Baggrundsnotat om ressourceregnskaberRessourceregnskaberne er baseret på en model for årlige afrapporteringom prioriteringer, kvalitet og resultater for de regulerede uddannelsesin-stitutionernes, dvs. erhvervsskoler, almene gymnasier, VUC’er, erhvervs-akademier og professionshøjskoler. Modellen indeholder i alt 20 indika-torer, hvoraf de fleste kan brydes ned på de uddannelser, som uddannel-sesinstitutionen udbyder. De tyve indikatorer fremgår af figur 1 neden-for.Hertil kommer en række outcome- og input-indikatorer, som Undervis-ningsministeriet leverer sektorvist til ressourceregnskaberne, som har tilhensigt at belyse forhold, som ikke umiddelbart kan gøres op af uddan-nelsesinstitutionen. Dette omfatter fx overgange til videre uddannelse ogarbejdsmarked samt forældrenes socioøkonomiske baggrund.De tyve indikatorer tilbyder samlet set et helhedsbillede af uddannelses-institutionens virksomhed, som er balanceret i forhold til de overordnedeuddannelsespolitiske målsætninger, som indikatorerne er grupperet un-der, dvs. Høj kvalitet i uddannelserne, Uddannelse til flere, Udviklings-orienterede uddannelsesinstitutioner og Effektiv institutionsdrift. Indika-torerne og deres definitioner er udviklet i tæt samarbejde med uddannel-sesinstitutionernes lederforeninger og vurderes alle at være styringsrele-vante såvel for institutionens ledelse og bestyrelse, som for Undervis-ningsministeriet og Folketinget.BaggrundBaggrunden for udviklingen af ressourceregnskabet var en konstatering iStyringsanalysen af, at Undervisningsministeriets informationsgrundlagrummer risici for manglende eller utilstrækkelig information eller infor-mation af begrænset relevans, primært fordi en række rapporteringskravløbende er defineret ud fra konkrete styringsmæssige behov og ikke udfra en samlet vurdering af og principiel stillingtagen til informationsbe-hovet. Der er samtidig mange forskellige kilder til information, og dentilgængelige information anvendes ofte usystematisk til afgrænsede for-mål. Som følge heraf bliver billedet af institutionernes ressourcemæssigeprioriteringer og resultater ofte fragmenteret.

2Formålet med implementeringen af ressourceregnskabet er således pri-mært at styrke informationsgrundlaget for styring af uddannelsernes kva-litet både centralt og decentralt på institutionerne. Ressourceregnskaber-ne skal sikre øget åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes in-terne økonomiske prioriteringer, kvalitet og resultater, samt muliggøresammenligninger af resultater på tværs af uddannelsesinstitutionerne.Ressourceregnskaberne skal desuden styrke mulighederne for, at de for-skellige aktører i styringssystemet kan udfylde deres respektive roller vedbl.a. at udgøre et beslutningsgrundlag for politiske prioriteringer, dannegrundlag for det centrale tilsyn med institutionernes kvalitet, styrke ledel-sesinformationen på institutionerne som forudsætning for professionelog ansvarlig ledelse og give øget mulighed for aktiv inddragelse af inte-ressenter, herunder brugere og aftagere af institutionernes ydelser.Mere præcise og relevante rapporteringskrav i kombination med bedredokumentation af institutionernes resultater i ressourceregnskaberne vilendvidere kunne medvirke til, at institutionerne inden for rammerne aftaxametersystemet og selvejet arbejder mere systematisk med og realise-rer resultater inden for de politisk prioriterede indsatsområder. På denmåde vil behovet for supplerende styringsværktøjer i form af f.eks. øre-mærkede tilskud kunne begrænses, og styringen dermed forenkles.Ressourceregnskaber skal udgøre en fælles kilde til information af ikkefinansiel karakter. Institutionerne vil parallelt med ressourceregnskabernefortsat skulle udarbejde egentlige finansielle årsregnskaber som grundlagfor vurdering af deres økonomiske stilling. Som hovedregel bør alle rap-porteringskrav kunne rummes i disse to rapporteringsformer, og der børkun undtagelsesvis stilles krav om supplerende indberetninger ud fraandre, konkrete behov.Status for projektetRessourceregnskabsmodellen afprøves i 2008 og starten af 2009 af i alt20 uddannelsesinstitutioner, heraf 5 erhvervsskoler, 5 gymnasier, 3 SO-SU-skoler, 3 VUC’er, 1 landbrugsskole, 2 AMU-centre og 1 professions-højskole. Resultatet af denne prøveregnskabsaflæggelse, som havde dead-line den 15. september, bruges til justering af definitioner i manualen forudarbejdelsen af ressourceregnskabet. En revideret manual skal forelæg-ges projektets styregruppe, som er sammensat af lederforeninger og Un-dervisningsministeriets ledelse.På baggrund af den reviderede manual, øvrige resultater fra pilottesten i2008 og en forundersøgelse af omkostningerne ved it-udvikling til res-sourceregnskabet, tages stilling til implementeringen af ressourceregn-skabet på alle institutioner på de lov-regulerede områder i 2009 i en heleller delvis version.Sideløbende arbejder Undervisningsministeriet med konceptudviklingomkring sektorressourceregnskaber, som skal opsamle informationerne iuddannelsesinstitutionernes ressourceregnskaber sektorvist, ligesom der

Målsætning: Høj faglig kvalitet

1. EksamensresultaterXX X2. BrugertilfredshedXX X3. Elev/lærerratioXX X4. Fordeling af lærernes arbejdstidXX X5. Lærernes kompetencerXX X

Målsætning: Uddannelse til flere

6. Tilgang/optagXXX7. Fuldførelses-, omvalgs og af-XXXbrudsfrekvens8. PraktikX9. Opsøgende arbejde i forhold tilXvirksomheder10. Særlige indsatser for øget gen-XXXnemførsel11. Elevers deltagelse og fravær (*)XXX

Målsætning: Udviklingsorienterede institutioner

12. Kompetenceudvikling13. Internationale opholdXXX14. Udviklingsprojekter og eksternesamarbejder

Målsætning: Effektiv institutionsdrift

15. UddannelsesomkostningerXXX(produktivitet)16. Finansielle nøgletal17. Fordeling af omkostninger18. Medarbejdertrivsel19. Personaleomsætning20. Sygefravær

Indikatorer

Målsætning: Høj faglig kvalitet

Målsætning: Uddannelse til flere

Målsætning: Udviklingsorienterede institutioner

Målsætning: Effektiv institutionsdrift

Antal indikatorer i alt

11

13

11

7

11 11 11

9

11

9

8

8

3

2