Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             19. marts 2009

Dok.id        804263

J. nr.           004-u18-000884

  

 

Trafikudvalget har i brev af 18. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 450 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål nr. 450:

 

"Ministeren bedes oplyse, hvor stort ressourceforbruget, målt i mandeår og beløb, har været i Transportministeriet i forbindelse med udlicitering af de midt og vestjyske baner.”

Svar:

 

For en ordens skyld går jeg ved besvarelse af dette og efterfølgende spørgsmål 451-452 ud fra, at spørgeren tænker på det aktuelle udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland.

Da opgaven med udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland hører under Trafikstyrelsen, har indsatsen været begrænset til departemental behandling af indstillinger fra Trafikstyrelsen samt udarbejdelse af aktstykke til Finansudvalget.

Der foretages ikke særskilt registrering af ressourceforbruget i Transportministeriet i forbindelse med udbud af togtrafikken, men den samlede indsats vurderes at have andraget mindre end 1/12 årsværk.

For så vidt angår ressourceforbruget i Trafikstyrelsen henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 451.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed