Trafikudvalget har i brev af 5. maj 2009 stillet mig følgende spørgsmål 862(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Magnus Heunicke (S).

Spørgsmål nr. 862:

"Ministeren bedes oplyse årsagen til, at IC4-togene stadig kører rundt uden in-ternet og i den forbindelse redegøre for DSB’s politik med at indføre internet itogene. Herunder bedes ministeren kommentere det for spørgeren at se pinag-tige princip om, at man skal betale pr. minut, når det er gratis i diverse busser,lokalbaner og nu også i S-togene samt spørgsmålet om, hvornår de rejsende påde store, vigtige pendlerstrækninger, hvor toget gerne skulle være et attraktivtalternativ, også kan få glæde af internet i togene"

Svar:

DSB har netop indgået forlig om leveringen af IC4 tog, og der er udarbejdet ettillæg til kontrakten med AnsaldoBreda om leveringen af IC4 tog. Der er nuenighed om, at AnsaldoBreda leverer IC4 tog til DSB i den typegodkendte kon-figuration med nogle supplerende løsninger. DSB ser internet i fjerntrafikkensom et naturligt produkttilbud, og DSB forventer derfor også efterhånden atkunne tilbyde internet i IC4.For så vidt angår internet i DSB's tog på fjern- og regionaltogsstrækningernehar DSB oplyst, at DSB's kontrakt med TDC indebærer, at DSB frit vil kunneudvide internetservicen til alle DSB's togtyper og alle fjern- og regionaltogs-strækninger i Danmark, som DSB kører på.Ud over strækningen København H- Århus H er der således tale om mulighedfor udnyttelse af optioner, som DSB vil vurdere sammen med TDC. I den for-bindelse vil der blandt andet blive taget hensyn til løbende kommercielle vur-deringer af de respektive strækninger, togtyper og forretningsmodeller medhenblik på yderligere udrulning af internet i tog, herunder også eventuel ma-steudbygning, som skal sikre en stabil internetkvalitet.For så vidt angår S-togene vil DSB i samarbejde med Gratis Danmark til efter-året 2009 levere reklamefinansieret internet i S-togene.

Internetløsning for S-togene hviler som udgangspunkt på den eksisterende ma-stedækning i hovedstadsområdet. Det vurderes i den sammenhæng, at S-tog,med 90 mio. passagerer om året indenfor et geografisk begrænset område, harbedre mulighed for at gennemføre en reklamefinansieret forretningsmodel iforhold til fjern- og regionaltog.Begrundelsen herfor er, at der blandt andet via det høje passagertal på S-tog ermulighed for flere eksponeringer af reklamerne når S-tog's kunder bruger in-ternettet under deres transport, end på Fjern- og Regionaltog. Der er herudoverfor S-tog ikke samme omkostninger til etablering af nettet, som for Fjern- ogRegionaltog, idet der på Fjern- og Regionaltogsstrækningerne er behov for ma-steudbygning og dermed investeringer, for at kunne tilbyde kunderne en stabilinternetforbindelse.Med hensyn til min holdning, til at DSB tager betaling for brug af internet påfjernstrækninger, henviser jeg til min forgængers besvarelse af TRU alm. delspørgsmål 708 af 26. juni 2008.Jeg finder det positivt, at der løbende arbejdes på at tilbyde passagerer i denkollektive trafik adgang til internettet.Med venlig hilsen