Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             31. marts 2009

Dok.id       

J. nr.           004-U18-923  

 

Trafikudvalget har i brev af 13. marts stillet mig følgende spørgsmål 572 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 572:

”Ministeren bedes oplyse, hvad det vil betyde for CO2-udledningen, hvis afkørsel 6 på Frederikssundmotorvejen udgår af projektet, idet bilister fra Jyllingeområdet dermed vil skulle køre et længere stykke for at komme på motorvejen.”

 

Svar:

Vejdirektoratet har oplyst mig, at der ikke er gennemført trafikberegninger og effektberegninger, herunder beregning af CO2-effekten, af en variant af Hovedforslag 1 uden tilslutning ved Gundsømagle.

 

I VVM-undersøgelsen fra 2002 er gennemført beregninger for Linjeføring 1 gennem åbent land, som ikke har en tilslutning ved Østrup. Hvis man sammenligner med en variant af Hovedforslag 1 uden tilslutning ved Gundsømagle med Linjeføring 1, fremgår det af beregningerne, at Linjeføring 1 vil medføre en CO2- udledning på ca. 1000 tons pr. år mere end Hovedforslag 1.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed