Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26. marts 2009

Dok.id        823121

J. nr.           004-U18-964

  

 

Trafikudvalget har i brev af 25. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål 646 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 646:

 

"Vil Metroselskabet eller Transportministeriet garantere, at der i anlægsfasen

ikke sker uoprettelige skader på Marmorkirken, herunder sætningsskader, og i

bekræftende fald hvordan?"

 

Svar:

 

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 566 er det verificeret, at byggeriet af metrostationen ved Frederiks Kirke kan udføres, således at grundvandsspejlet forbliver upåvirket, og forskydninger i jorden kan gøres så minimale, at kirken ikke tager skade. Beregningerne af sikkerhedsniveauet for kirken viser, at sikkerheden med det valgte stationskoncept ved Frederiks Kirke er cirka 40 pct. højere end påkrævet i de europæiske normsystemer (Eurocodes).

 

Allerede nu foretages der målinger af kirkens bevægelser. Disse målinger vil fortsætte under hele anlægsprocessen og gøre det muligt løbende at følge, hvis der under anlægsarbejdet skulle opstå bevægelser i kirkens konstruktioner, der ikke er forudset. Herved vil det vil være muligt at gribe ind og foretage forebyggende foranstaltninger, før der opstår skader, herunder sætningsskader, på kirken.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed