Taleseddel til brug for forelæggelse iFolketingets Trafikudvalg d. 24. marts 2009Jeg skal hermed forelæggetransportdelen af dagsordenen forRådsmødet den 30. marts 2009.I Europaudvalget vil jeg i alt forelægge 9sager, hvoraf fire af sagerne er tilforhandlingsoplæg.Jeg vil lægge ud med de sager, der er påRådsmødedagsordenen. Der er ingen afdisse sager, der er til forhandlingsoplægi Europaudvalget.Afslutningsvis vil jeg forelæggeyderligere fire forslag, som alle er tilforhandlingsoplæg i Europaudvalget.Det er kun ét af dem der er pådagsordenen for Rådsmødet, og det ersom et evt.-punkt – de andre er forslag,som Kommissionen har fremsat sidendet forrige Rådsmøde den 9. decembersidste år, og som der nu er påbegyndtforhandlinger om.Men først vil jeg forelægge dagsorden-punkterne for Rådsmødet den 30. marts.

Dagsordenpunkt 1 vedrører forslag tilændring af direktiv 1999/62/EF omafgifter på tunge godskøretøjer forbenyttelse af visse infrastrukturer. Detkaldes også Eurovignet-direktivet.Jeg har allerede redegjort for dettedirektivforslag i udvalget tidligere. Kortfortalt er forslaget et led i en grøntransportpakke og skal gøre det muligtfor de medlemslande, der ønsker det atopkræve afgifter svarende til de såkaldte’eksterne omkostninger’ i form afluftforurening, støj og trængsel.Jeg henviser til det samlenotat, somUdvalget har modtaget.Forslaget blev ikke vedtaget påRådsmødet i december og der er stadigfortsat flere udeståender iforhandlingerne. Forslaget er sat pådagsordenen for Rådsmødet til politiskdrøftelse og forventes heller ikke dennegang at blive vedtaget.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i totemaer, som er sendt tilmedlemslandene. Dels indførelsen af entrængelsafgift og dels øremærkning afafgiftsprovenuet, som er de tovæsentligste udeståender.Jeg vil til denne drøftelse fremføre dedanske synspunkter i tråd med detforhandlingsmandat jeg fik iEuropaudvalget i forbindelse medRådsmødet i december.For så vidt angår en indførelse af entrængselsafgift, så støtter Danmarkdette, men arbejder for, at en indførelseogså omfatter en lignendetrængselsafgift for andre vejbrugere.For så vidt angår en øremærkning afafgiftsprovenuet, så er Danmarkprincipielt imod dette.Marco Polo II

projekter, der overflytter godstransportfra vej til bane, sø eller indre vandveje.Ændringsforslaget indebærer noglemindre tiltag, der har til formål at gørestøtteprogrammet mere effektivt.Baggrunden for forslaget er, atKommissionens analyser viser, at MarcoPolo II-programmet sandsynligvis ikkevil opnå det fastlagte mål i relation tilskifte af transportform fra vejtransporttil jernbanetransport, søtransport ellerindre vandvejstransport målt itonkilometer.Kommissionen vil forbedreprogrammets effektivitet gennem enrække mindre tiltag, der bl.a. skal gøredet lettere for mindre virksomheder atsøge om støtte og at tærskelen målt itonkilometer for deltagelse iprogrammet sænkes. Kommissionen vildesuden forhøje støttebeløbet til detenkelte projekt. Endelig vilKommissionen forenkle deadministrative procedurer for deltagelsei programmet.

Det er regeringens generelle holdning, atman bør begrænse tilskud tilerhvervslivet og i stedet skabe bedrerammebetingelser. Det er dog samtidigregeringens holdning, at der er behov forat skabe en bedre sammenhæng mellemde forskellige transportformer fordermed at gøre det europæisketransportsystem meresammenhængende, effektivt ogbæredygtigt.Regeringen støtter derfor hensigten medKommissionens ændringsforslag om ateffektivisere Marco Polo-programmet.

ITS-

handlingspla

Dagsordenpunkt 3 vedrørerKommissionens meddelelse om enhandlingsplan for en synkroniseretudbygning af intelligentetransportsystemer (ITS) inden for EU'svejtransport. Handlingsplanen har tilformål at fremskynde, harmonisere ogkoordinere udbygningen af ITS påvejområdet og etablere kontaktflader tilITS anvendt inden for andretransportformer.

Det er Kommissionens vurdering, at ITS,vil kunne bidrage til at løse en række aftransportsystemets udfordringer, men atITS i dag tages i brug for ukoordineret oguden klar harmonisering på tværs afmedlemsstaterne.Der er fremlagt et udkast tilRådskonklusioner om meddelelsen,hvori der lægges op til, at Rådet vil støttemålsætningen i meddelelsen oganerkende behovet for at fjerne debarrierer, der forhindrer en EU-dækkende ibrugtagning af ITS, herunderen lovgivnings- og/eller enstandardiseringsindsats dér, hvor der erbehov for det.Regeringen er overordnet set positivtindstillet over for målsætningen iKommissionens meddelelse, idetharmoniserings- og innovationstiltag,som medfører en mere effektiv,trafiksikker og bæredygtig udnyttelse aftransportinfrastrukturerne, generelthilses velkomment.

Regeringen har dog nogle generellebetragtninger i forhold tilRådskonklusionerneDet er vigtigt, at værdien af deinvesteringer, der allerede er gjort imedlemsstaterne på ITS-området i formaf trafikinformation og trafiksikkerhed,sikres.Det bør desuden fremgå afRådskonklusionerne, atomkostningseffektivitet skal værestyrende for ibrugtagningen af ITS, dvs.at alle tiltag skal gøres til genstand for engrundig analyse og vurdering.Rådskonklusionerne forventes at blivevedtaget på Rådsmødet.ATM-masterplan

Dagsordenpunkt 4 handler omluftfartspakken. Her har Kommissionenfremlagt en meddelelse om enmasterplan for lufttrafikstyring.Masterplanen skal tegne udviklingen ogimplementeringen af den samledepakke, der består af forordningerne om

EASA og SES II, som jeg som bekendtforelagde for udvalget i december sidsteår.Masterplanen medfører et skifte fraluftrumsbaserede operationer tiloperationer baseret på kortest muligflyvevej.Der vil desuden være en samordnetplanlægning, så alle parter der berøres afafviklingen af flytrafikken fraafgangsgate til ankomstgate, kanplanlægge deres aktiviteter på grundlagaf resultater, som systemet vilfrembringe.Masterplanen vil dertil medføre nyeteknologier, der vil gøre navigationenunder flyvningen mere præcis og dermedkan udnytte kapaciteten i luftrummet oglufthavne maksimalt.Regeringen er generelt positiv over formasterplanen og mener, at denne vilvære et godt udgangspunkt for

gennemførelsen af det fælles europæiskeluftrum.Der foreligger på baggrund afKommissionens meddelelse et udkast tilen rådsbeslutning, hvori Rådetgodkender ATM-masterplanen, samt etudkast til Rådsresolution vedrørendegodkendelse af masterplanen.Luftfarts-aftale medCanada

Dagsordenpunkt 5 drejer sig omKommissionens forslag om at indgå enluftfartsaftale med Canada. Rådetbemyndigede i 2007 Kommissionen tilat indlede forhandlinger med Canada ogder foreligger nu et udkast til en aftale.Aftalen skal afløse medlemslandenes –herunder Danmarks – bilateraleluftfartsaftaler med Canada.Regeringen støtter principielt denigangværende proces mod størreliberalisering i international civil luftfartog støtter det foreliggende forslag.

De næste fire punkter jeg vil forelægge eralle til forhandlingsoplæg iEuropaudvalget. Det første punkt er etforslag, som Kommissionen netop harfremsat og som den ønsker at behandlepå Rådsmødet. De næste tre punkter erikke på dagsordenen for detteRådsmøde, men er forslag somKommissionen har fremsat siden detsidste Rådsmøde i december sidste år.Regler fortildeling afankomst- ogafgangstider ilufthavne

Det første forslag er et forslag, somKommissionen netop har fremsat ogsom den ønsker at få behandlet på detteRådsmøde. Det er et evt.-punkt, menKommissionen ønsker sagenhastebehandlet, hvorfor jeg forelæggerdet til forhandlingsoplæg forEuropaudvalget.Forslaget er en revision af en gældendeforordning om tildeling af ankomst- og

afgangstidspunkter – de såkaldte slots –i Fællesskabets lufthavne. Dennuværende forordning giverluftfartsselskaberne ret til at videreføreslots fra fartplanssæson tilfartplanssæson, hvis de har udnyttetmindst 80 pct. af de tildelte slots. Denneregel kaldes også ”use it or lose it”-reglen.I den nuværende økonomiske krise erdet for mange selskaber nødvendigt atreducere trafikbetjeningen, men for ikkeat miste slots vil de være nødt til atopretholde ulønsom beflyvning.Kommissionen foreslår, at kravet omudnyttelse af mindst 80 pct. af de tildelteslots suspenderes midlertidigt, forsommersæsonen 2010 målt i forhold tilsommersæsonen 2009.I forslaget ligger en afvejning mellemhensynet til kontinuitet,forsyningssikkerhed ogforretningsmæssig sikkerhed på den eneside, og ønsket om dynamik og størrekonkurrence på den anden side.

Regeringens holdning er, at i der i stedetfor en fuldstændig suspension af ”use itor lose it”-reglen eksempelvis stilles kravom udnyttelse af en mindre procent afde tildelte slots end de normaltgældende 80 pct. Derved vil det ikkeblive muligt for et luftfartsselskab atophøre helt med anvendelsen af enrække slots og samtidig bevare retten tilde pågældende slots, men det vil værenødvendigt for selskabet at opretholdeen vis anvendelse.Ifølge høringssvaret fra AirportCoordination Denmark, der koordinerertildelingen af slots i Danmark, vil ensådan metode i øvrigt være langt lettereat håndtere for koordinatorerne rentpraktisk.Mit forslag til forhandlingsoplæg iEuropaudvalget vil på denne baggrundvære:at man fra dansk side arbejderfor en vedtagelse af forslaget,men således, at der ikke gives

mulighed for luftfartsselskabertil at ophøre helt medanvendelsen af slots uden atmiste de pågældende slots,men at man fra dansk side isidste instans vil kunne tilsluttesig forslaget idet der læggesvægtpådenklaretidsafgrænsning i suspensionenaf reglerne.Det andet forslag jeg vil forelægge er etforordningsforslag omkonkurrencebaseret godstransport. Deter et forslag, der har til formål atforbedre afviklingen af dengrænseoverskridende godstransport iEU.Forslaget er blevet behandlet tre gange iRådets landtransportarbejdsgruppe.Forslaget indebærer bl.a., atmedlemslandene skal etablere såkaldtegodskorridorer, som skal omfatte særlige

jernbanestrækninger gennemmedlemsstaterne samt ”strategisketerminaler”, som skal være placeret vedgodskorridorerne. Godskorridorerne hartil formål at skabe et sammenhængendegrænseoverskridende transportnet i EU.Forvaltningen af en godskorridorvaretages af et til formålet oprettetstyreorgan, som etableres som enuafhængig retlig enhed – evt. som eneuropæisk økonomisk firmagruppe.Forslaget indeholder også begrebet”prioriteret gods”, som ifølge forslaget ersærligt tidsfølsomt gods, der bør dragefordel af en hurtig og præcistransporttid. Indførelsen af ”prioriteretgods” betyder bl.a., at godskorridorensstyreorgan skal reservere dennødvendige kapacitet på banenettet tildette ”prioriterede gods”.Regeringen er generelt positiv over forKommissionens ønske om at forbedrejernbanegodstrafikkenskonkurrenceevne. Ved at flytte en størreandel af godstransporten til jernbane

kan man opnå betydelige miljømæssigeforbedringer ligesom det vil have enpositiv effekt på trængselsproblemer påvejnettet.Det er dog samtidig regeringensopfattelse, at dette forslag indeholdernogle meget vidtrækkende tiltag,herunder tiltag som regeringen må stillesig afvisende over for.Det er for regeringen vigtigt at slå fast, atdisponeringen af det statsejede ogfinansierede banenet er en nationalopgave, og at det derfor er uacceptabelt,at det foreslåede nye styreorgan fårstatus af økonomisk firmagruppe, medde retlige konsekvenser det indebærer.Det er desuden regeringens holdning, aten indførelse af ”prioriteret gods” vilpåvirke afviklingen af den nationalepassagertransport i markant negativretning. Der er allerede med sammeformål oprettet et tæt og smidigtsamarbejde melleminfrastrukturforvalterne i nabolandeneom køreplanlægningen og

trafikafviklingen i de internationalekorridorer på tværs af grænserne.Regeringen er dog positiv over for, at derskabes transparens i den service, derudføres på de foreslåede godskorridorervia arbejdsgrupper melleminfrastrukturforvaltere og ejere af”strategiske terminaler”. Regeringen erligeledes positiv overfor, at der skabestransparens for brugere afinfrastrukturen i form af forbedredenetvejledninger, forretningsbetingelserfor brug af terminaler og etablering aftilgængelige kvalitetsindikatorer.Mit forhandlingsoplæg tilEuropaudvalget er derfor følgende:At man fra dansk side læggerafgørende vægt på:oAt disponeringen af detstatsejede og finansieredebanenet forbliver en nationalopgave.

oat det foreslåede styreorganikke får status som ”eneuropæisk økonomiskfirmagruppe” med de retligekonsekvenser, der udspringerherafoat forslagets del, deromhandler ”prioriteret gods”,hvorefter godstransportunder visse forhold skal givesfortrinsret i forhold tilpassagertransport, udgåreller ændres markantat man fra dansk side i øvrigt vilarbejde for:oat skabe transparens i denservice, der udføres på deforeslåede godskorridorer viaarbejdsgrupper melleminfrastrukturforvaltere og ejereaf ”strategiske terminaler”,oat skabe transparens forbrugere af infrastrukturen iform af forbedrede

netvejledninger,forretningsbetingelser for brugaf terminaler og etablering aftilgængeligekvalitetsindikatorer,oat styrke det alleredeeksisterende samarbejdemellem infrastrukturforvaltere inabolandene omkøreplanlægning ogtrafikafvikling i deinternationale korridorer påtværs af grænserne.

Det næste forslag jeg vil forelægge forudvalget handler om buspassagerersrettigheder.Forslaget har til formål at sikretilstrækkelig beskyttelse afbuspassagerers rettigheder, herunderhandicappede og bevægelseshæmmedepassagerer.

Forslaget er blevet behandlet én gang iRådets arbejdsgruppe.Forslaget indeholder regler på femoverordnede områder:1. Forordningen skal sikrebeskyttelsesniveau ogharmoniserede regler ombusselskabers erstatningsansvar2. Der fastsættes regler, der forhindrerdiskrimination på baggrund afhandicap eller nedsat mobilitet iforbindelse med bestilling af enbusrejse eller ombordstigning3. Der fastsættes regler, der forpligterbusselskaberne i tilfælde afrejseafbrydelser, aflysninger ellerforsinkelser4. Der fastsættes regler, der skal sikreen tilstrækkelig informering afpassagerer samt behandling afklager

5. Medlemsstaterne skal desudenudpege et organ, der har ansvaretfor at håndhæve forordningenRegeringen er umiddelbart positivtindstillet over for alle tiltagene iforordningen med undtagelse af det, derdrejer sig om rettigheder forhandikappede og bevægelseshæmmedepassagerer.Regeringen er enig i, at det er vigtigt, athandicappede og bevægelseshæmmedefår mulighed for at benytte offentligservicetrafik i videst muligt omfang og atkollektive transportmidler i videstmuligt omfang indretteshandicapvenligt.Regeringen vurderer dog, at dengældende danske ordning medindividuel handicapkørsel for sværtbevægelseshæmmede giver mulighed foren særlig tilpasset dør-til-dør transportfor bevægelseshæmmede, som erbetydelig mere attraktiv end de krav tilhandicappede og bevægelseshæmmedes

adgang til bustransport, somKommissionen foreslår.Det er desuden forbundet med storeomkostninger at gøre busser ogbusstationer handicapvenlige, og det erderfor vurderingen, at midlerne kanbruges bedre ved i stedet at bibeholdeden danske særordning med individuelhandicapkørsel.Det er regeringens holdning, at der børindføjes lignende fritagelses- ogdispensationsmuligheder, som demuligheder, der er i forordningen omjernbanepassagerers rettigheder ogforpligtelser. Disse dispensations- ogfritagelsesmuligheder indebærer, atindenlandsk personbefordring medjernbane kan fritages fra forordningen i5 år med mulighed for yderligerefritagelse i yderligere fem år to gange.Samt at der er mulighed for permanentat fritage personbefordring i byer,forstæder og regioner fra forordningensanvendelsesområde.

Regeringen noterer sig, at kravene omkompensation ved forsinkelser påbusrejser af en varighed over 3 timer, ien dansk kontekst stort set alene errelevant for fjernbusruter. Disse driveskommercielt som et frit erhverv, ogregeringen vil derfor udtrykkebekymring over at introducere en ny –og potentielt omkostningsforøgende –regulering af erhvervet.Mit forhandlingsoplæg tilEuropaudvalget er på den baggrund atRegeringen:Støtter princippet i, athandicappede ogbevægelseshæmmede får mulighedfor at benytte offentlig servicebustrafik i videst muligt omfang ogat kollektive transportmidler i videstmuligt omfang indretteshandicapvenligt.Lægger afgørende vægt på, atmedlemslandene får mulighed for atopretholde eller justere nationale

regler for befordring afbevægelseshæmmede, hvis disseregler tilgodeserbevægelseshæmmedes rettighederog muligheder for befordring bedreend de af fællesskabet foreslåederegler på busområdet.Lægger vægt på, at der åbnes for enmulighed for permanent at fritagebusbefordring i byer, forstæder ogregioner fra forordningensanvendelsesområde.Lægger vægt på at minimere deomkostningsforøgende tiltag forfjernbuserhvervet, da der er tale omet frit erhverv.Det fjerde og sidste forslag, som jeg vilforelægge udvalget er Kommissionensforslag til direktiv om rammerne foribrugtagningen af ITS imedlemsstaterne.Jeg har tidligere i dag forelagtKommissionens forslag til en ITS-

handlingsplan og formålet med de toforslag er det samme. Direktivet erendnu ikke blevet behandlet i Rådetsarbejdsgruppe.Regeringen er overordnet positivtindstillet over for målsætningen iKommissionens forslag, idetharmoniserings- og innovationstiltag,som medfører en mere effektiv,trafiksikker og bæredygtig udnyttelse aftransportinfrastrukturerne, generelthilses velkomment.På en række punkter synes der dogfortsat at være behov for en præciseringaf forslaget. Det bør f.eks. gøres klart,hvilke typer af vejdata medlemsstaterneskal stille til rådighed for ITS-brugere ogITS-tjenesteudbydere, og hvorvidt f.eks.et digitalt vejnet forudsættes etableret afmedlemsstaterne.Regeringen er generelt positiv over foretableringen af eCall, der gør det muligtfor trafikanter, der vil betale ekstra forsikkerhed, at købe et køretøj med eCall.Regeringen kan dog ikke støtte

obligatorisk indførelse af eCall.Regeringen finder, at det somudgangspunkt bør være op til denenkelte medlemsstat om man ønsker atfacilitere systemet og op til den enkelteborger at tage stilling til, om eCall-systemet ønskes installeret.Mit forhandlingsoplæg tilEuropaudvalget er derfor, at regeringenvil:Arbejde for en præcisering afbehovet for at klargøre, hvilke typeraf vejdata, medlemsstaterne skalstille til rådighed for ITS-brugere ogITS-tjenesteudbydere, og hvorvidtfx et digitalt vejnet forudsættesetableret af medlemsstaterne.Arbejde for, at der ikke foretagesunødig registrering og overvågningfx i forbindelse medkørselsafgiftssystemer.Arbejde for, at det præciseres idirektivet, om det er

medlemsstaterne alene ellerKommissionen, der skal vurderebehovet for ibrugtagning af ITS.Tilkendegive vigtigheden af, atværdien af de investeringer, derallerede er gjort i medlemsstaternepå ITS-området i form aftrafikinformation ogtrafiksikkerhed, sikres.Tilkendegive, at man støtterindførsel af eCall, men atindførelsen i de enkeltemedlemslande skal være frivillig.