Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

   

 

Svar på spørgsmål 163 (alm. del):                                                                           05-03-2009

I brev af 24. februar 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål, som hermed besvares. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

 

Spørgsmål 163:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der er givet afslag til at oprette en

flymekanikeruddannelse i Sønderborg, når det kunne afhjælpe problemerne med rekruttering i Jylland.

 

Svar:

Erhvervsskolen EUC Syd har modtaget afslag på en ansøgning om godkendelse til at udbyde flymekanikeruddannelsen.

 

Baggrunden herfor er, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for, at luftfartsbranchen i den nærmeste fremtid vil kunne henvise til en væsentlig stigning i behovet og dermed i antallet af praktikpladser til flymekanikeruddannelsen. På den baggrund bør der udvises tilbageholdenhed med at godkende yderligere udbudssteder, da for mange udbudssteder kan medvirke til at vanskeliggøre fastholdelse af kvaliteten i uddannelsen. Luftfartsmyndighederne stiller således meget store internationale kvalitets- og kvalitetssikringskrav, som kræver volumen i uddannelsen på en skole.

 

Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 162.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder