Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

Svar på spørgsmål 114 (Alm. del):                                                                          4. februar 2009

 

I brev af 21. januar 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 114:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13/1-09 fra Havdrup dans, jf. UDU alm. del – bilag 142?”

 

Svar:

Tommy Havdrup har tidligere henvendt sig med synspunkter om folkeoplysningslovens konkurrenceforvridning på fritidsmarkedet over for private danseskoler, og den nu foreliggende henvendelse indeholder ikke væsentlige nye oplysninger i forhold til tidligere.

 

For en god ordens skyld kan jeg oplyse følgende om regelgrundlaget i folkeoplysningsloven:

 

Med folkeoplysningsloven fra 2000 blev der som noget nyt indsat en overordnet formålsbestemmelse for hele det frie folkeoplysende område samt formålsbestemmelser for folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.

 

Det blev endvidere besluttet, at al folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven skal være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt for at være tilskudsberettigende og for at kunne få anvist lokaler.

 

Hermed er der sket en generel sikring af, at der kun ydes tilskud til folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven, hvis virksomheden bygger på fællesskab, ligger inden for lovens formålsbestemmelser og etableres af folkeoplysende foreninger.

 

Hvad angår undervisning i dans, fremgår det af folkeoplysningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at der ikke ydes tilskud til undervisning i dans bortset fra folkedans. Kommunalbestyrelsen kan dog, som det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, efter høring af folkeoplysningsudvalget tillade, at der ydes tilskud til undervisning i dans.

 

Har kommunalbestyrelsen ikke nedsat et folkeoplysningsudvalg, udøver kommunalbestyrelsen udvalgets kompetencer.

 

Det fremgår videre af folkeoplysningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, at hvor der kan være mulige konkurrenceforvridende følgevirkninger for private kommercielle virksomheder, skal folkeoplysningsudvalget være særligt opmærksomt på folkeoplysningslovens krav til formål og foreningsdannelse, når den støtteberettigende virksomhed vurderes, herunder når kommunalbestyrelsen fraviger reglen i § 3, stk. 2.

 

Folkeoplysningsudvalget afgør, om en forening opfylder betingelserne for at opnå tilskud efter loven. Det er endvidere folkeoplysningsudvalget, der anviser lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere efter loven og de i medfør heraf fastsatte regler, herunder de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler. Udvalgets beslutninger kan indbringes for kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsens beslutning kan indbringes for tilsynet med kommunerne, der varetages af statsforvaltningen.

 

Jeg kan afslutningsvis oplyse, at regeringen har besluttet at nedsætte et udvalg der skal behandle spørgsmål om folkeoplysningens fremtidige vilkår, og at en af det kommende udvalgs opgaver bliver at vurdere afgrænsningsspørgsmål.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder