Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 122 (Alm. del):                                                                         17-02-2009
I brev af 21. januar 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 122:
"Ministeren bedes kommentere vedhæftede e-mail af 20/1-09 fra Søren Nørgaard Meinert, Holbæk, vedrørende testsystemet."
Svar:
Af henvendelse fra Søren Nørgaard Meinert af 20. februar 2009 fremgår, at han i starten af året fik lovning på at have resultaterne fra afprøvningen af opgaver til testene i dansk som andetsprog tilgængelige den 19. januar 2009, men at resultaterne ikke forelå den 20. januar 2009.
Â
Skolestyrelsen har oplyst, at alle skoler, der deltog i afprøvningen af opgaver i november og december 2008, inden afprøvningen blev orienteret om, at resultaterne ville blive gjort tilgængelige i begyndelsen af 2009, og at skolerne ville modtage direkte besked fra Skolestyrelsen, når resultaterne var klar. Resultaterne blev gjort tilgængelige den 21. januar 2009, og samme dag modtog skolerne direkte besked herom fra Skolestyrelsen.
Søren Nørgaard Meinert henviser muligvis til, at UNI-C’s support på den såkaldte Skolekom-konference har oplyst, at resultaterne fra afprøvningen forventedes klar den 19. januar 2009. UNI-C’s support baserede forventningen på oplysninger fra leverandøren af testene.