Folketingets Uddannelsesudvalg har den 7. maj 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 288(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse og undervisningsministeren, somhermed besvares.Spørgsmål nr. 288:”Ad samrådet 5. maj 2009 om manglen på sygeplejersker, jf. samrådsspørgsmål AK.Vil ministrene med henvisning til, at det fremgår af Dansk Sygeplejerådsanalyse, at der om 6 år vil være 7.000 ubesatte sygeplejerskestillinger, oplyse,hvad regeringens prognose er med hensyn til antallet af ubesatte stillinger forsygeplejersker og andre personalegrupper inden for sundhedssektoren i 2015?”Svar:Det er aftalt med undervisningsministeren, at jeg besvarer spørgsmålet på vegne af osbegge. Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finansministeriet, der udta-ler følgende:”Beregningstekniske fremskrivninger kan give et groft indtryk af de mulige fremtidigerekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor. Resultaterne af sådanne fremskrivnin-ger skal tages med forbehold, og den konkrete størrelsesorden af rekrutteringsbehovetkan ikke forudses med præcision. Rekrutteringssituationen kan løbende påvirkes afændringer i fx de unges uddannelses- og jobvalg, konjunkturer og jobmulighederne iden private sektor, ændret arbejdstilrettelæggelse, fastholdelse af medarbejdere, og til-gang af udenlandsk arbejdskraft mv.Muligheden for fortsatte rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor i de kommen-de år afspejler især to forhold. For det første, at der bliver flere ældre og dermed øgettræk på sundhedsydelser og ældrepleje. For det andet, at relativt mange ældre medar-bejdere i det offentlige vil gå på efterløn og pension, og det kan blive svært at få noknye medarbejdere, blandt andet fordi antallet af erhvervsaktive danskere ikke stiger.For at vurdere det samlede rekrutteringsbehov frem til 2015 foretages mekaniske frem-skrivninger af tilgangen til og afgangen fra offentlig beskæftigelse, hvis de offentligtansatte trækker sig tilbage som i dag, og der ikke er flere – eller færre – unge end i dag,der vælger at arbejde i de pågældende fag.Rekrutteringsudfordringerne er senest fremskrevet i forbindelse med regeringens”Handlingsplanfor at frigøre ressourcer til borgernær service”i 2008. Frem til 2015tyder fremskrivningen umiddelbart på, at udbuddet af sygeplejersker vil være omtrentkonstant, mens udbuddet af uddannet plejepersonale (sosu-assistenter og -medhjælperemv.) vokser med ca. � pct. om året. I begge tilfælde vokser udbuddet mindre end den

ændring i efterspørgslen på ca. � pct. om året, som er betinget af demografien, herun-der at der bliver flere ældre. Derimod vil stigningen i udbuddet af læger i de mekaniskefremskrivninger ikke være for lille til at imødekomme den demografisk betingede efter-spørgselsændring.Den opgjorte forskel mellem ændringen i udbuddet af medarbejdere (ved uændredetilgangs- og afgangsmønstre mv.) og ændringen i efterspørgslen (som følge af demogra-fien) svarer i gennemsnit til 400 sygeplejersker pr. år og 350 plejere pr. år,jf. tabel 11.Tabellen viser endvidere eksempler på forskellige mulige bidrag til at imødegå udfor-dringen for de to faggrupper.Hvis rekrutteringsudfordringen alene skal imødekommes ved nyansættelser, må dertages højde for, at en del af nyansatte vil forlade offentlig beskæftigelse igen, og derskal derfor fx årligt rekrutteres i omegnen af 450 sygeplejersker ekstra, for at imødegåudfordringen på 400 om året, jf. tabel 1.Tabel 1.1Krav til årlig merrekruttering, hvis nyrekruttering alene skal løse udfordringen, samt ek-sempler på bidrag til at imødegå udfordringen

Personer

i gnst. per

år, idet

Udfor-

dringen

(gnst. pr.

år)

nogle

igen for-

lader

sektoren

Pct.vis stig-

1 time mere

ning i den 20 pct. lave- om ugen på 1 år senere

årlige nyre- re sygefra- kerneopga- tilbagetræk-

kruttering

vær

ver

ning

Udfordringen kan også imødekommes på andre områder, og vil fx helt forsvinde hvisden gennemsnitlige arbejdstid – navnlig den arbejdstid, der anvendes på sygeplejer-skernes kerneopgaver – hæves med i gennemsnit 2 timer om ugen. I dag er den gen-nemsnitlige arbejdstid for sygeplejersker ca. 32 timer om ugen,jf. Handlingsplan for atfrigøre ressourcer til borgernær service, 2008.For sygeplejersker (hhv. plejere) vil fxen nedbringelse af sygefraværet med 20 pct. svare til 15 pct. af udfordringen (hhv. 50pct.). Hvis der anvendes 1 time mere om ugen på kerneopgaver vil det svare til 50 pct.af den opgjorte udfordring (hhv. 60 pct.). Hvis tilbagetrækningen er 1 år senere vil detsvare til 33 pct. af udfordringen (hhv. 45 pct.).”En given årlig ubalance kan akkumuleres til nærmest vilkårligt store tal, når man regner tilstrækkeligtlangt frem i tid og fastholder antagelsen om, at tilgangs- og afgangsfrekvenserne vedbliver at være uændre-de. Derfor er rekrutteringsudfordringen her opgjort ud fra forskellene mellem den årlige vækst i udbud ogefterspørgsel efter medarbejdergrupperne i fremskrivningen. Der ses kun på ændringer i forhold til ud-gangsåret, og ubalancer i udgangsåret er dermed ikke indeholdt i opgørelsen.1

Jeg kan henholde mig til Finansministeriets oplysninger og kan dertil tilføje, at under-visningsministeren og jeg på hver vores område – som det også blev fremført ved om-talte samråd 5. maj 2009 – har igangsat en række konkrete initiativer med henblik på atøge rekruttering og fastholdelse af blandt andre sygeplejersker i sundhedsvæsenet. Jegkan gentagelsesvist nævne f.eks. rekrutteringskampagnen for hhv. sygeplejerske-, bioa-nalytiker- og radiografuddannelsen, der har som mål at øge søgningen til de tre uddan-nelser. Desuden er der gennemført en revision af sygeplejerskeuddannelsen i 2008, somskal sikre en bedre kobling mellem teori og praktik samt styrke de naturvidenskabeligeog sundhedsvidenskabelige dele af uddannelsen. Samtidig skal revisionen øge rekrutte-ringen til og gennemførselsprocenten på uddannelsen.Som led i kvalitetsreformen er det aftalt, at sygeplejersker, der arbejder på deltid, skalhave mulighed for at arbejde flere timer, ligesom ældre medarbejdere skal have mulig-hed for mere fleksible arbejdsvilkår for at sikre fastholdelse. Aftalen er fulgt op medkonkrete overenskomstaftaler om seniorordninger og deltidsansattes ret til at arbejdeflere timer eller fuldtid. Desuden er afsat i alt 3 mia. kr. til arbejdskraftbesparende tek-nologi.Det er min forventning, at disse tiltag i samspil med regeringens initiativer i andet regi,f.eks. nedbringelse af sygefravær og kampagner for at fastholde seniorer på arbejds-markedet i regi af Beskæftigelsesministeriet, vil bidrage til et mindre dystert fremtids-scenarie, end skitseret i såvel Dansk Sygeplejeråds som Finansministeriets fremskriv-ninger.En undersøgelse fra PKA Pension af tilbagetrækningsmønsteret hos deres medlemmerunderbygger denne forventning, idet den viser, at væsentligfærresygeplejersker, bioa-nalytikere, jordemødre samt fysio- og ergoterapeuter i dag vælger at gå på pension end i2005, selvomflerehar muligheden.