Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

 

 

 

                                                    

Dato 3 .  marts 2009

Dok.id       

J. nr.          

  

 

Trafikudvalget har i mail fra 6. februar 2009 stillet mig og skatteministeren følgende spørgsmål nr. 415 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare for så vidt angår Transportministeriets område. Spørgsmålet er stillet i forbindelse med en borgerhenvendelse til udvalget.

Spørgsmål nr. 415:

 

"På baggrund af vedlagte henvendelse fra Tobias Dan Nielsen, Ølstykke, om lovgivning vedr. el-biler, bedes ministrene oplyse, hvilke regler på ministrenes respektive ansvarsområder, der regulerer spørgsmål om el-biler."

 

Den omtalte henvendelse fra Tobias Nielsen lød: ” Hvad sker der i øjeblikket med lovgivningsarbejdet medhensyn til elbiler?”

 

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser følgende:

 

”Generelt skal elbiler opfylde de samme bestemmelser som andre biler, dvs. udstyrsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, der er udstedt med hjemmel i færdselsloven.

 

Færdselsstyrelsen er i gang med at udarbejde regelsæt for ombygning af eksisterende brændstofdrevne køretøjer til el-drift.

 

På EU niveau har elbiler ikke været omfattet af EU typegodkendelsesord-ningen, men vil kunne blive omfattet når et nyt direktiv træder i kraft 29. april 2009.

 

EU overvejer at indføre krav i henhold til ECE regulativ nr. 100, der omfatter specifikke krav til elbilers konstruktion.”

 

Jeg kan henholde mig til Færdselsstyrelsens oplysninger.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed