Folketingets Uddannelsesudvalg har den 6. maj 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 283(Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 283:

’Hvad forventes effekterne at være af opgaveglidning/opgaveflytning?’

Svar:

I en tid med mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet er det afgørende, at de medar-bejderressourcer, vi har til rådighed, anvendes bedst muligt.Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling. Teknologiske og medicinske landvindingerændrer løbende opgaverne inden for de enkelte lægefaglige specialer. Grænserne for,hvadman kan gøre, og metoderne til,hvordanman kan gøre det, er således ikke stati-ske, men derimod i hastende og kontinuerlig forandring. Det fordrer en dynamisk ogfleksibel opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet.En mere fleksibel opgavevaretagelse forventes at bidrage til en mere hensigtsmæssig ogeffektiv arbejdstilrettelæggelse i sundhedsvæsenet, hvor medarbejdernes kompetenceranvendes bedst muligt til gavn for patienterne. Det er desuden forventningen, at fleksi-bel opgavevaretagelse kan udløse bedre arbejdsforhold samt mere udfordrende og at-traktive arbejdspladser, hvis medarbejderne oplever, at deres kompetencer anvendesoptimalt, og at de inddrages i en løbende forbedring af opgaveløsningen.Uanset om man taler om opgaveglidning, opgaveflytning eller fleksibel opgavevareta-gelse, ligger det i betegnelserne, at der ikke er tale om tiltag, der reducerer den samledeopgavemængde, som det f.eks. er tilfældet med arbejdskraftbesparende teknologi ellerafbureaukratiserende tiltag. Derimod giver fleksibel opgavevaretagelse mulighed for, atman på den enkelte afdeling, på det enkelte sygehus eller den enkelte region kan løseopgaverne til gavn for patienterne ud fra de rammevilkår, som gør sig gældende netopdér.