Danish Crown

Adm. direktør Kjeld Johannesen

[email protected]

Dato             11. februar 2009

Dok.id        786945

J. nr.           432-14

Deres ref.

  

 

Kære Kjeld Johannesen

Tak for dit brev af 16. januar 2009 vedrørende udbygning af rute 18 fra Herning til Holstebro.

Du skriver i din henvendelse, at Danish Crown de seneste år har gennemført en strukturreform for derved at samle produktionen på større, men færre anlæg. I den forbindelse skriver du, at en udbygning af rute 18 mellem Herning og Holstebro vil medføre, at det fulde udbytte af jeres strukturreform opnås.

Regeringen har den 29. januar 2009 indgået en bred aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om dels de overordnede rammer og principper for udviklingen af en grøn transportpolitik i de kommende år, dels en række konkrete initiativer på transportområdet.

I aftalen indgår, at der skal udarbejdes en forundersøgelse af en forlængelse af motorvejen Vejle-Herning til Holstebro med henblik på at vurdere behovet for en egentlig VVM-undersøgelse.

Jeg har sendt kopi af dette brev til Folketingets Trafikudvalg.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed