Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 36 (Alm. del):

I brev af 6. november har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 36:

"Ad samrådet 4/11‑08 om kritik af rapport om mulige administrative besparelser på gymnasier m.v., jf. samrådsspørgsmål D, E og F.

 

Hvilke objektive kriterier er der for rengøring?"

 

Svar:

Der kan opstilles en lang række forskellige kriterier, som rengøringsopgaven kan vurderes ud fra.

 

I Deloittes validerende analyse af rengøringsområdet indgår 22 forskellige institutionsspecifikke parametre, som har betydning for omkostningerne til rengøring, hvoraf 8 vurderes at være justerbare for institutionerne, mens 14 vurderes ikke at kunne justeres på den enkelte institution.

 

De ikke-justerbare parametre omfatter:

·        Hvorvidt bygningerne er i ét eller flere plan

·        Hvorvidt institutionen er beliggende pÃ¥ én eller flere matrikler

·        Om gangarealer mellem bygninger er overdækkede eller ej

·        Om arealerne er let eller svært tilgængelige

·        Om arealerne muliggør mekanisk rengøring eller ej

·        Om institutionens uddannelser stiller særligt høje krav til rengøringen eller ej

·        Omfanget af produktionen af affald til renovation pÃ¥ grund af uddannelsernes fag

·        Om lokalerne har høj eller lav genbesmudsningsgrad

·        Om glasfacader er svært eller let tilgængelige

·        Om der er lav eller høj brugsintensitet (dvs. mange eller fÃ¥ kvadratmetre pr. Ã¥rselev)

·        Om der er lav eller høj udnyttelsesgrad

·        Om der er mange eller fÃ¥ arealer, der ikke rengøres dagligt

·        Om der kan opnÃ¥s stordriftsfordele pga. opgavens omfang eller ej

 

De justerbare parametre omfatter:

·        Om der vælges normal eller særligt god rengøringsstandard

·        Om der er høj eller lav hyppighed af vinduespolering

·        Om elever udfører en del af rengøringen eller ej

·        Om der stilles krav om oprydning til eleverne eller ej

·        Om rengøringspersonalet dækker hinanden ind ved f.eks. sygdom eller der bruges vikarer

·        Om der er en fleksibel eller mindre fleksibel rengøringsmodel

·        Om institutionen bruges hele Ã¥ret rundt eller f.eks. holder lukket i sommerperioden

·        Om der foretages løbende udbud/kontroltilbud ifht. rengøringsopgaven eller ej.

 

En detaljeret gennemgang af disse 22 parametre på fem forskelligartede institutioner, som indgik i Deloittes første analyse og potentialeberegning, gav ikke anledning til at ændre på vurderingen af potentialets størrelse.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder