|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            24. marts 2009 Dok.id       803563 J. nr.          231-57  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 17. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål nr. 447 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. februar 2009 fra SAS vedr. lufthavnstakster i Københavns Lufthavn, jf. TRU alm. del – bilag 298.â€
Jeg kan oplyse, at jeg den 19. februar 2009 har afholdt møde med repræsentanter for SAS, hvorunder bl.a. blev drøftet brevet af 16. februar 2009 og spørgsmålet om taksterne i Københavns Lufthavne.
Jeg kan videre oplyse, at Statens Luftfartsvæsen den 25. februar 2009 på min anmodning afholdt et informationsmøde med luftfartsselskaberne, hvor proceduren og de enkelte elementer i fastsættelsen af indtægtsrammen for lufthavnen blev gennemgået.
Jeg kan endelig oplyse, at SAS efter mødet den 25. februar 2009 på ny har rettet henvendelse til mig om takstfastsættelsen. Jeg vedlægger kopi af koncernchef Mats Janssons brev af 2. marts 2009 tillige med mit svar af d.d.
Mere generelt kan jeg oplyse, at den reviderede model for takstreguleringen af Københavns Lufthavne, der er indeholdt i Bestemmelser for Civil Luftfart (BL 9-15, udgave 2, 19. december 2008) øger sammenhængen mellem pris og kvalitet. Således er modellen udvidet i forhold til den tidligere model, idet parterne skal indgå en aftale om serviceniveauer på områder udvalgt af parterne, herunder også SAS, hvor der skal defineres såkaldte performance-indikatorer, der vil påvirke takstniveauet. Modellen for taksterne imødekommer hermed de bekymringer, som SAS kommer med i sit brev af 16. februar 2009.
Hertil kommer, at Københavns Lufthavne A/S i sin driftstilladelse er forpligtet til at sikre, at lufthavnen til enhver tid opfylder behovet for nationale og internationale, herunder interkontinentale trafikforbindelser ved at kunne tilbyde den nødvendige kapacitet med hensyn til afvikling af lufttrafik. Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med dette.
Den centrale bekymring om stigninger i lufthavnstaksterne pÃ¥ 8 pct., som SAS omtaler i sit brev, er ikke korrekt. Taksterne i lufthavnen vil stige 4,2 pct. Â
Forskellen mellem 8 pct. og 4,2 pct. skyldes, at SAS medregner en afgift, der er direkte forbundet med omkostninger til hjælp i lufthavnen til handicappede og bevægelseshæmmede. Denne hjælp blev indført med virkning fra juli 2008 som en følge af EU-forordning nr. 1107/2006 af 5. juli 2006.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed