 2006 skulle være blevet opmærksom påskelnen mellem skelnen mellem opholdsgrundlag efter praktikantordnin-gen og studieordningen i en sådan grad at vi ændrede opholdsgrundlagfor vores udenlandske elever. Skolen har ikke opfattet det på den måde”.

5Ministeriet påpegede, at skolen skal behandle danske og udenlandskeelever på principielt samme måde. De optages på lige vilkår, men forudlændinge indgår det særlige moment, som beror på, at de skal havetilladelse til at arbejde og blive undervist i Danmark.Ministeriet konstaterede, at undervisning af praktikanter ikke er uddan-nelse, men netop undervisning, der burde være afholdt som kursusvirk-somhed. Der er forskel på at rekruttere udenlandske praktikanter, derpasser specifikt ind i tilrettelagte forløb med dele af landbrugsuddannel-sen, frem for danske elever, der skal følge uddannelsen fra start til slut.Skolen har her tilkendegivet: ”Vi anser dette som en tolkning fra ministe-riet. Forløbet, som de udenlandske elever er tilbudt, er ikke et specieltforløb, men et forløb svarende til det forløb vi laver for danske elever.Indholdet er det samme som der gives på et almindeligt modul 1 b, ogeleverne har selv valgt dette forløb. Det er bestemt heller ikke alle eleverder følger uddannelsen fra start til slut.”Skal de udenlandske praktikanter gennemføre en dansk uddannelse, såskal der søges opholdstilladelse med henblik på studieophold. Det forud-sætter blandt andet, at de kan færdiggøre uddannelsen inden for opholds-tilladelsens varighed. Skal uddannelsen forkortes, så skal der foretages enomhyggelig kompetencevurdering af den enkelte uddannelsessøgende.Skolen oplyste, at den opfylder sin forpligtigelse i forbindelse med prak-tikanter, der ikke møder op til undervisning som aftalt, idet skolen i de fåtilfælde, der er tale om, underretter Udlændingeservice, arbejdsgiveren ogAER.3. Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelseVirksomhedsforlagt undervisning:Ministeriet gjorde opmærksom på, at sko-len skal være opmærksom på forsikringsreglerne i forbindelse med virk-somhedsforlagt undervisning. Skolen oplyste, at den ikke har skriftligeaftaler som sådan. Der er typisk tale om, at to elever kommer i praktikhos en landmand for en dag. De bliver kørt derud af en lærer. Det erderefter landmandens opgave at informere og undervise eleven. Land-manden er ikke forpligtet til skriftligt at dokumentere det gennemgåede,samt elevens evner. Kvaliteten sikres gennem et afkrydsningsskema, hvorder fremgår, hvad eleven har lært og skal lære.4. Bedømmelse, prøver og elevresultaterBeviser:Skolen har oplyst, at den har udstedt uddannelsesbevis til énudenlandsk elev som faglært landmand. Skolen har udskrevet § 26 bevi-ser (svejsning). Ligeledes udstedes der malkebevis til alle, der gennemfø-rer den del af 1 b.Praktikerklæringer:Skolen har ikke systematisk modtaget praktikerklærin-gerne fra praktikvirksomhederne.

6Prøver:Der er ingen prøve efter modul 1 b, men der gives løbende be-dømmelse og en standpunktsbedømmelse for alle elever – også uden-landske – med karakterer i alle fag.Skolen har ført lister med standpunktsbedømmelser til brug for udstedel-se af skoleudtalelse og til at give et billede af kvaliteten af undervisnin-gen. Skolen har ikke brugt karaktererne til at danne sig et sammenhæn-gende billede af de udenlandske praktikanters uddannelsesmæssige bag-grund og deres karakter under uddannelsen.5. LærerkompetencerSkolen foretager en faglig og sproglig vurdering af de lærere, der skalundervise de udenlandske praktikanter, og skolen finder, at de kompe-tente til det. Skolen er på vej med den pædagogiske grunduddannelse aflærerne.Skolen påpegede, at der mellem de udenlandske elever er en stor debatomkring uddannelsen og praktiksteder. Der ses eksempler på, at praktik-værter er blevet black-listet grundet dårlig behandling af praktikanter.6. Økonomiske opgørelserEgenbetaling:Af et udleveret eksempel på en faktura til en elev fremgår, atkost og logi beskrives som kursus afgift. Skolen oplyste, at det er en tidligpraksis, da der reelt var tale om kursusaktivitet. Ministeriet gjorde op-mærksom på og gennemgik reglerne for elevers egenbetaling af under-visningsmidler.Ministeriet oplyste, at bekendtgørelsen om kost og logi endnu (januar2009) ikke er ikke blevet ændret, men principperne i de gamle regler skalfortsat gælde for landbrugsuddannelsen.Det fremgår i øvrigt af bekendtgørelsen for egenbetaling af undervis-ningsmidler, at det i samråd med eleverne skal besluttes, hvilke undervis-ningsmidler, eleverne selv skal anskaffe. Dette gælder alene grundforlø-bet. Der skal dog være rimelighed i kravene til elevernes egen anskaffel-ser af undervisningsmidler på hovedforløbet.Møde med elever/praktikanterI januar 2009 har skolen ikke udenlandske praktikanter. Skolen udvalgte istedet 10 danske elever, hvoraf en er på det nye grundforløb, fem påmodul 1 b og fire på modul 2. De fleste havde 10. klasse, to i kombinati-on med 1 a, enkelte andre var fortsat på modul 1 a alene med en 9. klassebaggrund. Tre af eleverne havde været optaget på hhv. teknisk skole,jord til bord og service og 1 år på htx.Alle elever tilkendegav, at de forventede at fortsætte med at arbejde medlandbrug efter uddannelsen, idet ca. halvdelen forestillede sig, at de viltage mindst overbygningsuddannelse til driftsleder eller landbrugstekno-log.

7Eleverne er blevet kompetencevurderet, men de har ikke fået godskriv-ning og gav udtryk for, at det var vigtigere at følge sit hold af hensyn tildet sociale miljø end at opnå godskrivning på grund af tidligere skolefor-løb. Eleven, der havde gået på hxt fandt, at det ikke var relateret til land-bruget, hvorfor han gerne ville følge hele uddannelsesforløbet, med vægtpå praktisk arbejde.De 10 elever var jævnt fordelt på retninger svin, kvæg og planteavl, idetingen af de 10 elever havde heste som speciale. Et par elever havde dogderes egen hest med, men det var ikke knyttet til uddannelsen.Eleverne gav udtryk for, at undervisningsformerne er varierede – pri-mært fordi lærerne er forskellige. Variationen afspejler således ikke enfælles uddannelsesplanlægning. Eleverne udtrykte stor tillid til, at det,lærerne sørger for, at de lærer det, de skal, og at de kommer sikkert igen-nem uddannelsen. At tingene foregår på samme måde fra hold til holdblev vurderet positivt; det skaber klarhed og tryghed at være på rette vej.Skolen har ikke eget landbrug, men eleverne kommer på de landbrug,som skolen samarbejder med. Eleverne vurderede, at det er fint, for bru-gene vil altid have den nyeste teknologi, hvilket et skolebrug ville havesvært ved. De vurderede deres oplæring i praktikken meget positivt –kun enkelte dårlige erfaringer. Der bliver foretaget midtvejsevalueringermed deres ordinære praktikvært, hvor skolen også er med.De arbejder på brugene sammen med udenlandsk arbejdskraft, herunderpraktikanter og færdiguddannede. Det går fint med at kommunikere påengelsk, når også lidt danske og hånd- og kropsprog tages til hjælp. Ele-verne beskrev det som en positiv oplevelse og udfordring, bl.a. det atkunne hjælpe andre.Eleverne er glade for, at der indgår udenlandsrejse på modul 2 (Slovakietog Sydafrika). Flere planlægger i øvrigt, at de skal på længere ophold efteruddannelsen fx Australien, Canada eller USA.Eleverne tilkendegav, at den nye uddannelse vanskeliggør udenlandsop-hold, fordi tidsrammen for uddannelse nu er fast, hvor man under fag-lært landmand havde 8 år til at gøre uddannelsen færdig. De mente ogsåat have hørt fra en vejleder, at støtteordningerne var forringede.Afslutningsvis tilkendegav alle elever, at de vil anbefale deres uddannelsetil andre unge, og at de også alle vil anbefale skolen.Det bemærkes, at ministeriet i februar 2009 gennemførte en spørgeske-maundersøgelse blandt de 22 ukrainske praktikanter, som skolen optogefter tilsynsbesøget. Undersøgelsen bekræfter blandt disse elever bekræf-ter det samme positive indtryk af undervisningen, som de danske elevergav udtryk for.

8Møde med lærerneDer blev gennemført en samtale med to af de lærere, der underviserudenlandske praktikanter.Begge er agronomer og har en bred erfaring indenfor faget, hvilket debeskrev som kendetegnende for skolens 14 undervisere, hvoraf to er påpædagogisk grunduddannelse i år. De føler sig godt klædt på til at under-vise på engelsk ud fra deres forudsætninger fra egen uddannelse og ar-bejde, men gav udtryk for, at de kan få efteruddannelse, hvis de finderdet nødvendigt. Det er det daglige arbejde, der lægger en begrænsning påomfanget af efteruddannelse, ikke skolen tilbud.Underviserne oplyste, at danske og udenlandske elever ikke undervisessammen og i øvrigt har begrænset kontakt, bortset fra ved særlige socialearrangementer.De udenlandske praktikanter har et højt fagligt niveau for så vidt angårteoretisk viden fx om fysiologi. De er positive og lærevillige og i stand tilat arbejde selvstændigt, idet lærerne overfor udenlandske elever nok væl-ger en mere kontakt undervisningsform og nævner, at det er få prakti-kanter, der har for dårlige engelskkundskaber.Skolen giver de udenlandske elever indsigt i, hvordan den teoretiske vi-den kan anvendes i en praktisk sammenhæng, uanset om det vedrørerviden om jordbundsforhold, jordbehandling og gødning eller tilvækst isvineproduktionen og ydelse ved kvægbrug. På det område er de uden-landske elevers kundskaber ringe, ligesom deres kendskab til modernedriftsformer og driftsteknik kan øges, blandt andet vedrørende ressour-ceanvendelse og miljøhensyn.Skolen anvender det engelsksprogede materiale, som udgives af Land-brugsforlaget, idet der desuden suppleres med egne materialer. Lærernenævnte, at deres erfaringer med udenlandske elever er, at mange gerne vilblive i landet, og at det faktisk også er muligt for en stor del at fortsættehos deres landmand.Afsluttende møde med ledelsenI denne del af mødet deltog formand for bestyrelse Henning Urup oglærerrepræsentant i bestyrelsen Anne Eriksen.Ministeriet konstaterede, at indtrykket er god undervisning og uddannel-seskvalitet, hvilket bekræftes af samtalen med de danske elever.Ministeriet konstaterede, at skolens hidtidige praksis for optag af uden-landske praktikanter ikke kan fortsætte.

9Ministeriet konstaterede, at skolen har gjort sig anstrengelser for at holdesig vidende om regler for optagelse af udenlandske ansøgere, fx ved atskolen har haft en tæt kontakt med Udlændingeservice. I den forbindelseblev skolen i 2006 opmærksom på skelnen mellem opholdsgrundlag efterpraktikantordning og opholdsgrundlag efter studiereglerne, jf. skolensreferat efter møde med Udlændingeservice, citeret ovenfor side 5.Undervisningsministeriet konstaterede, at skolen ikke har anvendt deniagttagelse i sin videre behandling i optaget af udenlandske praktikanter,da skolen har haft opfattelsen af, at det er Udlændingeservice, der træfferen afgørelse om opholdsgrundlaget når praktikanten fremsender en ud-dannelsesaftale. Skolen har ikke før 2008 søgt oplysninger i Undervis-ningsministeriet om, hvordan reglerne skal forstås.Skolens oplyste, at dens rolle vedr. ansøgning til Udlændingeservice er atbistå med at udfærdige en uddannelsesaftale og erklære, at skolen er villigtil at optage eleven på skoleophold. Skolen forholder sig ikke til, hvadansøgeren bruger oplysningerne til, idet det er et anliggende mellem an-søger og Udlændingeservice. Skolen har ikke forholdt sig til opholds-grundlaget, da det er Udlændingeservices ansvar. Skolen henviste til, atder på Udlændingeservices hjemmeside står, at praktikanter kan få etskoleophold. Det er efter skolens opfattelse det, som skolemoduler iuddannelse til faglært landmand skal anvendes til. Derfor er det skolensopfattelse, at den har været i god tro ved optagelse af udenlandske prak-tikanter.Ministeriet gjorde opmærksom på,at uddannelsesaftaler ikke kan tilbagedateres, men derimod skalindeholde angivelse af godskrivning,at der skal foreligge konkret dokumentation som grundlag forkompetencevurdering og godskrivning,at skolen er ansvarlig for at indhente praktikerklæringer.

2: Materiale tilgængeligt på skolens hjemmesideStudiehåndbog for modul 1 a, men modul 1 b ses ikke. Skolen har op-lyst, at den findes under Kvalitet/grundlag for undervisning/1 b beskri-velse. Ministeriet konstaterer, at det er korrekt, men den er ikke udarbej-det efter den bekendtgørelse for faglært landmand, der var gældendeindtil 1. juli 2008. jf. bek. nr. 377 af 38/4 2006.Lokal undervisningsplan – men noget overfladisk for grundforløbet ogmangler for hovedforløbet. Skolen oplyser, at den er under udarbejdelse.Der ses ikke at være overgangsregler fra den gamle til den nye uddannel-se. Skolen oplyser, at de findes under Uddannelse/generel information.Ministeriet ser ikke, at der er en beskrivelse, der beskriver overgangen forelever, der er påbegyndt uddannelse til faglært landmand og ønsker atskifte til den nye landmandsuddannelse.3. Materiale modtaget fra skolen inden besøgetModtaget den 23. 1. 2009.Materialer, der blev anmodet i forbindelse med besøgetModtaget den 9.2. 2009, jf. mail til skolen fra den 4.2. 2009.