TRU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om talepapirer fra besvarelsen af TRU alm. del - samrådsspm. Q-S og U-Y om busbetjeningen af gymnasier, til transportministeren og undervisningsministeren

Åbent samråd i Folketingets TrafikudvalgSamrådsspørgsmål Q-X om busbetjening af gymnasi-er samt samrådsspørgsmål Y - Har gymnasieelever,som maksimalt har en halv times cykelkørsel til skole,behov for bustransport?Folketingets TrafikudvalgFolketingets TrafikudvalgCa. 10 minutterDet er aftalt, at transportminister Lars Barfoed indleder ogbesvarer spørgsmål Q, hvorefter M besvarer resten afspørgsmål. Spørgsmål T er blevet trukket.17. februar kl. 15.15 i Folketinget, værelse 2-080

1. Spørgsmål Q: Hvad vil ministrene gøre for at rette op på denuholdbare situation, at ca. 1850 gymnasieelever på landsplandagligt kommer til at være påvirket af busnedskæringer ogomprioriteringer, hvorved deres transport muligheder til og fraskole forværres, samt i nogle tilfælde giver dem mulighed forat passe mødetiderne, hvis de skal til og fra skole med offent-lig transport?Jeg har aftalt med undervisningsministeren, at jeg indleder med at besvaresamrådsspørgsmål Q, og undervisningsministeren besvarer efterfølgendespørgsmål R-X og spørgsmål Y.Jeg vil gerne indlede med at understrege, at regeringen fortsat ønsker at styrkeog udvikle den kollektive busdrift. Jeg er sikker på, at SF og resten af Folke-tinget deler regeringens synspunkt.Det har vi senest vist ved indgåelsen af vores aftale om En grøn transportpoli-tik, hvor vi bl.a. har afsat 1,3 mia. kr. til at fremme busdriften. Jeg vil i denforbindelse også nævne, at vi i aftalen har afsat 1 mia. kr. til at styrke cyklis-men – herunder blandt andet at sikre, at unge tilskyndes til at bruge cyklen.Når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at det primære ansvar for busdrif-ten stadig ligger hos kommuner og regioner. Det gælder også i Tønder, Grenå,Århus, Grindsted og Frederiksværk. Det er kommunernes og regionernes an-svar, at bustrafikken har en god og relevant service – også for elever på ung-domsuddannelserne.Betjeningen af gymnasier og andre ungdomsuddannelser er derfor et priorite-ringsspørgsmål for de enkelte kommuner og regioner. Jeg synes også det ervigtigt, at kommuner og regioner i samarbejde finder frem til, om en bestemtbusrute er et kommunalt eller regionalt ansvar.Busdriften er lokalt forankret, fordi man her har det bedste indblik i transport-behovet for de enkelte borgere i en bestemt kommune eller region. Derfor er

det også kommunerne og regionerne, der prioriterer omfanget og serviceni-veauet af busdriften samtidigt med, at de har det økonomiske ansvar. Den derbestiller, betaler.Kommuner og regioner har en tilstrækkelig økonomisk ramme til at sikre etgodt serviceniveau i bustrafikken. I den sammenhæng vil jeg gerne nævne, atolieprisen er faldet til det laveste niveau i næsten fem år, hvilket har en positivindvirkning på busdriftens omkostningsniveau.Til udvalgets orientering kan jeg også oplyse, at antallet af køreplantimer pålandsplan stort set er uændret fra 2008 til 2009.Jeg synes også, at det er væsentligt at understrege, at det ikke er op til ministreat detailstyre køreplanerne i de enkelte kommuner og regioner. Det ville væreet brud med det lokale selvstyre, hvis ministre skal forholde sig til konkrete kø-replaner.Heldigvis viser erfaringerne, at det godt kan lade sig gøre for kommuner og re-gioner at sikre eleverne busforbindelser til deres uddannelsesinstitution. Det erde lokale og regionale politikere, der bestemmer serviceniveauet for busdriftenlokalt og regionalt, og detailstyringen sker ikke – og skal ikke ske – i Folketin-get, Undervisningsministeriet eller Transportministeriet.Jeg giver ordet videre til undervisningsministeren.2. Spørgsmål R: Hvordan mener ministrene, at dette hængersammen med målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsår-gang skal have en ungdomsuddannelse, når vi ved, at ordent-lige transportmuligheder er en afgørende faktor for unges mo-tivation til at tage en ungdomsuddannelse?Transportminister Lars Barfoed og jeg har aftalt, at jeg besvarer de øvrigespørgsmål. Jeg har valgt at besvare først spørgsmål R og dernæst spørgsmåleneS-W under ét. Spørgsmål T blev trukket i formiddags.Det er regeringens mål, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Un-dervisningsministeriets opgave er i den sammenhæng at sikre gode og tilgæn-gelige uddannelsestilbud i hele landet. Ungdomsuddannelser er i den sammen-hæng både erhvervsuddannelser og de fire gymnasiale uddannelser (htx, hhx,stx og hf).Målsætningen på ungdomsuddannelserne er, at de unge så vidt muligt skalkunne gennemføre uddannelsen uden at skulle flytte hjemmefra.3

Det er baggrunden for, at vi har et bredt udbud af uddannelser i hele landet, ogat endnu flere uddannelsesinstitutioner i de sidste par år har fået mulighed forat udbyde htx og hf.Det er også baggrunden for, at vi har befordringstilskud til eleverne på ung-domsuddannelserne, udkantstilskud til gymnasierne, og at regeringen, DanskFolkeparti og Liberal Alliance har aftalt at søge den nuværende grundtilskuds-model for erhvervsskolerne justeret med virkning fra 1. januar 2010 med hen-blik på at sikre et bredt, varieret og attraktivt tilbud af erhvervsrettet uddannel-se i udkantsområder.Derfor er det uheldigt, hvis de lokale og regionale politikeres beslutninger gørdet vanskeligere for de unge at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelseog især, hvis det er de unge i landdistrikterne, der rammes.Jeg går derfor ud fra, at de lokale og regionale politikere lever op til deres an-svar, og at de undgår at skabe unødig usikkerhed om de fremtidige busforbin-delser. Det er ikke det, vi har brug for i forhold til at sikre, at endnu flere tageren ungdomsuddannelse.På den anden side skal vi nok heller ikke overdrive betydningen af busbetje-ningen.De unges uddannelsesvalg er påvirket af en lang række faktorer som for ek-sempel forældrenes baggrund og de unges skolefaglige niveau og interesser.Busbetjening er ikke den afgørende faktor for unges motivation til at tage ellerblive i en uddannelse.

Spørgsmål S-X: Besvares under étSpørgsmål S: Hvad vil ministrene gøre for de minimum 15 pct.af de fynske gymnasieelever, som fra sommeren 2010, hvorbesparelser i bustrafikken træder i kraft, bliver ramt af ned-skæringer, og som dermed får problemer med at kommer til ogfra undervisningen?Spørgsmål T: Er blevet trukket (vedrørte Tønder Gymnasium)Spørgsmål U: Hvad vil ministrene gøre for at hjælpe de ca. 280gymnasieelever på Greenaa Gymnasium (50 pct. af Gymnasi-ets elever), der er berørte af nedlæggelser og omlægninger,hvilket forøger deres transporttid til og fra skole markant.Spørgsmål V: Hvordan forholder ministrene sig til, at 10 eleverpå Langkær Gymnasium ikke har mulighed for at møde retti-digt til første lektion p.g.a. en ændret busrute?Spørgsmål W: Hvad vil ministrene stille op med de ca. 100gymnasieelever, der dagligt benytter bussen fra Hundested tilFrederiksværk gymnasium, og som grundet nedskæringer ikkehar mulighed for at møde til skolestart, men første ankommeret kvarter efter undervisningsstart?Spørgsmål X: Hvad vil ministrene gøre for at undgå, at 100elever på Grindsted Gymnasium (25 pct. af det samlede elev-antal) bliver berørt af kommende busnedskæringer ved entenat skulle cykle mange km. for at komme i skole, eller ved atskulle finde alternative ruter, som forøger deres transporttidmarkant?Jeg har valgt at besvare spørgsmålene under ét.

Som transportminister Lars Barfoed har nævnt, er ansvaret for bustrafikkenkommunernes og regionernes.Det er hverken Undervisningsministeriets eller uddannelsesinstitutionernes op-gave at sikre den offentlige transport.I spørgsmålene er nævnt en række konkrete gymnasier, hvor der skulle væreproblemer.Undervisningsministeriet har taget kontakt til de nævnte gymnasier og degymnasier, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning nævner i dens pres-semeddelelse af 9. januar.Tilbagemeldingen er, at der er problemer med busforbindelserne.Men tilbagemeldingen er også, at en del af disse problemer først opstår, hvis deændringer af busforbindelserne, som regionerne har varslet, bliver til noget, oghvis kommunerne ikke vælger at finansiere busforbindelserne i stedet for.Som undervisningsminister kan jeg kun beklage den usikkerhed, det skaber.Det er klart, at det bliver et problem, hvis eleverne i eksempelvis landdistrik-terne ikke kan komme i skole.Andre af de nævnte problemer skyldes, at ændrede køreplaner ikke har tagetnok hensyn til gymnasieeleverne.Det gælder på Fyn, hvor gymnasierne har oplevet problemer med en køreplan,der kom august 2008, og hvor gymnasierne ikke var blevet hørt.Størstedelen af disse problemer er løst med en ny køreplan, der gælder her frajanuar 2009.Langkjær Gymnasium har også oplevet problemer med køreplanerne.Én køreplan skulle være ændret til fordel for 12 elever, og Midttrafik har nu få-et alle elevers adresser, og gymnasiet er i løbende dialog med Midttrafik om attilpasse køreplanerne.Frederiksværk Gymnasium har fået lovning fra Movia på, at køreplanen vilblive ændret for eleverne fra Hundested, så de kan møde til tiden.Det generelle billedet synes på den baggrund at være, at der lokalt er vilje til, attingene kommer til at fungere.

4. Spørgsmål Y: Med henvisning til TRU alm. del - sam-rådsspm. Q-X bedes ministrene oplyse, om ikke ministrenemener, at gymnasieelever, der har kortere end 8-10 km. af-stand til deres skole, dvs. som har maksimalt en halv timescykelkørsel til skolen, generelt ikke har behov for bustrans-port til skole, men tværtimod vil have langt bedre af at cykleend at tage bussen.Det er ikke min opgave som undervisningsminister at vurdere, hvilket trans-portbehov den enkelte gymnasieelev har. På folkeskoleområdet gælder, atkommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet,hvis eleverne i 10. klasse har længere skolevej end 9 km.Jeg ser gerne, at eleverne oplever motion som en naturlig del af hverdagen, ogat de, der kan, cykler. Danmark er berømt for sin cykelkultur, og der er mangegode cykelstier og veje, cyklisterne kan benytte. Det vil være godt for folke-sundheden, hvis flere elever cykler til skole.Det er imidlertid også mit indtryk, at mange elever i landdistrikterne ikke vilhave mulighed for at cykle, fordi de har mere end 15-25 km. til skole, og fordivejene uden for byområderne ikke alle er velegnede til at cykle til skole på.