Notat om datasikkerhed

Processen i forhold til ansøgning i optagelse.dk

Skolen opretter elever med stamoplysninger og indlæser karakterer.

 

Eleven udarbejder sammen med vejleder en uddannelsesplan og en ansøgning.

 

Vejleder har behandlet hver uddannelsesplan, skriver bemærkninger til ansøgningen og underskriver med digital signatur.

 

Forældre og elev underskriver ansøgningen i en papirversion, men kan også signere digitalt., og udskrive en kopi af ansøgningen. Udskriften af ansøgningen indeholder også en kvittering for at ansøgningen er afleveret til systemet.

 

Skolen kontrollerer, at alle oplysninger er til stede og korrekte og skal digitalt signere den samlede ansøgning.

 

Datatab

Data for den enkelte ansøgning gemmes i systemet for hvert arbejdstrin/skærmbillede evt. under anvendelse af en Gem/Udfør knap på nogle af skærmbillederne. F.eks. vil et uddannelsesvalg gemmes, når eleven vælger Tilføj uddannelsesvalg.

Alle ansøgninger i systemet gemmes i Oracle databaser. Databaserne er sat i et cluster ved hjælp af Oracles produkt DataGuard, som kontinuerligt spejler data over på en dublet/replikant. Der anvendes forskellige disksystemer for de kritiske Oracle filer på den aktive database og data-spejlet.

Endvidere er systemet sikret mod et eventuelt nedbrud, idet systemet kan genskabes til seneste committed transaktion på data-spejlet.

Spejling anvender såkaldt asynkron replikering, hvorfor der er en forsinkelse på ca. 10-15 sek.. Den maksimale tabsrisiko under dette system er således, at ansøgninger udfærdiget 10-15 sek. før nedbrudsøjeblikket kan gå tabt, såfremt disksystemet bryder sammen. Som følge af flowet og signeringer undervejs vil det maksimalt være en operation, der går tabt og ikke ansøgningen som helhed.

Almindelige procedurer for backup sikrer dagligt en fuld backup af systemet, som vil kunne anvendes i forbindelse med undersøgelser, om en ansøgning faktisk er sendt og hvordan den ser ud.

Der er etableret procedurer for restore fra replikant, og disse procedurer er afprøvet på testdata. Restore på et dertil indrettet testsystem fra fuld backup testes løbende.