|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            25. marts 2009 Dok.id       J. nr.          004-U18-959  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 25. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål 641 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes kommentere de vedlagte artikler fra Ingeniøren 4., 5., 6., 11. og 12. marts 2009 om bygningskollapset i Köln i forbindelse med metro anlægsarbejde: †Dyb rumlen varslede katastrofalt kollaps af byarkiv i Kölnâ€, â€Metrotunnel i Köln pumpes fuld af beton for at undgÃ¥ flere kollapsâ€, â€Metroselskabet om ulykken i Köln: Vil vil undersøge alle forholdâ€, â€Stigende grundvand giver risiko for nye bygningskollaps i Kölnâ€, â€Skævt kirketÃ¥rn og husrevner advarede om Köln-kollaps†og â€Entreprenør droppede at understøtte statsarkivet i Kölnâ€."
Metroselskabet har over for mig oplyst følgende:
Artiklerne fra Ingeniøren bringer ikke nyt i forhold til den tidligere besvarelse, jvf. Trafikudvalgets spørgsmål 564 alm.del om forholdene i Køln.
Metroselskabet følger løbende udviklingen via dets faglige kontaktnet. De oplysninger, der er tilgængelige, er imidlertid fortsat præget af spekulation og andenhånds udsagn, og det er derfor umuligt at fastlægge det virkelige hændelsesforløb. Når resultaterne af de undersøgelser, der er sat i gang, er tilgængelige, vil Metroselskabet vurdere, om der er forhold, som er relevante for anlægget af Cityringen. Herefter vil der blive taget stilling til, om der skal foretages ændringer i arbejdsprocedurerne eller selve projektet for anlægget af Cityringen. Dette vil ske inden de store anlægsarbejder påbegyndes i 2011.
Det kan tilføjes, at ud over Metroselskabets faglige ekspertise inddrages ekspertise udefra. Tunnel- og stationsbyggerierne projekteres således af et Joint-Venture af 3 internationale rådgivende firmaer bestående af Cowi fra Danmark, Arup fra England og Systra fra Frankrig. Projekteringen kontrolleres, som et led i rådgivernes egen kvalitetssikringsprogram, af en instans, der er uafhængig af Joint-Venturets egne eksperter.
Metroselskabet foranstalter desuden uafhængige granskninger indenfor udvalgte emneområder og lokaliteter, herunder stationen ved Frederiks kirke.
Hertil kommer, at sikkerhedsgodkendelsen af Cityringen sker efter de samme principper, som var gældende for den eksisterende Metro. Det betyder, at Trafikstyrelsens godkendelse af sikkerheden i Cityringen, både den jernbanetekniske og den bygningstekniske sikkerhed, sker på grundlag af en sikkerhedsmæssig vurdering foretaget af en uafhængig assessor, i dette tilfælde TÜV Rheinland med Det Norske Veritas (DNV) som underrådgiver.
Sikkerhedsgodkendelsen gennemføres løbende gennem hele projektforløbet, blandt andet omfattende godkendelse af det overordnede design af projektet, godkendelse af det detaljerede design, godkendelse af undersystemer og godkendelse af anlægget til ibrugtagning. Som grundlag for Trafikstyrelsens godkendelse af hver af disse projektfaser gennemgår den uafhængige assessor projektet på det pågældende stade med henblik på at sikre, at projektet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Ud over den fagkundskab, som tilføres projektet fra Metroselskabets egne teknikere og selskabets tekniske rådgiverhold, deres kvalitetssikring af eget arbejde samt gennem en ekstra sikkerhedsmæssig granskning af projektet på områder med særlig sikkerhedsmæssig fokus, som for eksempel Frederiks Kirke, bliver projektet således underkastet yderligere en teknisk sikkerhedsmæssig vurdering af assessoren, inden det til sidst gennemgås og godkendes af Trafikstyrelsen.
Lars Barfoed