Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             25. marts 2009

Dok.id       

J. nr.           004-U18-948

  

 

Trafikudvalget har i brev af 22. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål 627 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 627:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22. marts 2009 fra Anders Stockmarr, vedr. linieføringen af metrocityringen, jf. TRU alm. del - bilag 388."

Svar:

Henvendelsen fra Anders Stockmarr tager i høj grad afsæt i hændelsen i Køln, hvor en bygning er styrtet sammen. Som det fremgår af min besvarelse af TRU alm. del spørgsmål 564, vil anlægsmetoderne anvendt på Cityringen være væsentligt forskellige fra de, der er anvendt det pågældende sted i Køln, ligesom jordbundsforholdene også er forskellige.

Som det ligeledes fremgår af min besvarelse af spørgsmål 564, er der i en artikel i ugebladet Ingeniøren opstillet to mulige årsags-scenarier, som begge forudsætter, at jorden under stadsarkivet blev eroderet bort. Hvorvidt disse scenarier er korrekte og i givet fald, hvad der har udløst erosionen vil være uvist, indtil hændelsesforløbet er klarlagt. Men tager man udgangspunkt i disse scenarier, kan det konstateres, at der allerede ved forberedelsen af anlægget af Cityringen er taget højde for sådanne hændelser.

 

I henvendelsen anføres endvidere, at byggegruben for stationen v/Rådmandsmarken føres ind under bygningen i Haraldsgade 2-4. Dette er ikke korrekt, idet det alene vil være adgangen fra gaden til Concourse-niveau  - altså i grove træk svarende til et kælderniveau i bygningen – som vil føres ind under fundamentet, jf. også kommunernes VVM-redegørelse om Cityringen side 128. Der er altså ikke tale om, at byggegruben vil komme til at ligge under bygningernes fundamenter.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed