Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 30 (Alm. del):                                                                           18-11-2008
I brev af 6.
november 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 30:
"I Deloitterapporten af december 2007, side 10 hedder det i sidste punkt: â€Deloitte har anvendt Ã¥rselever/STÃ… som opregningsfaktor fra de indsamlede data og til landsniveau. Beregningen er derfor følsom over for, om opregningsfaktorer repræsenterer den faktiske forskel mellem de indsamlede data og landsniveauetâ€.
Er
ministeren enig med Danske Erhvervsskoler i, at den manglende vægtning af
Ã¥rselever i forhold til kompleksitet dels er en metodefejl, dels giver store
usikkerheder også set i lyset af, at netop årselevtal anvendes ved opregning
til landsniveau på alle besparelsesområder (ikke kun it og indkøb)?"
Svar:
Jeg er ikke enig i, at anvendelsen af ikke-vægtede årselevtal udgør en metodefejl eller giver særlig stor usikkerhed ved opregning af potentialet til landsniveau.
Forskellen på vægtede og ikke-vægtede årselevtal er alene relevant, hvis der er væsentlig forskel på elevsammensætningen på de institutioner, der har svaret på Deloittes spørgeskemaundersøgelse (dvs. de institutioner, der opregnes fra), og de institutioner der ikke har svaret (dvs. de institutioner/det samlede landsniveau, der opregnes til). Det skal her bemærkes, at Deloittes spørgeskemaanalyse havde ganske høje svarprocenter – mellem 55 og 67 - for de forskellige typer erhvervsskoler.