Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             26/2-09

Dok.id       

J. nr.           004-832

Deres ref.

  

 

Trafikudvalget har i brev af 20. januar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 345, TRU alm. del, som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 345:

Ministeren bedes oplyse, om Færdselsstyrelsen har defineret, hvad der menes med ”andet sikkerhedsudstyr” samt hvilke krav der stilles til disse, idet motorcyklisterne i så fald vil kunne forholde sig til dem.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser følgende:

”I forlængelse af styrelsens udtalelse i anledning af spørgsmål nr. 289 REU (alm. del) kan det oplyses, at det ikke er lykkedes, at få den fornødne dialog med TÜV (Technischer Überwachungs-Verein).

Styrelsen agter på den baggrund at drøfte hvilke funktionskrav, der bør stilles til barnestole til motorcykler med Havarikommissionen for Vejtrafik Ulykker (HVU), der netop er i gang med at analysere motorcykeluheld.  På basis heraf vil styrelsen udarbejde et udkast til et regelsæt, som derefter vil blive sendt i høring.

Der er ikke EU-harmoniserede regler for motorcykelbarnestole og andet sikkerhedsudstyr. Det medfører, at tekniske forskrifter herfor skal sendes til Europa-kommissionen i udkast, således at Kommissionen kan informere de øvrige medlemsstater om udkastet.  Det medfører også, at forskriften ikke må sættes i kraft i en periode på 3 måneder. Denne frist kan efter omstændighederne blive forlænget.”

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed