Folketingets Uddannelsesudvalg
Christiansborg
Svar på spørgsmål 164 (Alm. del):                                                                         20-03-2009
I brev af 25. februar 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (UFG):
Spørgsmål 164:
"Vil ministeren i fortsættelse af 1. behandling af B 76 (Kulturel integration i folkeskolen) redegøre for, hvilke konsekvenser et forbud i folkeskolen mod fadervor og andre bønner vil få, herunder i forhold til mulighederne for at synge salmer i folkeskolen?"
Svar:
Et forbud mod fadervor og andre bønner i folkeskolen ville formentlig teknisk kunne gennemføres, uden at man som konsekvens heraf skal forbyde salmesang, men det ville i givet fald være vanskeligt at begrunde, at bønner og andre aktiviteter med religiøs baggrund, herunder salmesang, skulle være tilladt.
Det er min vurdering, at det forhold, at en sådan begrundelse ville være vanskelig, vil indebære en betydelig risiko for, at muligheden for at synge salmer ville forsvinde. Det ville indebære et stort og alvorligt kulturtab, hvis denne mulighed forsvandt.