UDU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/10-08 fra Efterskoleforeningen, vedr. efterskolernes bidrag til, at flest mulige unge gennemfører en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Svar:Det er vigtigt, at alle skoleformer bidrager til målsætningen om, at 95 pct.af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, og det glæ-der mig, at også efterskolerne fokuserer på at bryde den negative socialearv.Efterskoleforeningen konkluderer på grundlag af sin undersøgelse, ” atunge, der har gået på efterskole, generelt er bedre rustet til at modarbejdenegativ social arv, og at især efterskolernes 10. klasse-tilbud bidrager til,at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.”Det fremgår dog også af undersøgelsen, at denne positive effekt ikkeopnås for efterskolens elever i 9.klasse. Således fremføres det i ’Pixi-udgave af rapporten’, at undersøgelsen endvidere viser, ”at der er storforskel på effekten i forhold til afgangselever fra 9. og 10. klasse, og atefterskolernes 9. klasse-afgangselever ikke klarer sig så godt som folke-skolens.”Jeg har ladet UNI*C vurdere undersøgelsen.I datagrundlaget er kun de elever, der har afsluttet et helt efterskoleop-hold, medregnet, og eleverne fra specialundervisningsefterskolerne erikke medtaget i undersøgelsen. Disse elevgrupper indgår derimod i detsamlede datagrundlag, som der sammenlignes med. Det er ikke muligt atvurdere, hvilken betydning disse forhold har haft på undersøgelsens re-sultater.

2Det kan konkluderes, at undersøgelsens resultat ikke er så entydigt, somEfterskoleforeningen fremlægger det. Efterskoleopholdet ser ikke ud tilat have indflydelse på elevernes karakterniveau. Et efterskoleophold serud til at påvirke den negative sociale arv på en positiv måde for så vidtangår 10. klasse, mens det samme ikke er tilfældet for elever fra 9. klasse.På grundlag af undersøgelsen foreslår Efterskoleforeningen:1. Forbedring af elevstøtten til lavindkomstfamilier.2. Tilskudsmæssig ligestilling mellem undervisningspligtige og ikkeundervisningspligtige.3. Øremærkede kvalitetsudviklingsmidler til de efterskoler, deriværksætter særlige tiltag for svage unge.Ministeriet har ikke opdaterede data, der kan beskrive, om indkomstfor-delingen blandt efterskoleforældrene svarer til indkomstfordelingen isamfundet som helhed. Elevstøtten justeres løbende, og ordningen blevsenest revideret i samarbejde med Efterskoleforeningen til skoleåret2005/06. Ministeriet vil fortsat følge udviklingen.Elevstøtteordningen for indeværende skoleår medfører, at billigste efter-skoleophold for forældre på laveste indkomstniveau (under 290.000kr./pr år) koster ca. 21.000 for et 41 ugers ophold. Et efterskoleopholdpå en af de dyreste efterskoler vil tilsvarende koste næsten det dobbeltefor samme familie. Meget tyder således på, at efterskolernes egen prispo-litik er en væsentlig faktor for størrelsen af forældrenes egenbetaling.Differentieringen mellem taksterne til elever, der ikke har afsluttetgrundskolen og elever i 10. klasse, har bl.a. haft til hensigt at styrke efter-skolernes indsats for efterskoleelever på 8. og 9. klassetrin. Undersøgel-sen giver ikke anledning til at opgive en differentiering af taksametrene.Efterskoleforeningen administrerer allerede i dag midler til lærernes ef-ter- og videreuddannelse og til forsøgs- og udviklingsarbejder. Ministerietdeltager gerne i en dialog med foreningen om, hvorledes disse midler kanmålrettes en indsats for udsatte unge.