TRU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra besvarelsen af TRU alm. del - samrådsspm. A om højresvingsulykker, til transportministeren

Jeg vil starte med at sige tak for dettesamråd. Jeg synes, det er en godlejlighed til at redegøre for de mangetiltag, vi har sat i gang mod de tragiskehøjresvingsulykker.Jeg ved jo, at justitsministeren for nyligthar været i samråd omhøjresvingsulykker.

Der er ingen tvivl om, at dette problemstarter og slutter med adfærd. Det eraltafgørende, at lastbilchauffører udviserstor agtpågivenhed i de farligehøjresvingssituationer. Samtidigt pegerHavarikommissionens dybdeanalyse fra2006 også på, at noglehøjresvingsulykker kan undgås, hvis

cyklisterne er ekstra opmærksomme, nårde møder en højresvingende lastbil.Det er jo ikke tilfældigt, atFærdselssikkerhedskommissionenshandlingsplan fra sidste år bærer titlen”Hver ulykke er én for meget –færdselssikkerheden starter med dig”.Mange aktører

Der er behov for en kontinuerlig indsatsfra mange forskellige sider – det gælderbåde Politiet, Justitsministeriet,kommunerne, vognmændene ogselvfølgeligt også Transportministerietog vores styrelser.Det er klart, at vi udover at fokusere påadfærd også gør en hel del for atforhindre disse forfærdelige ulykker.Det vil jeg gerne fortælle om her i dag.

Det ellers glædelige fald ihøjresvingsulykker med lastbiler sommodpart, hvor antallet af dræbtecyklister faldt fra 11 i 2005, til 6 i 2006og senest til 2 i 2007, er nu desværrevendt. I 2008 er der indtil nu indberettet11 dræbte cyklister.Det er ulykkeligt. Først og fremmest fordem, der berøres af ulykkerne, men ogsåfor vores samfund. For godtrafiksikkerhed er et mål, somregeringen lægger stor vægt på.

Derfor arbejder vi på igen at bringeantallet af dræbte og tilskadekomnecyklister ved højresvingsulykker ned.Transportministeriet har i samarbejdemed blandt andet Vejdirektoratet,Færdselsstyrelsen og en række andre

relevante myndigheder oginteresseorganisationer undersøgt ogiværksat en række initiativer af bådevejteknisk og køretøjteknisk karakter.Derudover er der ført en massivkampagneindsats for at informere bådelastbilschauffører og cyklister omproblemet.Vejteknisketiltag

Vejdirektoratet er i øjeblikket i gang medat undersøge alle statens ca. 400signalregulerede kryds, med henblik påat sikre dem mod højresvingsulykker.Her vil man vurdere, hvilke vejteknisketiltag der kan foranstaltes. Der erfølgende muligheder:

standser ca. 5 meter bag cyklister.Det betyder, at der ikke befinder sigcyklister i lastbilchaufførernesblinde vinkler.Lastbilchaufførerne har med andreord mulighed for at se cyklister, derholder ved krydset, og for at se decyklister, der ankommer til krydsetinden chaufføren foretager sithøjresving.Afbrydelse afcykelsti

Afbrydelse af cykelstien 20-30meter før stopstregen. Cyklisternefortsætter frem i højresvingsbanen,hvor de fletter sammen med dehøjresvingende trafikanter indenkrydset.

En signalteknisk løsning medkonfliktfri krydsning mellemhøjresvingende bilister ogligeudkørende cyklister er også enmulighed.Her afvikles først den ligeudkørendecykeltrafik, mens der er rødt for denhøjresvingede trafik. Efterfølgende erdet omvendt.Trafiksikkerhedsmæssigt er løsningengod, men krydsets kapacitet ogdermed fremkommelighedenforringes.Sådanne tiltag skal være til stede i allestatens signalregulerede kryds.

Der har været forslag om at indføre kravom et såkaldt orienteringsstop forhøjresvingende lastbiler fremme.Jeg synes ikke, det er nogen god idé, atlastbilen stopper op midt i svinget tilhøjre, da det kan give cyklister et falskindtryk af, at lastbilchaufføren har setdem og holder tilbage for dem.Jeg mener tværtimod, det kan gå hen ogskabe nogle farlige situationer. Jeg ved,at Rigspolitiet og Justitsministeriet delerdenne vurdering.Køreteknisketiltag

Men det er ikke kun krydsene, der skalsikres. Færdselsstyrelsen arbejderløbende med at forbedre og udvikle dekøretekniske foranstaltninger.

For eksempel har Færdselsstyrelsenløbende vurderet en række forskelligetekniske løsninger ved hjælp afsensorsystemer, som skal advarechaufføren om cyklister i farezonen.Desværre findes der i øjeblikket ikkesensorsystemer, som med sikkerhed –og tilstrækkeligt tidligt – kan opdagecyklister eller fodgængere i farezonen.Som det tekniske stade er nu, vil selv demest avancerede sensorsystemerdesværre overse op mod 10 % aftrafikanterne i farezonen og vil give ca.10 % fejlsignaler, dvs. en alarm, hvor derikke er fare på færde.Særligt fejlsignalerne vil efterFærdselsstyrelsens vurdering kunne

En af de sensorløsninger, der har væretfremme, er en blindvinkelsensor, det vilsige, en radar på lastbiler til at opdagecyklister.Færdselsstyrelsen har skrevet til EU-Kommissionen og til lastbil-producenterne med en opfordring til atprioritere dette område og har desudenværet i dialog med Danmarks TekniskeUniversitet om et muligtudviklingsprojekt.

En lignende sensorløsning er et systemved navnRoad Guard.Systemetindebærer installation af en infrarødsensor på hjørnet af bagenden og påsiden af førerhuset af en lastbil.

I tilfælde af højresving vil førerhusetvære i en stump vinkel i forhold tilresten af lastbilen og de to sensorer vilkunne sende et infrarødt signal tilhinanden i det felt, hvor en cyklist ellerfodgænger vil befinde sig i tilfælde af enulykke.Hvis sensorerne opfanger, at der er engenstand – i givet fald en blød trafikant– der afbryder signalet mellemsensorerne, vil disse alarmerechaufføren.Færdselsstyrelsen har testet systemet oghar fundet, at det desværre er formangelfuldt til effektivt at kunneforebygge højresvingsulykker.Hvis det viser sig, at der kan udviklesvidere på konceptet, så det kan være

I TransportministerietstrafiksikkerhedsstrategiMeretrafiksikkerhed på vejenebemærker vi,at der på længere sigt kan være gevinst ikameraer, når disse kombineres medradarteknik, således kameraetregistrerer, når der er en blød trafikant ifarezonen og sender chaufføren enalarmbesked.Denne teknik vil dog desværre tidligstvære funktionel om et par år.

Det er blevet foreslået at indføre et kravom kamera på lastbiler over 3500 kg.Det er her vigtigt at slå fast, at kameraer,som den tekniske udvikling er lige nu,ikke giver et bedre udsyn end spejlene.

Tværtimod er kameraer, på grund afelektronikken, mere sårbare i fald de gåri stykker. Der skal jo blot en enkeltkortslutning til, før kameraet er helt udeaf brug. Spejlene er mere robuste, erlette at erstatte og giver frem for alt detsamme udsyn.Lavererudekanter

Ligeledes har Færdselsstyrelsen vurderetmulighederne for at kræve bedre direkteudsyn fra lastbiler, for eksempel i formaf krav om lavere forrude- ogsiderudekanter.Kravene til udsyn vedtages på EU-niveau, og skærpede krav vil skullegennemføres via EU. I forbindelse medskærpelse af udsynskravene, som trådte ikraft i januar 2007, blev udsyn fra

lastbiler diskuteret i EU's arbejdsgruppefor motorkøretøjer.Desværre er der ikke udsigt til tilslutningtil stramninger på den korte bane, menDanmark vil fortsat arbejde aktivt for pålængere sigt at få vedtaget et direktivmed krav om bedre udsyn fraførerhusene.Færdselsstyrelsen har i samarbejde medbranchen udarbejdet etbest practicenotat, der illustrerer fordelene vedlastbiler med lavere rudekanter. På denmåde håber vi at få chaufførerne ogvognmændene til at købe denne typelastbiler, der faktisk er på markedetallerede.Jeg vil i øvrigt tage emnet op, når jegskal til godstænketanksmøde i

Nogle har rejst muligheden for at sættesideplader på lastbilerne, der såafskærmer rummet under lastbilen og påden måde forhindrer bløde trafikanter iat blive trukket under køretøjet.Færdselsstyrelsen vurderer, at lastbilermed sådanne sideplader ikke vil være istand til at køre over vejbump ellerkantstene.Hvis sidepladerne gøres tilstrækkeligtbløde, således at det er muligt for enlastbil at køre over bump, vil pladen ikkevære tilstrækkelig solid til at forhindre,at bløde trafikanter trækkes ind undervognen.

Kraftigere blinklys og akustisksvingsignal, som det kendes frabakkende lastbiler, er også en mulighed.Færdselsstyrelsen vurderer, at deallerede eksisterende tegn på, at enlastbil er til stede, og at den agter atsvinge – i form af lastbilens størrelse,motorstøj og blinklygter – allerede ertilstrækkelige, og at yderligere signalerikke vurderes at kunne forbedrecyklisternes opmærksomhed.

At sikre rigtig brug af spejlene, sombrugt korrekt faktisk er et rigtigtgodt redskab, ogpå større agtpågivenhed fra bådecyklisternes og chaufførernes sideunder den krævende manøvre, ethøjresving med en lastbil nu engang er.Spejltestpladser

Derfor har vi, blandt andet, etableret enspejltestplads på rastepladsen Kildebjergpå Fyn (i retningen mod Sjælland), hvorchaufførerne kan kontrollere omlastbilens spejle er indstillet korrekt. Jegskal i næste uge indvie en tilsvarendeplads på Amager.

Trafikanternes opmærksomhed påproblemet er altså altafgørende.Derfor er der gennemført en omfattendekampagne med blandt andet tv-spots,plakater, interviews mm. rettet modbåde lastbilchauffører og cyklister.

Der er udsendt en folder til samtligelandets kommuner, som beskriver,hvordan signalregulerede kryds bedstsikres mod højresvingsulykker.

Og ligeledes blev der ved den europæisketrafiksikkerhedsdag den 13. oktober satfokus på højresvingsulykker. Der varblandt andet opstillet lastbiler seksforskellige steder i landet, hvor

Kampagner og lignende tiltag skerblandt andet igennem samarbejde medden såkaldte spejlgruppe.Spejlgruppens opgave er at fåtilvejebragt relevant information ogkampagnemateriale.I gruppen deltager 3F som repræsentantfor chaufførerne, Dansk Transport ogLogistik for vognmændene, DanskCyklistforbund, De DanskeBilimportører, Justitsministeriet,Transportministeriet, Rigspolitiet,Vejdirektoratet, Rådet for StørreFærdselssikkerhed og Færdselsstyrelsen.

Vi skal arbejde på mange fronter med atforebygge højresvingsulykkerne. Der ernemlig brug for, at alle hver for sig og isamarbejde arbejder for bedre sikkerhedi trafikken.Der er således brug foradfærdsbearbejdendeinformationskampagner, opfølgningmed politikontrol af efterlevelse afreglerne i praksis og for løbendetilpasning af vejene efter den senesteviden. I øvrigt skal vi løbende følge med iudviklingen af de tekniske løsninger, såvi kan få gavn af dem, når teknikken ermoden.

Det er alle initiativer, vi løbende vilarbejde for at få gennemført, så vi kan fånedbragt antallet af disse tragiskeulykker.