Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

Svar på spørgsmål 125 (Alm. del):                                                                          17-02-2009

I brev af 21. januar 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 125:

"Hvor mange undervisningstimer skønner ministeren, at der fremover skal anvendes for at gennemføre de supplerende test?”

 

Svar:

Der skal i perioden 23. marts til 3. april 2009 gennemføres en supplerende afprøvning af opgaver til testene i dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse. 134 skoler er udvalgt til at deltage i afprøvningen, og ingen af disse skoler deltog i afprøvningen i 2008. Skolerne er udvalgt til at afprøve opgaver på én årgang hver. Hver elev skal afprøve tre opgavesæt, svarende til ca. tre lektioner.

 

Det er endnu ikke afgjort, om der også skal foretages en supplerende afprøvning til de to test i dansk som andetsprog.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder