TRU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 743: Spm. om Danpilots varslede takststigning på op til 300 pct., til forsvarsministeren

Jeg er blevet bedt om at komme her i dag for at redegørefor deudfordringer, som Det Statslige Lodsvæsenpt. står overfor.Lad mig starte med at slå fast, at vi i Danmark har etyderst kompetent og velfungerende statsligt lodsvæsen.Lodsningen af skibe er en utrolig vigtig opgave, der er afafgørende betydning for sejladssikkerheden og dermed af-viklingen af skibstrafikken i de danske farvande.En sikker afvikling af skibstrafikken er samtidig en investe-ring i beskyttelsen af havmiljøet i de danske farvande, li-gesom det har stor betydning for den danske økonomi.Når man så alligevel kan sige, at Det Statslige Lodsvæsenstår over for en række udfordringer, så er det i og for sigrigtigt – men disse udfordringer bunderikkei Det Statsli-ge Lodsvæsens virke, men derimod i dets økonomi.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Lodsvæsnets økonomier anstrengt, idet der i dag er etganske betydeligt mis-forhold mellem indtægter og udgifter i Lodsvæsnet.For at forstå de forhold, der har ført til problemet, kræverdet først og fremmest, at manforstår den rammeLodsvæsnet arbejder inden for.Jeg vil derfor indledesamrådet med kort at forklare de vilkår, der gælder forLodsvæsnets virksomhed.Dernæst vil jeg beskrive de merekonkrete forhold,derharforårsaget Lodsvæsnets økonomiske problemer,og endelig vil jeg slutte af med at redegøre for, hvilkehensynder spiller ind, når man skal søge at finde enløsningpå problemet. Og der skal findes en løsning indenfor en overskuelig fremtid.Lad mig blot allerede her fra starten slå fast, atjeg ikkekommer med en forkromet løsning på Lodsvæsnetsproblemer i dag.Der arbejdes ihærdigt på at finde enløsning mellem Forsvarsministeriet, Finansministeriet ogØkonomi- og Erhvervsministeriet, som afbalancerer alle dehensyn, der skal tages, og der vil komme en løsning indenlænge. Menat finde den mest hensigtsmæssige mo-

Men lad mig starte med at forklare lidt omrammerne forDet Statslige Lodsvæsens virke.Lodsvæsnets virke er reguleret i den lodslov, som blevvedtaget i juni 2006. Formålet med den nye lodslov var atmodernisere den dagældende lodslovgivning fra 1979 ogderigennem skabe mulighed for at effektivisere lodsvæs-net. Det skulle sikre, at lodsvæsnets virke var i overens-stemmelse med den generelle udvikling i samfundet og tilgavn for sejladssikkerhed.Men selv om lodsloven blev moderniseret, så fastholdesdog fortsat et af de fundamentale principper, nemlig atDet Statslige Lodsvæsens virke – dvs. lodsningerne –skalvære selvfinansierende.Netop dette forhold vil jegvende tilbage til lidt senere i mit indlæg.Opgaver

Som bekendt hører Det Statslige Lodsvæsen organisatorisktil under Farvandsvæsnet, som har oplyst, at de lodsningerDet Statslige Lodsvæsen udfører i de danske farvande, ioverordnede træk kan inddeles i to forskellige kategorier:DET TALTE ORD ER GÆLDENDE

Regionallodsninger– der er lodsninger i, til og fraen dansk havn; ogGennemsejlingslodsninger– der er lodsninger forskibe, der sejler gennem danske farvande, men udenat anløbe dansk havn.Det Statslige Lodsvæsen er gennem lodsloven pålagt enforsyningspligt på begge typer lodsning.Det betyderi praksis, at Lodsvæsnet er forpligtet til altid at stille meden lods,uanset hvor eller hvornår der måtte bliveanmodet herom.Som følge deraf er Lodsvæsnetnødttil at have et beredskab, som sikrer,at man kan stillemed en lods,hvor som helst og når som helst i dedanske farvande.Forsyningspligten afspejler behovet for at sikre sejladssik-kerheden optimalt ved på den måde at kunne garantere,at skibene altid kan få en lods om bord. Og ved at sikresejladssikkerhed er forsyningspligten også med til at sikrebåde økonomiske og miljømæssige interesser i de danskefarvande.Regionallodsninger

ceudsættes. Det vil i praksis sige, at Det Statslige Lodsvæ-senfor så vidt angår regionallodsninger, skal kon-kurrere med private lodserier.Det er værd at bemærke, at der – ifølge Farvandsvæsnet– for en stor del af de områder, hvor der foretages regio-nallodsninger, er lovkrav om at skulle anvende lods. Mu-ligheden for at regelfastsætte følger af, at der er tale omdansk territorialfarvand. Dermed skal skibene tage lods,men de kan frit vælge, om de vil tage en lods fra DetStatslige Lodsvæsen eller fra et privat lodseri.Konkurrenceudsættelsen betyder konkret, at taksterne påregionallodsningerne skal værehøje nok til at dækkeLodsvæsnets udgifter,mensamtidig på et niveau,hvor de kan konkurreremed de private lodseriers tak-ster. Hertil kommer, attaksternepå regionallodsnings-området ogsåskal kunne tilpasses de forskelligarte-de brugergrupper.Det er bl.a. derfor, at lodsloven givermulighed for,at der ved regionallodsninger kan fastsæt-tesmaksimaltakster.Jeg vil komme nærmere ind pådette senere.Gennemsejlingslodsningerne

Det Statslige Lodsvæsen.Det vil sige, at skibe der fore-tager gennemsejling af danske farvande, skal bruge DetStatslige Lodsvæsen, når de anvender lods i disse områ-der.Til gengæld er skibeneikke forpligtede til at brugelodspå gennemsejlingsområdet. Det udspringer bl.a. afdet danske stræderegime, der medfører, at der i disse om-råder er internationalt farvand. Dermed kan Danmark –som vi også tidligere har drøftet – ikke ensidigt fastsætteregler om lodspligt.Sådanne regler skal fastsættes in-ternationalt,hvor man indtil videre alene er gået med til,at skibe der gennemsejler danske farvandeanbefales atanvende lods.Det betyder helt konkret, at takster på gennemsejlings-lodsninger skal værehøje nok til at kunne dækkeLodsvæsnets udgifterved at foretage lodsningen, menlave nok til, at skibene ikke fravælger lodspga. pri-sen, og dermed mindsker sejladssikkerheden i danske far-vande.Det siger sig selv, at det er noget af en balancegang, nårman på samme tid skal tilgodese både økonomi og sej-ladssikkerhed ved fastlæggelsen af taksterne.

Sammenfattende kan siges, at der både på regionallods-ningerne og gennemsejlingslodsningerne er enrækkeforskelligartede hensyn at tage, som ind imellemkan være modstridende.Det gør sig f.eks. gældende, når man ved fastsættelse aftaksterne skal foretage en afvejning mellemkonkurren-ceudsættelse contra forsyningspligteller mellemselvfinansiering contra sejladssikkerhed.Men selv om det kræver en indsats at balancere disse for-skelligartede hensyn, så har Farvandsvæsenet på mødermed Forsvarsministeriet oplyst, at det – skønt det er enstor udfordring – er et system, der kan fungere i praksis.Dette ikke mindst som følge af de omfattende effektivise-ringer og rationaliseringer, der allerede er gennemført iDet Statslige Lodsvæsen.Det er – kort fortalt – den ramme, som Lodsvæsnet arbej-der inden for.Konkrete problemer i Lodsvæsnet

Hertil har Farvandsvæsnet oplyst, at man kan konstatere,at der er etbetydeligt årligt underskud i Det Statsli-ge Lodsvæsen,der beløber sig tilknap 70 mio. kr. pånuværende tidspunkt.Hertil kommer, at der er en så-danubalance i Lodsvæsnets udgifter og indtægter,at dette underskud blot vil vokse, såfremt der ikke foreta-ges korrigerende tiltag på nuværende tidspunkt.Men selv om de rammer, som lodsloven lægger for DetStatslige Lodsvæsens arbejde som nævnt skaber et behovfor at balancere forskelligartede hensyn, så er det ikke denprimære årsag til ubalancen i Lodsvæsnets økonomi.Farvandsvæsnet har således oplyst, at ubalancen i Lods-væsnets økonomi harsin rod i forhøjede udgifter,somfølge af de nye overenskomster for lodserne, der trådte ikraft 1. juni 2007 som forudsat i den nye lodslov.Aflønning af lodser tidligere

Farvandsvæsnet oplyser således, at lodsernefør i tidenvar ansat på en særlig ansættelsesform, der primært fulg-te af reglerne i den tidligere lodslov. På den baggrund blevlodserne aflønnet meden fast grundløn, suppleretmed en andel på ca. 20 % af lodsningsindtægterne.

Der var i dette systemingen ekstra betaling for at ståtil rådighed eller arbejde på skæve tidspunkter–hvilket er arbejdsvilkår, der naturligt nok altid vil gælde forlodser.Under dette lønsystem så en del lodser en økonomisk for-del i atminimere antallet af lodseri Det StatsligeLodsvæsen. Dermed kunne de maksimere deres lønind-komst, når der var færre lodser om at dele de ca. 20 % aflodsningsindtægterne.Aflønning af lodser i dag

I forbindelse med vedtagelsen af lodsloven i 2006 blev detbesluttet, at lodserne fremadrettet burde være ansat påsamme vilkår som andre lønmodtagere. Det var som følgeheraf, at den nuværende overenskomst for lodserne blevgennemført.Nu kan man jo altid ud fra et bagklogt synspunkt påberåbesig, at man nok burde have ladet være med at lave en nyoverenskomst for lodserne. Hertil må jeg dog sige, at dervar tale omen fuldstændig naturlig udviklingindenfor et område, derindtil da havde været præget afutidssvarende aflønningsprincipper.Der er vel ingen,som kan argumentere imod, at lodsers arbejdsvilkår og af-

lønningsforhold – ligesom øvrige lønmodtageres – fast-lægges gennem overenskomster.Farvandsvæsnet oplyser i den forbindelse, at lodsernes lønefter overenskomsten nu består af 3 dele:1) En basisløn;2) Et rådighedstillæg, for at være til rådighed i 153dage om året; og3) En supplerende rådighedsforpligtelse, der ydes forlodsernes pligt til yderligere at stå til rådighed forLodsvæsnet i indtil 12 dage om året i tilfælde afakut behov.Samtidig er der i overenskomsten indført særskilt betalingfor ekstratjeneste – dvs. arbejde udover normal tjeneste.Hensigten med overenskomsten var ikke, at lodser-nes løn skulle stige, menhar efter det af Farvandsvæs-net oplyste ført til, at der udbetalesganske betragteligebeløb for ekstratjenestetil lodserne. Det skyldes somnævnt, at der – som følge af det tidligere aflønningssy-stem – varrelativt få lodser til at løse opgaverne.Ogat der – ironisk nok, men dog glædeligt –faktisk er etstigende antal lodsninger for Lodsvæsnet at gen-nemføre.

Det er klart, atLodsvæsnet aktivt søger at ansætteflere lodser,så de kan matche antallet af opgaver udenat skulle pålægge lodserne ekstratjeneste. Men lodserhænger ikke på træerne, ogdet tager mange år at ud-danne og træne folk til at kunne lodse.Derfor vil detogsåtage tid inden Lodsvæsnet har de lodser, somde har behov for.Særligt også i lyset af, at de jo konkur-rerer med private virksomheder om at få fat i de lodser,der er til rådighed.Hertil kommer, at der med de ordnede overenskomstfor-hold formentlig er en øget interesse for at holde uddannel-se, kurser højeste arbejdstid osv. ajour, hvilket også gav-ner sejladssikkerheden.Andre forhold - lodsningsrejser

Udover den primære problemstilling med lodsernes afløn-ning er der endvidere en mindre del af Lodsvæsnets un-derskud, som skyldes, at der i dag ikke sker en fuld dæk-ning af omkostningerne til lodsernes transport til og fraskibene – de såkaldte lodsningsrejser.Aktivitetsforøgelsen i form af et stigende antal lodsningerhar med tilsvarende flere lodsningsrejser medført øgede

omkostninger til lodsningsrejser i et omfang svarende tilca. 5 mio. kr. årligt.Dette er også et aspekt, som man vil skulle se på i forbin-delse med løsningen på Lodsvæsnets økonomiske proble-mer.Samlet set er der altså efter det af Farvandsvæsnet oply-ste tale om,at den primære årsag til den økonomi-ske ubalance i Lodsvæsnet skyldes:1) At udgifterne til lodsvæsenets ansatte er steget somfølge af overenskomsten;2) At der – pga. kombinationen af det lave antal lodserog den stigende aktivitet – udbetales en del ekstra-tjeneste til lodserne; og3) At der ikke i dag er fuld dækning for udgifterne vedlodsningsrejserne.Dertil kommer, at Det Statslige Lodsvæsen i perioden2003-2005 – som følge af stigende lodsindtægter og ratio-naliseringer – sænkede lodstaksterne med næsten 10 %.Dermed ligger taksterne i dag altså et stykke under ni-veauet for 5-6 år siden.Hvad er den økonomiske virkelighed for Lodsvæsnet?

Dette bl.a. for at sikre, at brugerne betaler for driften afLodsvæsnet og for at undgå, at de danske skatteydereskal betale for lodsvæsnets virke.Samtidig har Konkurrencestyrelsen tilkendegivet, at manbør tilrettelægge takstsystemet for Det Statslige Lodsvæ-sen på en sådan måde, at taksterne afspejler lodsvæsnetsfaktiske omkostninger ved lodsningerne.Med udgangspunkt i disse forhold iværksatte Farvands-væsnet, ved hjælp af konsulentfirmaet PA ConsultingGroup, et større arbejde med at afdække de reelle om-kostninger ved lodsningerne på de enkelte ruter. Far-vandsvæsnet har i forlængelse heraf oplyst, at undersø-gelsen nu er afsluttet, og at den har vist et billede af dereelle omkostninger ved lodsningerne, som ikke har værettilgængeligt tidligere.Det ses således nu, at for visse lodsninger er omkostnin-gerne lavere end de nuværende takster og for visse andrelodsninger er omkostningerne betydeligt højere end denuværende takster. Omkostningsdækningen gennem tak-sterne er altså meget forskellig.

Samtidig har undersøgelsen også givet et klart billede af,hvilket omfang ubalancen i Det Statslige Lodsvæsen vil fåfremadrettet, såfremt der ikke iværksættes de nødvendigetiltag snarest muligt. I givet fald vil detårlige driftsun-derskudfra og med 2009 forventes at beløbe sig tilmindst65 mio. kr. årligt.Det er da også derfor, at det ertvingende nødvendigtat finde en løsning på problemet, som sikrer, at lodsvæs-net hurtigst muligt kandrives økonomisk forsvarligt.Løsningsmodeller

Som det gerne skulle stå klart nu, er detnoget af et klu-detæppe,der skal tages stilling til, når man skal finde enløsning på lodsvæsnets økonomiske problemer. Der vilselvsagt skulle ses på muligheder for yderligere rationalise-ringer og effektiviseringer.Men med de allerede gennemførte tiltag på dette område,vil der kun i yderst begrænset omfang være midler at fin-de på denne front. Og det efterlader oskunmedén knapat skrue på,når vi skal finde en løsning –lodstakster-ne.Hvis det var så nemt som blot at skrue taksterne i vejretindtil der var penge nok, så var den løsning for længst ble-DET TALTE ORD ER GÆLDENDE

vet gennemført. Men det er det bare ikke –det ertværtimod meget komplekst med mange varieren-de forhold, der spiller sammen på forskellig måde.Som eksempel kan nævnes, at takstforhøjelser afføder ef-fekter på en række områder, som f.eks.konkurrence-forhold, skibsfarten, erhvervet i de små havne ogikke mindst sejladssikkerheden.Det er vigtigt, at en løsningsmodel tager hensyn til alledisse forhold, samtidig med at det sikres, at der altid erlodser til rådighed for skibsfarten.Jeg formoder, at I – ligesom pressen og erhvervet – harhørt historierne om, at jeg nu planlægger på at hæve tak-sterne voldsomt. Lad mig blot mane en pæl gennem denhistorie med det samme.Det er korrekt, at nogle af Farvandsvæsnets indledendeberegninger af takstområdet kunne føre til tal, der så me-get voldsomme ud. Men jeg her sige, at det ikke er min in-tention, at detbliver løsningen.Som forsvarsminister er det mig, som skal godkende æn-dringer i lodstaksterne, og jeg har ikke fået forelagt nogen

ændringer heraf på nuværende tidspunkt. Og jeg vil ikkesom en ansvarlig minister kunne godkende eksorbitantetakstforhøjelser.Men jeg vil da også gerne samtidig slå fast, at en kom-mende løsning – som der arbejdes hårdt på, mens vi sid-der her i dag –vil komme til at indeholde takstforhø-jelser.Herom hersker der ingen tvivl.Men det skal også ses i lyset af, at taksterne på lodsningikke er blevet opreguleret i perioden fra 2001-2008.Tværtimod er taksterne inden for samme periodeblevetsænket med knap 10 % på alle typer lodsnin-ger.Jeg vil også gerne tilføje, at siden lodsvæsnets økonomi-ske problemer blev offentligt kendt, har jeg modtaget enrække henvendelser. Det gælder både fra rederiforenin-ger, lodserne selv, fra havne og fra andre politikere.Hver især skriver de til mig med en bekymring over situa-tionen, og i sagens natur med en bøn om, at jeg tagerhensyn til deres respektive interesser. Jeg lytter naturligvistil dem alle og inddrager så vidt muligt deres argumenter ivurderingen af sagen.

Jeg vil meget gerne understrege, at jeg erikke den mi-nister,som sætter sejladssikkerheden over styr. Jeg erheller ikke den minister,som ønsker at belaste skibs-farten unødigt eller blive årsag til lukning af danske havne.Men som det turde stå klart nu,vil en løsning indebæreet kompromis mellem forskellige hensyn.Og som deter kendetegnet for et kompromis, er der næppe nogen,der bliver 100 % glade for løsningen.Men jeg kan dog sige, at takstforhøjelserne og de øvrigetiltag, der måtte være indeholdt i den endelige løsning, vilblive gennemført ud fra ennøje vurdering,hvor der ta-ges defornødne hensyntiløkonomi, konkurrence-forhold, skibsfarten, erhvervet i de små havne, sej-ladssikkerheden og forsyningspligten.Det er en af-vejning af alle disse faktorer, der vil blive udmøntet i enfremtidig løsningsmodel.Og jeg vil også gøre det klart, at jeg er meget opmærksompåmin mulighed for – i overensstemmelse medlodsloven - at fastlægge maksimaltakster,dvs. læg-ge et loft for takststigningerne. Dette vil i givet fald ske afhensyn til sejladssikkerheden, og risikoen for at bringedenne i fare, såfremt taksternes niveau skulle kunne føretil, at skibene fravælger anvendelse af lods pga. prisen.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg håber udvalget harfået en forståelse for de økonomiske udfordringer DetStatslige Lodsvæsen står over for, og for den kompleksitet,der ligger i at finde en løsning.Jeg vil naturligvis orientere forligskredsen og udvalget herom den endelige løsningsmodel, når en sådan er fastlagt.Og det er min overbevisning, at vi vil finde en model, sompå fornuftig vis finder en balance mellem alle de modstri-den hensyn, jeg har peget på her i dag.Det er min klare intention, at en sådan model skal findes isamarbejde mellem Forsvarsministeriet, Finansministerietog Økonomi- og Erhvervsministeriet, og at det ikke er etspørgsmål om måneder, men om uger, før den skal findes.Tak.