Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 25 (Alm. del):                                                                           18-11-2008
I brev af 6.
november har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 25:
"I forlængelse af Deloitterapporterne af juli 2007 og december 2007 om
administrative fællesskaber, bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
På side 92 fremgår det af kommissoriet, at samlingen af de amtslige opgaver i staten indebærer et ekstraordinært effektiviseringspotentiale, og at
institutionerne skal underlægges et generelt effektiviseringskrav på i alt 15 pct. over en 3-årig periode. Af samme kommissorium fremgår det på side 93 øverst, at udlicitering og fusioner kan anvendes til at opnå mere effektiv opgavevaretagelse.
Deloittes analyser anviser (decemberrapporten side 82, tabel 7) et samlet
besparelsespotentiale på 312 mio. kr., hvoraf 48,5 pct. adresseres til
erhvervsskolerne, mens de sidste 51,5 pct. adresseres til de tidligere amtslige institutioner. Mener ministeren, at de tidligere amtslige
uddannelsesinstitutioners overgang til statsligt selveje kan sammenlignes med erhvervsskolereformen i 1991 og i bekræftende fald vil det så ikke betyde, at de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioners overgang til statsligt selveje medfører, at erhvervsskolerne med det nye forslag om administrative fællesskaber tvinges til endnu en gang at effektivisere
driften?"
Svar:
Erhvervsskolereformen blev gennemført med henblik på at give skolerne mulighed for bl.a. at overtage ansvaret for egen økonomi og frihed til som selvejende institutioner at udvikle institutionsstrukturen, hvilket blandt andet er sket gennem de mange efterfølgende fusioner, som er gennemført på lokalt initiativ. De tidligere amtslige institutioners overgang til statsligt selveje er derimod som bekendt gennemført som et led i den omfattende strukturreform, hvor staten overtog ansvaret for de uddannelser, som tidligere lå under amterne, og det blev i den forbindelse besluttet, at gymnasierne mv. blev selvejende ligesom de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Vilkårene for overgangen til selvejeformen er således forskellige, og der er ikke direkte sammenlignelighed.
Det centrale i denne sammenhæng er dog, at der uanset den institutionelle udvikling er peget på effektiviseringsmuligheder på det administrative område.
Derfor er det helt korrekt, at der med initiativet om etablering af administrative fællesskaber lægges op til, at erhvervsskolerne effektiviserer deres drift gennem en mere effektiv administrativ opgavevaretagelse. Når det kan konstateres, at nogle erhvervsskoler bruger flere ressourcer på de administrative opgaver end andre, mener jeg kun, der er rimeligt at tilpasse bevillingsniveauet til den gennemsnitlige effektivitet.
Dertil kommer, at de administrative fællesskaber blandt andet kan bidrage til en øget professionalisering af opgavevaretagelsen, som både kommer institutionerne og medarbejderne til gavn.