|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            25. november 2008 Dok.id       756711 J. nr.          004-U18-729  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 4. november 2008 stillet mig følgende spørgsmål 92 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Hvor stor en del af Hanstholm Havn ejer staten i dag, hvilke moler ejer staten i Hanstholm og hvor store udgifter har staten årlig i forbindelse med Hanstholm havn?"
Ifølge aftalen om overdragelsen af Hanstholm Havn til kommunal selvstyrehavn den 1. januar 2001 beholdt staten følgende geografisk betingede konstruktioner og ansvaret for deres vedligeholdelse: Ydermole øst og vest, Tværmole øst og vest, Indermole øst og vest, Dækmole foran bassin 3 med undtagelse af indfatning af det tidligere pumpebassin, duc d´alber ved tværmolehoved samt Roshagemolen.
Statens udgifter i Hanstholm Havn består af oprensning og vedligeholdelse af ovennævnte konstruktioner. Udgifter til oprensning har siden 2003 været på 8,6 mio.kr. (PL 2008), hvilket giver en årlig gennemsnitlig udgift på 1,4 mio. kr. inkl. realiserede og disponerede omkostninger pr. 19. november 2008.
Udgifter til vedligeholdelse af konstruktioner har siden overdragelsen været på 23,3 mio.kr. (PL 2008), svarende til en gennemsnitlig årlig udgift på 2,9 mio.kr. inkl. realiserede og disponerede omkostninger pr. 13. november 2008.
Der er desuden i forbindelse med overdragelsen i 2001 udbetalt et engangsbeløb på 13,5 mio.kr. kontant til havnen til fuld og endelig afgørelse af diverse efterslæbsarbejder.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed