|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            19. marts 2009 J. nr.          004-u18-000884  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 18. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 453 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Kan ministeren bekræfte, at de tog Arriva har indsat på de midt- og vestjyske strækninger, er lejet og ikke kan overdrages til en kommende anden operatør, samt at kontraktbetalingen til Arriva ville have været højere, såfremt Arriva skulle have købt de pågældende togsæt.
Det er korrekt, at Arriva lejer de tog, som i dag benyttes på de midt- og vestjyske banestrækninger. Staten har kun råderet over de 15 togsæt, som Arriva lejer fra DSB, men ikke til de 29 togsæt, som Arriva lejer fra anden side.
Det er ikke muligt at sige noget om, hvad kontraktbetalingen til Arriva ville have været, såfremt Arriva havde købt togsættene i stedet for at leje dem.
Lars Barfoed