Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             23. februar 2009

Dok.id        796844

J. nr.           004-U18-864

  

 

Trafikudvalget har i brev af 5. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 409 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).

 

Spørgsmål nr. 409:

 

"I forlængelse af besvarelsen af TRU alm. del – spm. 209 bedes ministeren oplyse, om det i lyset af IC4 problematikken ikke undrer ministeren, at den daværende transportministers eneste sætning om IC4 togene på virksomhedsmødet med DSB den 19. juni 2008 var, at ”jeg ser frem til, at vi i 2008 får flere IC4-tog på skinnerne”? Burde den daværende minister ikke have været mere klar i sin melding omkring behovet for klare tidsfrister mv.?”

Svar:

 

Den til enhver tid siddende minister må løbende ud fra den aktuelle situation og det aktuelle forum vurdere, hvilke typer udtalelser der er passende.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at min forgænger prioriterede leveringen af IC4 højt.

Kort tid efter mødet, som fandt sted den 24. april 2008, fremsatte DSB sit ultimatum til AnsaldoBreda. Ultimatummet viser med al ønskelig tydelighed, at DSB var klar over behovet for klare tidsfrister.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed