Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 22 (Alm. Del):

I brev af 5. november 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 22:

" Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til dagsordenen for rådsmødet (Uddannelse, ungdom og kultur) den 20.-21. november 2008."

 

Svar:

Rådsmødet har følgende dagsorden for henholdsvis ungdomsdelen (pkt. 1-3) og uddannelsesdelen (pkt. 4-8).

 

1. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets resolution om unges sundhed og trivsel
2. Forslag til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa.
3. Debat om visse aspekter af problemstillingerne inden for ungdomsområdet.
4. Forslag til rådsresolution om en europæisk strategi for flersproglighed.
5. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om de fremtidige prioriteter inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD).
6. Forslag til rådsresolution om bedre integration af livslang vejledning i strategierne for livslang læring.
7. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om forberedelse af unge til det 21. århundrede: en dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet.
8. Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådets konklusioner om unges mobilitet.

 

Punkt 1 er et forslag til en resolution om unges sundhed og trivsel. Det franske formandskab ønsker her at sætte fokus på en fælleseuropæisk indsats på dette område. Også den danske regering betragter dette som et vigtigt indsatsområde. Velfærd handler også om unge – og om deres sundhed og trivsel. Vi skal selvfølgelig passe på ikke at problematisere området unødigt og fremstille det, som om unge generelt er usunde og ikke trives. Men det betyder ikke, at vi ikke samtidig kan og bør se en række faresignaler her. Det handler først og fremmest om problemer i forhold til unges brug af alkohol, spiseforstyrrelser og manglende fysisk aktivitet.

Det gælder især om at forebygge problemernes opståen i god tid. Både sundhedsministeren og jeg er enige om, at det er vigtigt at engagere alle gode kræfter i et fælles arbejde med, at de unge kommer i form på alle områder. Det gælder både de unge selv, deres forældre og øvrige familie, skoler og uddannelsesinstitutioner samt på arbejdspladsen. Talrige kampagner har også drejet sig om at styrke ikke mindst den forbyggende indsats. På tværs af forbud og aldersgrænser handler det til syvende og sidst om de unges egen dømmekraft – og vores støtten op og tillid til den. Den tillid tror jeg godt, vi kan have.

Vi kan derfor fra dansk side støtte formandskabets forslag til resolution.

Pkt. 2 er et forslag til en henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa. Når EU tager dette emne op, er det for at forbedre mulighederne for, at unge i en periode kan arbejde frivilligt i en anden medlemsstat i en kortere periode. Det frivillige arbejde spiller en stor rolle i Danmark, ikke mindst for de unge – og for samfundet i det hele taget, som jo nyder gavn af indsatsen. Herhjemme er unges volontørophold sjældent på fuld tid, men ofte én til to gange om ugen og af et par timers varighed pr. gang. Og ulønnet, men med ”lommepenge-dækning.”

Det er derfor umiddelbart svært at vurdere, hvor stor betydning henstillingen vil få i Danmark. Men det er nok en god idé at give mulighed også for mere strukturerede volontørjobs med bedre fastlagte arbejdsbetingelser. Det er dog ikke tanken at etablere et ”parallelt” arbejdsmarked af unge frivillige. Det har vi også fra dansk side advaret imod. Og det tager forslaget også afstand fra. Samtidig kan vi støtte idéen med at prøve at få de forskellige landes nationale volontør-systemer til at spille bedre sammen – men med respekt af hinanden forskelligheder, både organisatorisk og finansieringsmæssigt.

Vi kan derfor støtte henstillingen, som den foreligger.

Pkt. 3 er en udveksling af synspunkter om visse aspekter af problemstillingerne inden for ungdomsområdet. - Det franske formandskab har her inviteret til debat om tre emner:

1. Unges mobilitet i Unionen. – Hvordan kan Rådets kommende henstilling om unge volontørers mobilitet sikres fuld implementering i medlemslandene? Hvordan kan unges frivillige arbejde bedst få en positiv virkning for deres integration på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt? Hvilke partnerskaber bør udvikles for bedst at sikre disse mål?
2. Rammerne for det fremtidige samarbejde på ungdomsområdet. – Hvordan sikrer vi en fortsat struktureret dialog med de unge og deres organisationer om en fornyelse af rammerne efter 2009?
3. Den Europæiske Ungdomspagt. – Hvordan sikrer vi inden for rammerne af Lissabon-strategien, at pagtens målsætninger om at øge beskæftigelsesmulighederne for de unge kan forenes med deres øgede adgang til fritidsaktiviteter og udnyttelse af deres kreative evner?

 

Vi vil bidrage til diskussionen og ser frem til at høre om de andre landes erfaringer.

 

Pkt. 4 er en resolution om flersproglighed. Det er godt, at også EU interesserer sig for at fremme sprogindlæringen på mere end modersmålet. Den sproglige forskellighed i fællesskabet med både store og små sprog bør stå stærkt. Den er en vigtig faktor også rent konkurrencemæssigt og beskæftigelsesmæssigt. Og den styrker i høj grad den interkulturelle dialog og sociale samhørighed. Jeg er derfor glad for, at Rådet og Parlamentet nu er blevet enige på dette punkt. Det er i høj grad med til at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af at lære fremmedsprog for befolkningerne i EU’s medlemslande – både i de store og i de små.

 

Vi kan støtte resolutionen, som den foreligger.

 

Under punkt 5 skal der vedtages et sæt konklusioner om de fremtidige prioriteter inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelserne (EUD). Formålet er at videreføre arbejdet med den såkaldte Københavner-proces om et generelt europæisk samarbejde inden for dette uddannelsesområde. Det gøres ved at tage en række nye værktøjer i brug som fx et europæisk meritoverførselssystem – ECVET – og ved at styrke uddannelsernes kvalitet og forbindelsen til arbejdsmarkedet betydeligt. Jeg behøver vist ikke at sige, at det er noget, som regeringen går stærkt ind for. Jo mere samarbejde på dette område, jo bedre. Københavner-processen har haft stor betydning for dette tværnationale samarbejde om erhvervsuddannelserne i Europa – og det skal den blive ved med. Det er også på dagsordenen ved et uformelt ministermøde i Bordeaux sidst i denne måned.

Vi kan således støtte konklusionerne.

Punkt 6 handler om bedre integration af livslang vejledning i de nationale strategier for livslang læring. Emnet har tidligere været oppe i form af en resolution i 2004. Formandskabet ønsker nu vedtaget et sæt konklusioner for at fremme processen. Der peges specielt på følgende fire indsatsområder:

·        Større vægt pÃ¥ evnen til selv at orientere sig gennem hele livet.

·        Lettelse af adgangen til vejledningstjenester for alle borgere

·        Bedre kvalitetssikring af vejledningsindsatserne

·        Bedre koordinering pÃ¥ alle niveauer.

     Vi kan støtte resolutionen.

·        Under punkt 7 foreslÃ¥r formandskabet vedtaget en resolution om et styrket samarbejde inden for skoleomrÃ¥det. Det er den sidste i en række vedtagelser pÃ¥ dette uddannelsesomrÃ¥de i de senere Ã¥r. De har sigtet mod at forbedre skoleuddannelserne i medlemslandene med fokus pÃ¥ elevernes tilegnelse af nøglekompetencer, styrkelse af lærerfaget og sikring af en høj kvalitet i uddannelsernes indhold – alt sammen med respekt af samarbejdsformen inden for den Ã¥bne koordinationsmetode, dvs. med fuld respekt af landenes nationale kompetence pÃ¥ omrÃ¥det.

Regeringen går stærkt ind for dette samarbejde. Skal vi nå de mål, vi har sat os i regeringsgrundlaget, er det pinedød nødvendigt, at vi lærer af hinandens eksempler og erfaringer – både de gode og de dårlige. Dialogen mellem beslutningstagerne på skoleområdet er derfor en vigtig brik i at fremme kreativitet og fornyelse indefra. Her kan resolutionen bidrage til indbyrdes at skærpe landenes opmærksomhed på områder, hvor vi måske er ved at sakke bagud i indsatsen.

Vi kan også støtte denne resolution.

·        Punkt 8 er igen et sæt rÃ¥dskonklusioner, denne gang om at fremme mobiliteten blandt unge i Europa. Det har vi ogsÃ¥ drøftet før – og støttet. Og det vil vi ogsÃ¥ gøre her. Mobilitet er vigtig, bÃ¥de for de unge selv og for samfundet og dets konkurrenceevne som helhed. Jo flere strenge, vi har at spille pÃ¥ i dette instrument, jo større er mulighederne for at fÃ¥ unge til at flytte sig over grænserne.

Vi har her sat os nogle ambitiøse mål i relation til Lissabon-processen og nationalt. Dem skal vi gerne kunne nå. Vi er klar over, at der her hjemme er sket et fald i de unges udgående mobilitet generelt over nogle år – desværre. Derfor må alle gode kræfter sættes ind på at få danske unge ud og læse i udlandet. Konklusionerne lægger op til en øget indsats, ikke mindst ved at opfordre til øget brug af EU’s mobilitetsprogrammer. Det gælder først og fremmest programmet for livslang læring. Det vil jeg gerne give regeringens støtte til.   

Vi kan støtte konklusionerne.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder