|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            21. november 2008 Dok.id       J. nr.          004-u18u-721  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 27. oktober 2008 stillet mig følgende spørgsmål 65 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere vedhæftede Ritzau-artikel fra den 27/10-08 "Gymnasier frygter fremtid uden busser" samt tilkendegive, hvilke initiativer ministeren vil tage for, at der fremover vil være busser til de uddannelsessøgende unge. Samtidig bedes ministeren oplyse, om ministeren finder det rimeligt, at de uddannelsessøgende unge tages som gidsel i striden mellem regeringen på den ene side, og kommunerne og regionerne på dem anden side, i forbindelse med de økonomiske problemer, der truer op mod hver femte busrute?"
Ritzau-artiklen nævner bl.a., at problemer med Fynbus’ nye køreplan bevirker, at gymnasieelever har vanskeligt ved at møde til tiden. Jeg er bekendt med situationen i bustrafikken på Fyn, som naturligvis ikke er tilfredsstillende.
Fynbus har oplyst, at en ny køreplan træder i kraft først i det nye år. Fynbus har endvidere oplyst, at selskabet forventer en løbende forbedring af driftsstabiliteten frem mod køreplanskiftet.
Ansvaret for den lokale og regionale kollektive trafik er kommunernes og regionernes ansvar.
Jeg kan derfor kun opfordre til, at såvel regioner som kommuner sammen med trafikselskaberne lader det indgå som et vægtigt parameter i forbindelse med fastlæggelsen af rutestrukturen, at gymnasier, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner får gode kollektive trafikforbindelser.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed