Trafikudvalget 2008-09
TRU Alm.del
Offentligt
701676_0001.png
701676_0002.png
Udkast
MINISTEREN
Folketingets TrafikudvalgChristiansborg1240 København K
DatoDok.idJ. nr.
23. juni 2009848039004-u18-oo1072
Frederiksholms Kanal 27 F1220 København KTelefon33 92 33 55
Trafikudvalget har i brev af 27. maj 2009 stillet mig følgende spørgsmål 952(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 952:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. maj 2009 fra Høje-Taastrup Kommune vedr. København-Ringsted projektet, jf. TRU alm. del -bilag 486 samt materialet, som en deputation fra de samme kommunerudleverede under foretræde den 26. maj 2009, jf. TRU alm. del - bilag 493.Herunder bedes ministeren kommenterer de synspunkter, som kommunernehar m.h.t. beregningsgrundlaget for økonomien ved de 2 linieføringer, og deøkonomiske konsekvenser af de forskellige indsigelser, der er kommet ihøringsfasen.”

Svar:

I henvendelsen fra Høje Taastrup og 9 andre kommuner om undersøgelsesar-bejdet for København-Ringsted projektet anføres det, at Trafikstyrelsen ladersig påvirke af den økonomiske ramme i Trafikaftalen af 29. januar 2009. Det erder jo ikke noget mærkeligt i.Da eventuelle ekstra omkostninger til København – Ringsted vil gå ud over rå-derummet til andre trafikprojekter, er det ikke uden konsekvenser at imøde-komme ønsker om forskellige forbedringer på baggrund af indsigelser, som deter gratis at fremføre. Jeg synes det er udmærket, at Trafikstyrelsen med denøkonomiske ramme i Trafikaftalen har fået en rettesnor i forhold til håndterin-gen af indsigelser og forslag til forbedringer.Der skal ikke herske tvivl om, at der lægges stor vægt på at sikre anlægsbudget-tets troværdighed, og det sker bl.a. ved at anvende statens nye budgetterings-principper for store trafikanlæg inklusive indregning af reserver og inddragelseaf ekstern kvalitetskontrol.Lad mig så også rette den misforståelse, at de samfundsøkonomiske analysertrækkes ud af den endelige redegørelse. Som også oplyst i mit svar på udvalgetsspørgsmål 892, så vil de økonomiske resultater fra undersøgelsen af Køben-havn – Ringsted projektet naturligvis blive offentliggjort. Misforståelsen er op-stået ved, at Trafikstyrelsen har haft en tvivl om hvorvidt anlægsoverslaget, og
dermed de økonomiske resultater, rent praktisk kunne nå at komme med i dentrykte miljøredegørelse og alternativt skulle offentliggøres parallelt i en særskiltpjece. Men processen er nu tilrettelagt således, at miljøredegørelsen også vilindeholde en redegørelse for de økonomiske konsekvenser.Høje Taastrup kommune sår i den sammenhæng på ny tvivl om Nybygnings-løsningen favoriseres gennem indtægtsberegningerne. Når Nybygnings-løsningen skaber så store indtægtsstigninger i forhold til 5. sporsløsningen, erdet primært fordi de nye rejserelationer og hurtigere forbindelser med en nybane skaber flest nye passagerer, mens man med 5. sporsløsningen primærtopnår en trafikbetjening mellem København og Roskilde, som faktisk alleredeer godt trafikbetjent.Jeg føler ikke nogen stor trang til at gå ind i de mere konkrete bemærkninger,som er vedlagt henvendelsen.Der er dog ikke noget mærkeligt i, at der er fremkommet langt flere indsigelsermod nybygningsløsningen end 5. sporet, da anlægget i sagens natur er et nytelement i landskabet og fylder langt mere. Desuden lægger metoden kun op tilat indhøster indsigelser overfor mulige ulemper, men ikke tilkendegivelser omde positive afledte effekter, såsom den reduktion af den samlede støjbelastningfra togtrafikken, som nybygningsløsningen medfører. I analysen ses også bortfra, at man ved valg af 5. sporsløsningen inden for en kortere årrække får behovfor at gå videre med at udbygge banekapaciteten med et ekstra 6. spor, samt toekstra spor mellem Roskilde og Ringsted, med mærkbare konsekvenser foromgivelserne til følge. Endelig kan det mindre antal indsigelser mod 5. spor joeventuelt også have en vis sammenhæng med, at mange formentlig tvivler på at5. sporet er en realistisk udgang, og derfor ikke engagerer sig i samme grad idette alternativ.Hvad angår løsningernes kapacitet, så synes indvendingen at gå på, at Trafik-styrelsen ikke har regnet på kommunernes forslag, som indebærer, at godsto-gene afvises i myldretiderne, og henvises til at køre om natten samt i 6 dagti-mer. Jeg kan herom kun sige, at det vil være et udmærket bud på at lægge hin-dringer i vejen for udvikling af banegodstrafikken, som et attraktivt alternativtil godstransport på vej over længere afstande. Det er imidlertid ikke en politik,som jeg går ind for.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Lars Barfoed