|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            12. februar 2009 Dok.id       J. nr.          004-u18-835  Â
|
|
Trafikudvalget har i brev af 23. januar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 363 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
â€Ministeren bedes oplyse, hvorvidt nedgangen i antallet af lastbiler med danske nummerplader skyldes øget udflagning, og i givet fald bedes oplyst, til hvilke lande der udflages?â€
Jeg kan oplyse, at en del af nedgangen i dansk indregistrerede lastbiler kan skyldes udflagning, men også til dels den generelle økonomiske afmatning i samfundet.
International Transport Danmark (ITD) har offentliggjort tal for 2. kvartal i 2008, hvoraf det fremgår, at der er sket en lille stigning i antallet af danske transportvirksomheder, der har datterselskaber eller filialer i udlandet. De transportvirksomheder, der vælger at udflage, etablerer sig primært i Tyskland, hvor der er optalt 64 danskejede virksomheder i 2008 mod 52 i 2007. 23 pct. af de udenlandske lastbiler, der kører ind i Danmark, tilhører danske vognmænds udenlandske datterselskaber.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed