Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 120 (Alm. del):                                                                         02-03-2009
I brev af 21. januar 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 120:
"Vil ministeren kommentere vedlagte jobtilbud (Job offer for Denmark)?"
Svar:
Jeg går ud fra, at udvalget ønsker mine kommentarer for så vidt angår forholdet mellem de i annoncen angivne vilkår og reglerne om arbejdsmarkedsuddannelser. Jeg kan oplyse, at der ikke er noget i annoncen, der i sig selv vil udelukke, at et ansættelsesforhold indgået i overensstemmelse hermed kan berettige til optagelse på AMU af en person uden fast bopæl i Danmark.
Oplysninger om de faktiske ansættelsesforhold for de omhandlede udlændinge vil sammen med oplysninger om deres deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, herunder om de ydelser, der måtte være blevet udbetalt i den anledning, indgå i Undervisningsministeriets undersøgelser. Jeg henviser herved til mit svar på spørgsmål 116.