Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 32 (Alm. del):                                                                           18-11-2008
I brev af 6. november 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 32:
"Det gennemgående i Deloittes beregning af besparelsespotentialet er
anvendelsen af medianmetoden – og anvendt separat for hver skoleform.
Konsekvensen af medianmetoden er, at homogene skoleformer som f.eks. gymnasier og rene handelsskoler har relativt små udsving fra medianen og derfor ikke giver de store differencer mellem medianen og skoler over medianen. Det modsatte er tilfældet for komplekse skoler som kombinationsskolerne, hvor der vil være stor forskel på medianen og skoler over medianen, alt afhængig af uddannelsesmiks. Metoden tager således ikke hensyn til, om omkostningsniveauet er højt eller lavt på den enkelte institutionstype, men kun om der er spredning – og i øvrigt ikke om årsagerne til spredningen er fornuftige f.eks. set i relation til de indtægter, der bliver resultatet af omkostningerne.
Er ministeren enig i, at den såkaldte medianmetode alene viser, om der er stor eller lille spredning i en skoleform og derfor ikke tager hensyn til, om enhedsomkostninger er høje eller lave, og finder ministeren på den baggrund medianmetoden anvendelig til fastsættelse af besparelsespotentialer?"
Svar:
Det er korrekt, at man ved brug af den såkaldte medianmetode vil kunne identificere et potentiale, så længe der er en spredning i institutionernes omkostninger til det relevante formål. Det er også korrekt, at metoden ikke tager hensyn til, om enhedsomkostningerne er høje eller lave. Jeg mener dog ikke, at medianmetoden af den grund er uanvendelig, men blot at den ikke bør anvendes automatisk. I dette tilfælde er der efter grundige analyser og nøje overvejelser truffet beslutning om at udmønte det beregnede effektiviseringspotentiale.
Denne beslutning hviler i høj grad på, at der ved beregning af effektiviseringspotentialet er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige effektivitet, som er identificeret blandt erhvervsskolerne, frem for i et mere ambitiøst benchmark, og jeg føler mig derfor overbevist om, at institutionerne gennem etablering af administrative fællesskaber vil kunne realisere de effektiviseringsgevinster, som potentialet angiver. Dertil kommer, at institutionerne vil kunne opnå en række mere kvalitative gevinster, f.eks. en øget professionalisering af opgavevaretagelsen.